Profile
Blog
Photos
Videos
Vang Vieng d. 18.05.11
Morgenmad på hotellet blev serveret på terrassen lige uden foran vores vindue, og vi fik den lækreste crepe med ananas mhm … Cathrine, Kilian, Andrea og jeg mødtes om efterfølgende og tog en tuk-tuk til Buddha park som jeg havde drømt om at se hjemmefra. De andre havde ikke hørt om den, så jeg overtalte dem til at komme med. Den var virkelig flot, men bitte lille i forhold til hvad men får indtryk af ud fra alle billederne af de forskellige statuer. Det var en munk for 50 år siden der satte sig for at lave en statue af hver eneste hindu og buddhistisk gud der findes, og samle dem ét sted. En gang om mange år, bliver det sikkert et mega berømt sted, alla Angkor, men vi havde hele stedet for os selv.
Regnsæsonen er så småt ved at begynde, så det regnede en del da vi var der, og også helt vildt om natten. Indtil videre er det til at komme udenom, og ikke så slemt at vi bliver nødt til at blive hjemme, men det er selvfølgelig også kun lige begyndt.
Vi brugte ikke ret lang tid i parken, for den var som sagt ikke ret stor, så det hele var hurtigt set. Så vi besluttede os for at se Phat That Luang - det gyldne tempel, som vi havde misset dagen før. Da Laos er et fattigt land havde de malet templet guld, og det er i og for sig også fint nok. De havde bare ikke vedligeholdt det, så der voksede grønne alger alle vegne på det, hvilket var rigtigt synd, for det var virkeligt flot - specielt når de nu kalder det byens varemærke.
Efter templet havde vi lige tid til frokost, så vi gik hen til det samme bageri som dagen før, for der vidste vi at maden var god og betjeningen hurtig. Vi havde allerede tjekket ud af vores hotel værelse om morgenen, for tjek ud var klokken 12, og der var vi jo ude og opleve byen. Så vores bagage var låst inde i et opbevaringsrum, og efter at have bugseret dem ud til vores minivan, gik vi ud for at finde et minimarked for at købe snacks til turen.
På turen legede vi 20 spørgsmål til professoren for at få tiden til at gå, og det var virkeligt sjovt, så selvom turen tog 4 timer føltes det som om vi lige havde sat os ind i bussen da vi ankom til Vang Vieng. Eller måske fordi vi er vant til sindssygt lande busture.
Da vi ankom, gik vi ned til en bar ved Mekong floden (Mekong betyder moder) for at så en drink før aftensmaden. Det var virkelig en smuk udsigt, og vi besluttede os hurtigt for at vi ville tage en kajaktur ned langs floden dagen efter, så det gik vi hen for at bestille. Vang Vieng er et sandt backpacker paradis, med barer som hver anden butik, og masser af dumme turist gøremål som fx tubing. Tubing er når du tager slangen fra et traktordæk og flyder ned langs floden i den, selvfølgelig afbrudt hver tyvende meter af et stop på en bar. Allerede i år er 5 mennesker døde af det, fordi de drikker sig sanseløst berusede og drukner. Nej, så var vi mere til en fredelig kajektur, men Mike ville absolut tube, så det måtte han gøre selv.
Aftensmaden var virkelig sjov. Vi fik en tallerken med råt kød og en skål med grøntsager hver, så blev der stillet et lille bål med en rist på bordet, og så var det ellers bare at grille. Tom viste os hvordan man skulle gøre, og det smagte fantastisk godt. Rundt i kanten hældte man vand, og kogte grøntsagerne til en suppe. Vi kom også æg i suppen, og Tom viste os hvordan man prikker hul igennem ægget med en spisepind. Da jeg prøvede det flækkede ægger totalt, og der var æg overalt. Det så ellers så let ud ;)
Efter aftensmaden gik vi hen til Toms favorit pandekage mand (de er alle steder) og jeg fik en pandekage med banan og nutella. Vi var alle ret trætte, så vi gik tilbage til hotellet, med undtagelse af Mike der gik alene i byen. Ti minutter efter vi kom ind på hotellet startede det med at regne fuldstændigt sindssygt! Regnen trommede som en hel hær, og det blev bare ved og ved hele natten så det var svært at sove.
- comments