Nha Trang d. 07.05.11

Tømmermændsdag! Hold da helt op. Malariapiller og alkohol går ikke særligt godt i spænd! Jeg vågnede op tidlig morgen og havde det virkeligt forfærdeligt, så jeg besluttede mig for at skippe morgenmadsbuffeten og bare sove.

Jeg vågnede op senere og tændte computeren og lavede "ingenting" indtil Tom Tom kom for at tale med Kathrine, og da hun ikke var der blev hun og snakkede med mig i stedet i en times tid. Hun hjalp mig med at installere et program der tillader adgang til facebook, da Vietnam er et kommunistisk land, og facebook er bandlyst. Programmet virkede ikke på hendes egen computer, så hun blev ret mopset over at det faktisk virker på mig ;)

Da hun gik tilbage til hendes eget værelse gik der 5 minutter, og så skrev hun til mig på facebook, og nu havde hun åbenbart fået det til at virke. Hun spurgte om jge var sulten, og da jeg var MEGA sulten, tog hun mig med ud og spise sushi. Det var virkeligt godt, og jeg spiste dem faktisk med pinde, til stor morskab for Tom Tom, for jeg gjorde det åbenbart ret skørt ;)

Vi havde betalt ekstra for at få et dayroom igen, så jeg kunne bare tage tilbage til hotellet og slappe af, men vi var 5 i vores værelse. Da jeg kom hjem ringede jeg til Sigrid på skype, og før jeg fik set mig om begyndte alle omkring mig at gå i bad, og da jeg fik set på klokken var der kun et kvarter til vi skulle mødes i lobbyen og jeg havde hverken badet eller pakket… Det er hvad der kan ske ;) Til aftensmad gik vi ud på en vestlig restaurant og fik pizza og spillede klodsmajor i kæmpe udgave, det var vildt hyggeligt. Efter maden fik jeg det virkelig virkelig dårligt! Mens vi betalte blev det bare værre og værre, og før vi gik måtte jeg storme ud på toilettet og kaste op. Det var virkelig money well spent!

Efter det var det med bus mod nattoget også kakerlakekspressen. På det sidste tog sov vi på første klasse, men det fandtes slet ikke på det her tog, så her fik jeg brug for min lagenpose. Jak, det var klammo! Heldigvis var alle så trætte at vi bare sov, og vi aftalte ikke at lede efter kakerlakkerne, for hvad man ikke leder efter finder man ikke. Vi kunne jo alligevel ikke gøre noget ved det - de ville være der lige meget hvor mange vi fandt og fjernede…