<!-- @page { size: 8.5in 11in; margin: 0.79in } P { margin-bottom: 0.08in } -->

Kære alle!

Så er et nyt land blevet udforsket, og for mit vedkommende, blev det Laos.

Et land som både Julie og jeg ikke kendte så meget til før nu. Det var derfor rigtig spændende og lærerigt at opleve hvad det var Laos havde og byde på.

Krydse grænsen

Først skulle vi som alle andre mennesker krydse grænsen og skaffe os et visa. Noget som slet ikke er svært, hvis du vil betale dig fra det. Det var vi selvfølgelig villige til, som alle andre. Når man kommer fra nordthailand havde man to muligheder for at krydse grænsen og komme ind i Laos. Begge muligheder handlede om at tage en båd, spørgsmålet var bare hvilken slags båd man ville tage. Man kunne nemlig vælge at tage en slow boat (langsom båd) eller speedbåd. Slowboaten indebar at man efter at have fået sit stempel og visum, skulle sejle i to dage, med overnatning på fastland, for at kunne komme til Luang Prabang. Speed boat var betydeligt hurtigere og kun en smule dyrere. Den tog 7 timer, også var man der samme aften.

Julie og jeg kendte ikke til hvad der var bedst at gøre, så vi så det fra det perspektiv at vi ikke gad bruge for megen tid i en båd, så hellere betale lidt ekstra. Men det var altså ikke det at det kostede mere der holdt de fleste andre mennesker fra at tage speed båd. Vi fandt nemlig ud af en time før vi sad i båden, at der var mange mennesker der var døde på denne strækning. Vi troede ikke helt på det, da der var en pige der sagde at der døde en hver dag. Det kunne ikke passe så ville vi have læst noget om det. Men det var nu ikke så sikkert og slet heller ikke en behagelig tur. Den første time i båden startede ud med at være et helvede. Alle skulle have hjelm og redningsvest på, de havde bare ikke nok. Jeg var den sidste der kom i båden og fik derfor ingenting. Vi protesterede og de fortalte mig derfor, at de ville give mig en på den anden side af breden "lige derovre". Lige derovre betød bare 1 times bådtur, hvor bådføreren gjorde alt for at undgå vores rasende og frustreret blikke. Det var rigtig ubehageligt ikke ta føle sig sikret, og endnu mere ubehageligt at der ikke var noget jeg kunne gøre ved det. Hvis jeg hoppede ud af båden tror jeg i hvret fald ikke at sikkerheden ville være bedre.

Luang Prabang

Nå men efter 7 hårde timer i båd ankom vi endelig til Luang Prabang. En msuk og meget afslappet by. Byen er kendt for at have en masse templer, og derfor mange munke. En dag da Julie var ude og løbe en tur gik jeg en tur, og endte pludselig I et kvarter fyldt med mænd I orange dragter. Det var der alle munkene holte til, og man kunne tydeligt mærke den stille og rolige atmosfærer.

Vi var ikke på så meget sightseeing, men nød bare at slappe af og nyde byen.

Vi havde vores første oplevelse med at prutte om prisen for en overnatning på et hotel, hvilket var meget mærkeligt. Det følte helt forkert at forlange mindre end hvad den faste pris var. Men noget problem kan man ikke ligefrem sige at det var. Julie sagde at hun ville have det 10.000 kip billigere og damen sagde okay. Et stort hit.

Phonsavan

Efter et par dage I Luang Prabang valgte vi at tage til the plain of jars I Phonsavan. Vi vidste ikke utroligt meget om disse store sten"gryder", men havde hørt fra forskellige mennesker at det skulle være meget spændende. Vi kom til Phonsavan om aftenen efter en punktering og en meget undeholdende skiften dæk. De gjorde det helt sikkert på en anden måde end hvad jeg er vant til at se derhjemme.

Byen var meget anderledes fra Luang Prabang, da det var en betydeligt mindre by, hvor de ikke var vant til at se forfærdeligt mange mennesker. Vi endte med at overnatte hos en familie der havde lavet halvdelen af deres hus om til guesthouse. Det var en rigtig sød familie som havde en fantastisk sød lille datter. Hun var slet ikke genert som alle andre asiatiske børn havde været.

