Profile
Blog
Photos
Videos
28. Feb.
Første dag i Santiago. I går endte vi med at sidde i lufthavnen i over seks timer, da vores fly var forsinket. Vi ankom først til hotellet, her i Santiago, kl. 3 i nat, så vi havde aftalt at springe morgenmaden over, og sove længe. Selvom vi allerede vågnede en gang kl. 9 var vi friske og udhvilede. Vi skulle ned i reception kl. 12 og have et andet værelse, da vores rigtige værelse ikke var klart i nat, og vi havde fået et lille værelse i stedet. En piccolo viste os to forskellige værelser, som vi kunne vælge imellem. Den eneste store forskel, på de to værelser, var, udsigten; Det ene havde udsigt til gården, mens det andet, havde en dejlig udsigt til haven, hvori swimmingpoolen er. Gæt selv, hvilket et vi valgte?
Vi drog ud på en lille tur, for at finde nogle gode frokoststeder og et supermarked. Det var dog ikke helt så nemt, som vi troede. Vi fandt dog et sted at spise en tortillia med kartoffelsalat. Det var ikke det bedste måltid på denne ferie, men det var et godt måltid til pengene. Efter en lidt mislykket restaurantsøgning, valgte vi at aftensmaden skulle spises, på hotellets restaurant. Det var en indisk restaurant, og der var endda skrevet om den, i Rasmus' Lonely Planet bog, så den måtte være god. Vi kom ind i en lille og meget mørk restaurant. Der var store guldelefanter og lysekroner, og bordene var dækket op med guldtallerkener. Her var meget meget flot. Alle tjenerne havde indiske jakkesæt på, og de spillede indisk musik. Vi havde lige nøjagtig sat os, før en kvindelig tjener kom, og satte en prik, midt i panden på Camilla. Det fik alle kvinder åbenbart på denne restaurant, så de lignede indere. Det havde vi meget sjov med. Maden var helt i top - både med hensyn til smagen, og hvor stærk den var. Pyha, vi skulle nok have bestilt fire glas vand ekstra. Men hold op, det var lækkert. Vi havde igen fået fjernsyn på værelset, og det var Rasmus rigtig glad for. Derfor gik aftenen med at zappe gennem diverse kanaler.
1. Marts.
Efter en omgang morgenmad, tog vi videre ud i byen, for at fortsætte søgningen efter et godt supermarked.Vi fandt et par, nogen havde en del, andre havde ikke en gang vand i forretningen. I vores søgning, fandt vi vej hen til Santiagos hovedgade. Her var en masse mennesker og en masse butikker, og tilmed lå et stort indkøbscenter. Jubbbbii. Vi gik straks ind i centeret og kiggede. Vi fandt informationen, og spurgte efter et sted, hvor vi kunne veksle penge. Vi blev guidet ned på nederste sal og fandt stedet. Vi stod i kø i en halv time, før det blev vores tur - men vi fik vekslet: 250000 pesos. Det er altså svært at have i én pung! Efter at have kigget i storcentret gik vi hjemad igen. På vejen hjem fandt vi et fint lille supermarked. Her var både vand, frisk frugt og en masse mad. Her handlede vi ind.
Da vi kom hjem havde vi det en smule varmt, så vi besluttede at tage en tur i poolen. Det blev en kort tur. Huuuhha, vandet i poolen var virkelig koldt. Faktisk var det kun Rasmus, der tog en tur i det iskolde vand. Vi aftalte at tage en tur ned til poolen igen i morgen, men denne gang mens solen stod på. Vi spiste på den indiske restaurant igen, bare lige for at tjekke om maden nu var ligeså god, som i går - og det var den!
2. Marts.
Morgenmaden var et hurtigt overstået kapitel, og vi gjorde os hurtigt klar til en tur ud i byen. Rasmus havde tegnet en rute ind på vores kort, med seværdigheder som han syntes vi skulle se. I dag gik ruten til Plaza de Armas og videre rundt i de omkring liggende gader. Plaza de Armas er en stor plads, for enden af hovedgaden, hvor der ligger en kæmpe katedral, et museum og et kæmpe stort posthus. Her håber vi på at kunne sende et par postkort fra.På vejen hjem gik vi forbi det gode supermarked og købte et par liter vand og nogen bøtter med små melonstykker til frokost og nogen friske bananer.Vi spiste den lækre frokost på værelset, og nu så det ud til at solen var kommet ned til swimmingpoolen. Vi hoppede i badetøjet og gik ned til poolen. Vandet var stadig koldt, men Camilla kæmpede sig under. Når man først var kommet under, var det egentligt meget rart de næste 5 min, men efter det blev det bare koldt igen, og vi måtte op og sidde i solen. Heroppe på kanten tilbragte vi den næste halvanden time i det dejlige solskin.
Vi besluttede os for at spise hjemme i aften, og vi købte et par lækre empanadas med hjem. Det var en rigtig hyggelig aften med aftensmad på sengen, og Venner i fjernsynet.
3. Marts.
Vi er blevet til et par rigtige strandløver (swimmingpool løver), og vi tilbragte det meste af formiddagen ved poolen. Nu var der gået lidt sport i at få solmærker efter badetøjet. Om eftermiddagen begav vi os på en tur til et område i byen, der hedder Bellavista. Det skulle eftersignede var et område med masser af restauranter og barer. Og i kan tro, der er mange af slagsen! Vi fandt en restaurant og bestilte to bøffer med champignonsauce - En medium og en gennemstegt. Men da maden kom, fik vi to bøffer som var mere end gennemstegte og ret tørre. Heldigvis skulle vi ikke af med en formue, så det var ikke så slemt.
4. Marts.
I dag gik vi ud på en af Rasmus' andre ruter. Det var en tur ned af en stor boulevard, hvor der ligger en masse af byens universiteter, kirker, regeringsbygningen og forskellige parker. Vi fik set en masse på en 3 timers tur, op og ned af gaden. Regeringsbygningen var virkelig en flot bygning, hvortil der lå en lille park, med en masse chilenske flag og springvand. Vi tog en slapper undervejs, i Santa Lucia parken, var en lille hyggelig park med palmer og bænke. Herefter gik vi hjemad igen, købte en spegepølse og en pakke ost med på vejen, og lavede et par gode sandwichs hjemme på værelset. Vi tog en kort tur ned til poolen igen, inden vi skulle mødes med hele Camillas familie på Skype.
Vi havde egentlig besluttet at spise aftensmad på værelset igen, men da vi begyndt at kunne dufte den indiske restaurant blev beslutningen hurtigt lavet om.
5. Marts.
Efter at have sovet over os, tog vi en tur til Plaza de Armas igen. Her tog Rasmus et par billeder, og vi gik ind på posthuset og købte en frygtelig masse postkort, frimærker og konvolutter - så nu kan i bare vente jer der hjemme.
Rasmus havde i storcentret fundet en fodboldtrøje han gerne ville have og den købte vi i dag. Vi kom til at spise frokost på Burger King - undskyld. I løbet af eftermiddagen har Rasmus læst en masse papirer fra webbank og Camilla har skrevet et par postkort. Aftensmaden er blevet indtaget i sengen - hjemmelavede sandwichs igen.
- comments
moster is caling.... Hej Camilla og Rasmus... moster is calling from Ikast..... jeg nyder at læse om jeres oplevelser.. hyg jer fortsat og god arbejdslyst ude i den store verden... knus Moster.. ps. har siddet på terassen i Thy og nydt solen og fjorblikket dag...