Profile
Blog
Photos
Videos
Nha Trang d. 07.05.11
Vi ankom til hotellet klokken 5 om morgenen, og heldigvis var det et af de sjældne tilfælde, vor vi rent faktisk kunne tjekke ind med det samme. Der lagde Catherine og jeg os ned og sov med det samme, og fik os et par ekstra timer på øjet. Vi besluttede faktisk at vores morgenmad bare skulle bestå af chokolade kiks fra dagen før, så vi ikke behøvede at stå op og spise morgenmad, og derfor få os en halv time mere på øjet.
Vi havde nemlig en udflugt til den virkelig lækker strand klokken 09:30, så vi blev hentet i bus, og så var det ellers af sted mod stranden. På vejen stoppede vi og ved et seafood marked, for at købe muslinger, som vi kunne lave barbecue ud af på stranden - de var SÅ lækre! Der var alle mulige forskellige slags muslinger der, og levende krabber og jeg ved ikke hvad, det var ret vildt.
Da vi kom ned til stranden var der en dame der solgte mangoer, og jeg købte en der vejede et helt kilo, den var bare helt perfekt moden! Derefter tilbragte vi de næste timer på stranden, og solbadede, badede, spiste, drak, spillede spil og hyggede. Vi blev på stranden til klokken 3, og så var det hjem og slappe af ved poolen.
Om aftenen gik vi alle sammen ud og spiste, og da vi var færdige med det ville nogle af os helt vildt gerne ud og hale en drink og feste. Vi tog 9 af sted mod en bar, men undervejs faldt de fleste fra, og vi endte op med kun Catherine, Mike og jeg. Det var vildt hyggeligt, men vi glemte lidt at drinksene her er MEGET stærkere end i Europa, så vi besluttede os for at tage videre til en Sailor club, hvor de spillede vestlig musik og der havde vi det virkeligt godt. Vi betalte 3 $ for at komme ind, og for vores entrébillet fik vi en spand fuld af alkohol - bogstaveligt talt.
Da vi kom hjem spillede vi kort til klokken 4, og bagefter gik vi i seng.
- comments