Dagen efter fik vi arrangeret at tage ud på en guidet tur til disse sten"gryder", som jeg har valgt at kalde dem.

Lidt info om disse gryder: Det er gryder som er man har fundet mange steder rundt omkring i laos. I Phonsavan har man fundet flest, og det er derfor stedet er blevet kendt.

Ingen ved hvordan og hvorfor disse gryder er spredt udover Laos. De har kun teorier om dette. En teori var at man bruge dem som gravsteder, hvor man puttede liget I hullet af gryden og brændte det deri. En anden var at nogle kæmper havde brugt dem som krus til at drikke whisky af, en teori som jeg fandt meget underholdende.

Menneskene fra Laos er meget stolt at deres hjemmebrgget whisky, og vi fik skam også mulighed for at smage og se hvordan de lavede det på vores tur. Jeg forstod ikke helt hvordan, men det så nu meget spændende ud. Før vi tog afsted fik vi af vide at vi havde en engesk talende guide, det var I og for sig også rigtigt, jeg forstod bar ikke hvert andet ord han sagde, hvilket gjorde at jeg nogengange havde lidt svært ved at forstå helheden.Men vi smagte den også og jeg synes faktisk at det smagte godt, hvorimod at Julies ansigtsudtryk viste det direkte modsatte.

Jeg er super glad for at vi tog på denne tur, da det bl.a. Også gav os muligheden for at opleve Laos natur, og hold fast hvor er den smuk. Vi fik taget rigtig mange billeder af det, så jeg skal nok lige ligge nogen ind.

Efter en lang og informationsrig dag var vi godt trætte, men fik dog bestilt en bus til Vang Vieng dagen efter. Phonsavan var en fin by men ikke noget man kunne tilbringe tid i. Den var for stor til at være en landsby og for lille til at være en storby.

Backpacker paradiset Vang Vieng

Næste stop blev som sagt Vang Vieng som er Laos ultimative backpacker sted. Hvis en backpacker tager til Laos kommer de altid til Vang Vieng. Så tænker I nok, jamen hvad er der så fedt ved netop det sted, og svaret herpå er fest og ballade... og selvfølgelig smuk natur. Vang Vieng er kendt for tubeing. Og igen tænker I nok jamen hvad er der så specielt ved det? Og det skal jeg selvfølgelig fortælle jer.

Vang Vieng ligger lige op at Mekong floden. Nogle kloge mennesker I Laos fandt derfor ud af at det ville være skide smart at anskaffe sig en masse gummiringe, leje dem ud til festglade backpackere og sende den ca. 15 min ud af byen, hvorpå de kan tube/sejle ned at floden. Hvad de også regnede ud var at der skulle være nogle barer undervejs hvor man kunne stoppe ind ved at man kastede et reb ud I vandet og trak dem ind. Og det blev et hit.

Det var utrolig skægt og gav os en rig mulighed for at møde en masse dejlige nye mennekser. Alle der tubede var glade mennesker som ikke bekymrede sig om andet en at have det sjovt. Hver bar havde deres egen sjæl, hvor især Julie fandt sin absolut yndlings, nemlig mudder baren. Det var altid den tredje bare man kom til, og her var der en masse mudderhuller hvorpå man kunne kaste sig I og kaste rundt med mudder. Ligsom da man var lille, og det var hylende morsomt. Man var alligevel plask våd og havde kun badetøj på så det gjorde absolut ingenting.

Ved hver bar havde det også swings, og dette var meget mere sikkert end det cliff jumping vi gjorde på Phi Phi. Her gik man en 5 meter op af en stige og fik på toppen en pind, som var sat fast til en snor, i hånden, også var der ikke andet tilbage end at svinge sig ud I luften udover mekong floden. Det var fantastisk sjovt. Den første dag gjorde vi det kun ved den første, så vi sikrede os ikke at skade os, mens vi var fulde. Men senere hen gjorde vi det ved alle, og hvis bare man var fornuftig (hvilket Julie og jeg selvf'lgelig altid er) kunne der ikke ske noget.

