Bromo Tengger Semeru NP d. 23.06.11

Denne morgen havde afgang 6:30 om morgenen, så alle søvndryssende og med knapt åbne øjne, satte vi os ned for at spise morgenmad klokken 6… Derefter var det ud i bussen, vi skulle tilbringe de næste 12 timer i, og så var det ellers bare med at finde sig godt tilrette. James og jeg sad på forsædet sammen, for vi havde lavet en aftale om, at vi først hørte hans Beatles sange (som jeg åbenbart ikke kendte nok til, ifølge en englænders vurdering), hvorefter vi ville høre alle mine sange af danske kunstnere (som han i hvert fald ikke kendte nok til ifølge min danske stolthedsfornemmelse). Det var ret sjovt og lærerigt, og efter alle sangene, der fyldte godt halvdelen af busturen ud, så vi en film på min computer, om spillede casino.

Vi tog så tidligt af sted om morgenen for at nå frem til hotellet før det blev mørkt, for da det jo var en nationalpark med aktive vulkaner, var der selvfølgeligt ret så bjergrigt. Det betød, at vi ikke kunne tage den store bus hele vejen - den ville simpelthen ikke klare de stejle stigninger og 180 o nålesving. Da jeg spurgte Yo om vi ikke kunne sove bare en time mere var svaret, at "nej, vi skulle være fremme før det blev mørkt, for det var ikke så lidt farligt at køre rundt i bjergene efter mørkets frembrud!" - fair nok, det kunne alle jo godt se. Men stemningen steg til en smule trykket, da solen gik ned, og vi ikke engang var kommet til busstationen, hvor vi skulle skifte over i en jeep.

Da vi endelig ankom holdte der to jeeps og ventede på os, og efter så hurtigt som muligt at smide vores tasker ind i bussen, var det ellers afsti af sted mod hotellet. Jeg var heldig at sætte mig ind i den der kørte forrest, for det var åbenbart den eneste med forlygter !!! Den anden kørte i lyset fr vores baglygter, og havde absolut intet andet at orientere sig efter.

Vi ankom dog helskindede - på trods af alles grønne ansigter - til hotellet klokken rimeligt sent om aftenen. Det eneste vi skulle der, var sove, så tidligt af sted om morgenen for at se solopgangen over Brommo Trengger national park, for derefter at tage videre af sted mod Kalibaru samme morgen klokken 9. Det betød minimal søvn, og nogle gange er det bedre slet ikke at sove, end at få et par timer, så James, Mo og jeg besluttede os for at lave en all-nighter.

Vi startede med at købe en øl hver til aftensmaden, og efter aftensmaden fyldte vi vores lager op med øl, for hotellet lukkede receptionen, og man kan altså ikke lave en all-nighter uden øl ;) Det var ret sjovt, da jeg kom op og bestilte tre øl (som her i Asien er 640 ml pr flaske), syntes barmanden det var helt okay, for tre passede jo med antallet af øl der var blevet drukket under aftensmaden, og jeg måtte naturligvis købe til de andre også. Da Mo så købte tre øl, udbrød han, "Jamen hun har allerede købt!", og gjorde store øjne, da han sagde at det vidste han da godt, men han skulle da også have nogle. Da James så kom og købte tre øl efter det var den gode (muslimske) mand lige ved at gå ud af sit gode skind, så vi prøvede at forklare, at vi ville blive oppe hele natten. Det syntes ikke rigtigt at hjælpe på hjertestoppet, og vi forlod hurtigt efter baren.

Bromo Tengger var helt ufatteligt koldt. Det var jeans, dynejakke og hue koldt, og da ingen af os havde noget af det med til en tur i Asien, råfrøs vi, og besluttede for sjovs skyld at købe en hjemmestrikket hat fra en af sælgerne - om ikke andet så for at sige, at vi købte en tolags uldhat i Asien - og brugte den ;)

Efter nogle af øllene syntes vi pludselig det var verdens bedste ide, at kigge på stjerner for de var helt utroligt klare deroppe pga. manglende lys. Så vi begav af sted klokken sent om natten - eller var det tidligt om morgenen? - for at kigge på stjerner med tæppe efter tæppe, uldhatte og en øl i hånden. Efter at have fundet et godt sted at slå os ned, lå vi der lidt i noget helt utroligt fint sand (som senere vidste sig at være aske fra vulkanen, som var ret så giftigt at indånde!) og kiggede på stjerner. Indtil der kom en skummel mand der havde et pandelys på, så vi ikke kunne se ham, og som gerne ville sælge os noget. Vi kom ret så hurtigt på benene efter det, og løb storgrinende hjem. Hjemme igen på James værelse, besluttede Mo sig for at drope pagten og få sig nogle timer på øjet, så James og jeg gav os til at spille casino indtil … (Fortsættelse følger i næste blogindslag)