Jakarta d. 19.06.11

Klokken 8 om morgenen forlod Robin, Philippa, Lydia, Dream og jeg hotellet med kurs mod lufthavnen og vores fly mod Jakarta (med tømmermænd). Dream gav os vores udprintede billet, stillede os i en kø mod tjek ind og sagde farvel, for hun skulle med et fly mod Bangkok i stedet. I køen blev jeg "offer" for en venlig asiatisk mand, der gerne ville øve sit og sin families engelsk med spørgsmål som: hvorfor rejser du alene og hvor meget vejer du? En smule deprimerende at skulle svare på en tidlig morgen med tømmermænd! Da han spurgte ind til hvad jeg ville studere og jeg svarede medicin, ændrede stemningen sig 180 o, og det var lige for han bukkede i ærefrygt. Pludselig ville han have taget billeder med mig og hele hans familie, og han greb lejligheden til at fortælle alle der gad lytte at han snakkede med en kommende læge. Det var en ret skør oplevelse, og jeg var ikke så lidt glad, da det blev vores tur til at tjekke ind.

Da vi endelig efter næsten en time i kø kom op til skranken vidste det sig dog, at Dream havde placeret os i den forkerte kø, og vi måtte holde hårdt på, at vi havde ventet lige så lange som alle de andre, for ikke at blive smidt om bag i køen igen, men i stedet kunne gå direkte hen til den rigtige ind tjeknings skranke. Henne ved skranken opstod et nyt problem, som Dream burde have forhindret. Det vidste sig, at vi ikke måtte flyve ind i Indonesien, med mindre vi kunne dokumentere, at vi havde en flybillet ud igen. Alle mine rejse papirer lå nede i bunden af min backpack, og jeg måtte pakke alt ud ofr at fremskaffe flybilletterne. Hvilket det i øvrigt var pisse heldigt at jeg overhovedet havde, for de var elektroniske, og jeg behøvede ikke at printe dem ud.

Ja ja, vi kom da ind i lufthavnen, og derinde fik vi os en burger fra Burger King, for at putte et plaster på tømmermændene før vi satte os ind i flyet.

Vores fly var et lille bitte fly, der så noget så sødt ud. For at kompensere for manglende plads i det lille bitte fly, havde de placeret sæderne asien-style, hvilket hovedsageligt betød helt utroligt tæt. Det var en smule ubehageligt for mine lange ben, men turen varede kun lidt over en time, så det var til at holde ud.

Da vi ankom i lufthavnen gik alt bare slag i slag, og det gled meget glattere end jeg nogensinde har oplevet her i Asien. Efter vi landede gik vi direkte hen til VISA-on-arrival skranken og købte et visa klistermærke. Derefter hen i immigrationen, der fiksede stempler og klistermærker. Så var det hen i security, for at vise vores fine stempler. Efter det kom en kort gåtur hen til bagagebåndene, hvor vores backpacks rullede rundt da vi kom. Med dem på ryggen begav vi os ud af lufthavnen, og på udvejen gik vi lige forbi en veksler, så det fik vi også lige ordnet. Ude foran lufthavnen, stod Yo - vores nye CEO - og ventede med et skilt med GAP, og så var det ellers af sted mod hotellet i en taxa.

Da vi ankom til hotellet, gik jeg ud som et lys, og fik mig noget søvn efter den vilde nat i Singapore. I mellemtiden havde Robin været nede for at hæve penge, og på den korte tur fra hotellet til hævemaskinen var hun blevet chikaneret 5 gange af forskellige ulækre mænd. Alle havde sagt (selv guidebogen) at Jakarta var en ret så forfærdelig by, og vi gav den ikke mange chancer før vi erklærede os enige. Så da Robin kom tilbage og vi begge var hundesultne, besluttede vi os for at bestille roomservice, så vi slap for at begive os ud i byen for at finde frokost. Det var også lidt af en oplevelse, og vi følte os lidt seje ;)

Klokken 6 var det tid til at have infomøde, og møde resten af gruppen, som vi var meget spændte på. Der var 4 tyske piger og 2 drenge, og en fra Østrig, så de fandt ret hurtigt sammen og snakkede tysk, mens vi andre gennemgik den evindelige "Hvor er du fra, hvor gammel er du, hvad laver du derhjemme …"

Det vidste sig at være en ret fantastisk gruppe, og det var ret rart efter den forrige ikke så meget min smag gruppe. Efter gruppemødet begav vi os i samlet flok af sted mod aftensmad, og fik vores første indonesiske, traditionelle kyllinge Satay (hvilket er grillede kyllingespyd med peanuts sovs dyppelse). Efter aftensmaden var alle fra den forrige gruppe totalt smadrede, og vi tillod os at gå i seng, selvom nogen af de andre gik og for at få en drink.

Tilbage på hotellet, kom Lydia og Philippa til vores værelse, og vi så en film (den nye Karatekid), mens de skiftedes til at bruge min compute og internettet. Da de var færdige med det gik vi alle i seng.