Når man så blev træt af at være på bar sejlede man i omrkign en time ned til byen, hvorpå man gik op og afleverede sin tube og gjorde sig klar til at gå ud om aftenen. Det var fantastisk sjovt, og Julie og jeg havde nogle rigtig sjove oplevelser i disse dage. Vi holdte i fire dage, og havde en femte dag hvor vi bare lå og så serien "venner", som de viste på alle cafeer i byen. Det var rigtig rigtig dejligt.

Pludselig åbnede Julie og jeg også øjnene op for den smukke natur der egentlig var I Vang Viengs område. Vi valgte derfor at leje en scooter og tage ud og se os omkring den efterfølgende dag. Det var rigtig hyggeligt. Vi badede I den blå lagune, kørte gennem landsbyer og uddelte balloner til børnene. De elskede det, selv forældrene kom løbende og ville også rigtig gerne have nogen at lege med. Det var en succes. Om aftenen gik vi os en måneskins tur og derefter på hovedet I seng. Begge vores maver gennemgik en rensningsproces, så vi havde slet ikke lyst til andet end at ligge på langs.

Jeg ringede alarm til mor, som gav mig instrukser på hvilke piller der ville være gode at sluge til den lange bustur dagen efter. Og der hjælp mig igennem hele turen.

4000 islands (4000 øer)

Efter nogle hårde dage i Vang Vieng var det fantastisk dejligt at komme til et sted hvor det egentlig bare handlede om at slappe af og hygge sig. Turen derned var en noget så lang tur, men stop I Laos hovedstad Vientiane. En by der ikke rigtig var nogte værd. Vi tilbragte 8 timer der hvor vi bl.a. Brugte tiden til at få vasket hår hos en frisør og jeg få det klippet. Jeg tror det havde været bedre bare at lade være med at få klippet håret, da det næsten gjorde det mere slidt. Den saks de brugte kunne knap nok klippe mit hår over, og damen der klippede mig tror jeg ikke anede hvad det var hun gjorde. Men det var nu en meget god oplevelse. :)

Vi var med natbus fra Vientiane og resten af vejen. Så en helt nat lå Julie og jeg og puttede rigtig tæt. Hvis hun vendte ryggen til mig var jeg nødsaget til at ligge med maven mod hendes ryg. Men det var nu rigtig hyggeligt.

Vi kom endelig til 4000 øer, som var super lækkert. De ligger I det sydligste at Laos og er omringet at Mekong floden. Så det er altså ikke hav. Vi boede på "don det". Der var ikke mange mennesker da vi rejser I lav sæson, men det gjorde nu ikke så meget. Vi havde vores egen lille Bungalow med hængekøjer ude på terassen, så vi kunne ligge der og læse en god bog. Dagen efter lejede vi cykler, og cyklede rundt på hendholdsvis vores ø og end der var lidt størrer. Vi havde læst os frem til at der var en speciel art delfiner I område, og det var noget som vi super gerne ville se. En australsk mand som havde en bageri på øen fortalte os at vi kunne tage ud til delfin stranden og betale en lokal for at tage os derud. Det var en stor succes. Vi så massere at delfiner som havde helt runde hoveder, og dermed ikke den lange næse, som de delfiner man er vant til at se.

Tiden var ikke til at vi kunne bliver der en uge, selvom det ikke ville være noget helt dumt at gøre, så efter to dage, smuttede vi videre hvor næste stop hed Cambodia.

Mere får I ikke for den 25 øre.

Det var fantastisk at være I Laos og jeg vil helt sikkert gerne tilbage dertil engang. Folket der er fantastsik. Ikke så tourist minded og dermed ikke så grådige som i Thailand.

Jeg håber i nyder den danske sommer derhjemme. Hører I har 28 graders varme. Det er ikke helt til at klage over.'

Mange varme hilsner Ann-Sofia