Ho Chi Minh City d. 06.05.11

I dag havde vi en udflugt til Cu Chi tunnels. Under Vietnam-krigen var Sydvietnam (demokrati) og Nordvietnam (kommunistisk) delt op i to lande, og den nordlige del gik i krig mod den sydlige del, for at genforene landet og gøre det hele kommunistisk. I den demokratiske del var ca. 40 % kommunistiske, og de startede en modstandsbevægelse kaldet "Vietkong" (navnet betyder skør, og blev givet af demokraterne, fordi det de gjorde var så langt ude). Vietkong var ikke rigtigt stærke nok til at kæmpe direkte mod sydhæren, så de kæmpede guerilla krig, og for at gøre det gravede de tunneller under et kæmpe område, så de kunne søge ly mod fjenden og endda kravle videre i tunnellerne og angribe dem bagfra.

Regeringen har åbnet området op for turister og andre interesserede, og alt information er virkelig kommunistisk propaganda. Vi så en film om krigen, og i den ser man sort/hvide grumsede billeder af små skolebørn mens speakeren siger "… Og så uden grund besluttede de onde, beskidte, djævleyngel amerikanere at angribe dette fredfyldte folk …"

Vi blev vist rundt af mr. Hi, en sydhærs soldat, der rent faktisk kæmpede mod Vietkong. Han var ansat af den amerikanske hær som tolk, og havde uendelige mængder insider viden. Det gjorde det lidt op for alt propagandaen, selvom det var lidt underligt at blive vist rundt af en af områdets "fjender". Han sagde fx at de på et tidspunkt fangede to Vietkong, og han blev sendt hen for at afhøre dem, citat: "… og de fortalte ham hvor tunnellerne var" - hmm… jeg tror han sprang over tortur delen. Det var ret underligt at tænke over hvad han havde gjort i krigen, og nu går han her og viser os rundt, og laver jokes om hvor totalt sindssyge Vietkong var, når det nu er en "hyldestplads" for dem. Vi prøvede at kravle igennem en lille del af den bevarede tunnel, og den var virkelig ubehagelig og ukomfortabel, på trods af, at de havde gjort den dobbelt så høj for turisternes skyld. Vi prøvede også at smage den mad de levede af i tunnellerne, en form for rodfrugt absolut uden smag eller næring. Hullerne var også så små, at de ikke kunne have meget sul på kroppen, hvis de skulle kunne komme igennem dem.

På vej hjem i bussen kørte vi forbi et bageri, og mr. Hi fortalte os, at det var det bedste bageri i hele Vietnam, så der gik vi hen efter vi kom tilbage til hotellet. Vi købte noget frokost og aftensmad der, for vi skulle med nattog om aftenen, så der kunne vi ikke købe mad. Det var okay, men hvis det er det bedste bageri i hele Vietnam, bliver jeg meget skuffet!

Efter bageriet gik vi hjem og sov på værelset. Vi havde betalt ekstra for at få et day room, for normalt er chok out jo klokken 12, og vi skulle først med toget klokken 7.

Efter en lur pakkede jeg, og jeg var så heldig, at vores værelse var et af day roomsene, for ellers var mit vasketøj ikke tørt. Det ville have været mindre godt ;) Klokken halv 7 mødtes alle i lobbyen og vi sagde farvel til de gruppemedlemmer der rejste deres vej. På vej til stationen briefede Tom Tom os om toget, og det var virkelig "LÅS DØREN - hele tiden". Det var lidt spooky.

På toget spillede vi jungle speed i en af kupeerne, hvilket var lidt svært, for vi havde ikke et bord, så pinden måtte stå på gulvet, og var svær at nå. Efter jungle speed gik vi tilbage til vores egen kupe, og der så Katrine og jeg Horton hears a who. Derefter var det køjetid ;)