Profile
Blog
Photos
Videos
Så er jeg kommet på den anden side af både jul og nytår, og det har været lidt af en speciel og anderledes tid. Lidt før jul havde jeg en hel dag fri fra begge mine jobs, så jeg valgte at tage ind til Sydney for at se en masse juledekorationer og ellers bare nyde en dag inde i byen. Jeg tog færgen dertil om morgenen, nød en kop Starbucks Mocca imens jeg fandt ud af hvad jeg ville se i løbet dagen. Vejret var rigtig lækkert så det var skønt bare at vade rundt i byen. Jeg fik set en masse forskellige og flotte juletræer og andre dekorationer, jeg var både et smut forbi Kings Street Warf, the Strand Arcade, Queen Victoria Building, World Square og Martins Place, som også var fyldt med blomster i massevis, til minde for ofrene fra gidselsdramaet to dage tidlige.
Jeg nød vejret og slappede af i den botaniske have med Operahuset og Harbour Bridge som udsigt. Da det blev mørkt gik jeg til Sydney Town Hall, da der var et hyggeligt julelysshow på bygningens facade. Jeg sluttede dagen med at gå til St. Marys kirken, som og så havde et julelysshow på kirkens facade, samt musik i højtalerne udenfor fra gudstjenesten inde i kirken. Det var en rigtig skøn oplevelse at tage med mig.
Efter denne dag inde i byen havde jeg nogle dage med arbejde ved både Manly Guesthouse og The Hotdog Man og hvad jeg slet ikke havde regnet med, så gik jeg en julegave fra begge steder! Lige inden juleaften gik mig og Marleen til Reef Beach og tog nogle sommer-julebilleder og bagefter fik jeg brugt dem til julekort til min familie.
Da det blev den 24 december her, startede jeg dagen med at Skype med både mor, far, bedstemor, Malene, Jakob og Anne, da de var samlet hjemme ved os til aftensmad lille juleaften. Det var hyggelig at snakke med dem alle lidt på tur. Da vi var færdige med at snakke tog jeg på arbejde i Guesthouse efterfulgt af en vagt ved Hotdog Man. I løbet af min vagt ved Hotdog Man plingede det ind med billeder på min Tlf fra mor og Malene med en masse julehygge, nu hvor de var stået op til juleaftensdag. Efter min vagt snakkede jeg med Christoffer inden han skulle hjem til hans familie for at holde jul. Jeg fil også ringet til bedstemor og sagt god jul, og hun blev rigtig glad og overrasket over at jeg ringede, så det var dejligt at snakke med hende selv igen.
Da jeg så vågnede den 25 december lå der en hel juleaften i billeder og ventede på mig på Whatsapp, det var super hyggeligt og alt var som det plejer juleaften derhjemme. Da de var færdige med at pakke gaver op skypede jeg med dem alle og blev endnu en gang sendt på runde.
Efter at have snakket med min søde og savnede familie tog jeg på arbejde i en times tid, hvorefter Marleen og jeg tog på stranden som man nu skal, når julen bliver holdt i Australien. Vi havde købt ind til lækker mad, så til forret fik vi tomatsuppe med hvidløgsflute, til hovedret fik vi laks, pasta og bønner og til dessert havde jeg lavet masser af pandekager som kunne nydes med is og nutella, mums. Vi så The Sound of Music, som var i tv, vi åbnede lidt gaver og slappede ellers bare af. Alt i alt var det en rigtig hyggelig juledag/aften.
Dagene mellem jul og nytår gik primært med at arbejde hver dag, det er jo sommerferie så der var travlt begge steder. Da nytårsaften kom ramte en masse hjemve, så selve dagen lavede jeg ikke rigtig noget, men da kl. blev 17 mødte jeg på arbejde ved Hotdog Man. Vi havde helt vildt travlt, men det var nu lidt fedt at være på arbejde, for alle kunderne var glade og tiden fløj afsted! Da vi var færdige med at gøre rent og lukke ned kl. 23, mødtes jeg med Giada og fik et par drinks. Lige før kl. slog 12 ringede jeg til Christoffer, og han hoppede ind i det nye år sammen med mig! Jeg gik hjem omkring kl. 1 og på vejen hjem ringede jeg til både til mor og far for at ønske dem godt nytår, og så var det ellers på hovedet i seng :-)
Den 1 januar var en rigtig skøn dag! Jeg hoppede ind under nye år sammen med Christoffer endnu engang, nu hvor nytåret kom til Danmark. Han snappede fyrværkeri til mig, eftersom jeg ikke så noget på min nytårsaften. Bagefter tog mig og Marleen en varm nytårsdukkert, som ellers normalt er en kold Hollandsk tradition. Jeg arbejde fra kl. 12-17 og det var rigtig hyggelig og en smule travlt. Da jeg havde fri gik jeg ned for at surfe, hvilket er begyndt at blive bedre! Da jeg gik op snakkede jeg med en amerikaner i et stykke tid. Jeg bestilte en lækker Chorizo ved Hotdog Man, som jeg sad og spiste da jeg var halvvejs hjemme imens jeg så solnedgangen. Resten af aftenen sad jeg ellers bare og snakkede med Alisa og Mike. Det havde været en skøn skøn skøn dag!
Igen bød de følgende dage på arbejde med både dobbeltvagter osv, inden jeg havde 3 hele fridage fra begge jobs.
Den første fridag tilbragte jeg sammen med Giada. Vi tog til Warringa Mall, vi tog på stranden og vi spiste ved Hotdog Man og bagefter fik vi en drink ved hendes arbejde. Det var en super hyggelig dag og dejlig afslappende.
Den næste fridag tog Marleen med mig ned til Manly Beach for at slappe af på stranden og jeg kunne komme ud at surfe lidt, og det gik mega godt, jeg kom op at stå flere gange! Da vi kom tilbage kunne jeg se at solen havde være vild med mig.. Bagpå havde jeg mærker fra min våddragt, og det samme på mine hænder (igen..) og foran havde jeg mærker fra min bikini, alt sammen i den velkendte røde farve..
Til aften fik jeg kigget lidt på diverse rejseplaner, både rejsen rundt i Australien, men også på min hjemrejse.
Min tredje fridag gik jeg Manly Scenic Walkway igen, denne gang sammen med Marleen og jeg huskede mit kamera. Vi fik taget nogle skønne billeder og havde en hyggelig dag på den smukke gåtur. Vi sluttede dagen af med en drink på Manly Warfbar imens vi så solnedgangen.
Min tid i Manly lakker mod enden og jeg vil til at se noget mere af Australien, hvor mit næste stop bliver, er jeg ikke helt sikker på, men jeg har stadig to ugers tid til at finde ud af om det er nord eller syd. Alt i alt har det været skønt at få en pause fra at bo på hostels og jeg er kommet godt over julen og ind i det nye år, et år som bare venter på nye steder at se og en masse nye og spændende udfordringer.
- comments