Vientiane d. 17.05.11

Dagen startede med morgenmad i Lak Sao. Derefter tog vi videre - til alles store lettelse. Den by var godt nok bare for meget af det gode på alle måder. Turen mod Vientiane var en 7 timers bustur gennem Laos smukke natur. Undervejs stoppede vi ved nogle udkigsposter. Den første var hen over en flod, hvor vi blev sat at minivanen på den ene side og gik over på den anden side. Den næste var oppe i bjergene, hvor der var fantastisk flot udsigt over et kalkbjergelandskab. Oppe i bjergene så vi den ene lastbil efter den anden ligge væltet ved siden af vejen, så vores chauffør holdte god afstand, og hvis der var en stejl stigning, lod han altid lastbilen foran os klatre op af den først, før han fulgte efter. Simpelthen for at undgå, at den skulle vælte ned i os.

Til sidst ankom vi til Vientiane - Laos' hovedstad. Der viste Tom os et bageri, hvor vi kunne spise frokost, det var virkeligt godt! Efter frokosten gik vi hen for at se Wat Si Saket, der er det ældste tempel i Laos. Det var desværre lukket, så vi kunne kun se det udefra, men der var et ret stort areal rundt om der også var vildt smukt, og det var åbent. Efter det gik vi videre til byens triumfbue, der er bygget af det cement amerikanerne gav Laos til at bygge en lufthavn. De sammenlignede den med den i Paris, så de undskyldte nærmest på deres turist informationer: "Den blev aldrig bygget færdig, pga. de turbulente omstændigheder i Laos, så selvom den på afstand kun virker en smule klodset ligner det mere et cement monster når man kommer tæt på." Vi syntes alle at den var ret flot, og at det var synd, at de sammenlignede den med den franske. Hvis de bare havde ladet den være sin egen, er den virkelig fin!

Klokken 7 mødtes vi med Tom, og gik sammen hen på en restaurant og fik aftensmad. Efter aftensmaden fik vi en drink på en bar med udsigt over Mekong river og Thailand på den anden side.. Det område af hovedstanden er kaldet Vieng Chan, der er det originale navn for byen. Det betyder måne byen, for Mekong river former det til en nymåne. Da franskmændene kom omdøbte de byen til Vientiane, for det var den franske udtale. Så officielt hedder byen Vientiane, men det gamle kvarter hedder Vieng Chan. Det er lidt sjovt.

Udsigten fra baren var virkelig flot og drinksene var billige. Der var dog virkelig skummelt. Det var fyldt med gamle vestlige mænd og unge Lao piger, så det var ikke lige frem et sted vi havde den vildeste lyst til at hænge ud. Så vi gik rimeligt hurtigt hjem til hotellet igen og sov.