Thailand er blevet til Indonesien. Vi tog Bangkok på sengen og sad allerede i taxaen klokken 4 om morgenen for at begive os til Don Mueang-lufthavnen. Den første taxachauffør var så træt, at han gav op efter fem minutters forhandlen om prisen og prajede en anden taxa, der gerne ville køre på taxameter. Vi er blevet nogle hårde nødder, men budgettet skal jo holdes...

Efter en perfekt tur med Air Asia landede vi i Denpasar, Bali klokken 10, hvor en chauffør fra vores hotel var klar med en dejlig kold bil til at køre os de 90 minutter til Ubud midt på øen. Her opdagede vi dog, at vi for første gang havde fejlet med vores research.

Hotellet Villa Sarna lå en halv times kørsel fra Ubud. Vi troede, at der kun var femten minutters gang til hovedgaden Monkey Forest Road. Hertil kom, at det ellers flotte hotel ikke havde egen restaurant, så vi var efterladt i højderne blandt (godt nok meget smukke!) risterasser, men uden shakes eller fried rice i nærheden. Værelset lugtede i øvrigt muggent! Dårlig start på Bali. At vi så samtidig havde været oppe siden klokken 3.30 og lige skulle vænne os til de meget fugtige 32 grader i skyggen gjorde ikke den første dag bedre.

Men der skal mere til at få Marie ned med nakken. Vi havde betalt for tre nætter, men efter et par emails til ejeren i New York fik vi pengene tilbage for de to, og dermed blev det kun til en enkelt overnatning i Villa Sarna.

Dagen efter flyttede vi ind til centrum af Ubud på der superhyggelige Pondok Pundi med en lækker swimmingpool lige uden for døren. Det lå på hovedgaden, men trukket tilbage fra larmen i tempellignende omgivelser. Dejligt værelse, super service.
Herfra kunne vi de følgende dage gå rundt og kigge i butikker på Monkey Road, og vi lejede scootere igen og kørte ud og så nogle fantastisk smukke risterrasser lidt nord for byen.

Generelt har nogle af vores bedste dage på turen været når vi satte os op på scooterne og tog på eventyr på egen hånd. Ungerne elsker det. Man får tiltrængt vind i håret, kan selv bestemme tempoet og stoppe, når man ser noget spændende og så bliver man mindet om, at man skal huske solcremen - på den hårde måde. Jeg har stadig en aftegning på ryggen fra min undertrøje efter en af de første ture...

Ubud var dog ikke den perle, som vi ellers har hørt så meget om og som Marie husker fra sin tur med Elizabeth og Annette for mange år siden. Hertil var sveddråberne, turisterne og alle de mange påtrængende sælgere og taxachauffører for mange.

Så videre til Lovina på nordkysten, hvor vi skulle på delfin-safari. Dejlig lille by ved havet. Sort sand og blåt hav. De sorte strande er et kendetegn for Bali og skyldes ifølge en lokal kaptajn vulkanudbruddet for mange år siden.
Her checkede vi ind på Chonos Hotel - et lille Bed & Breakfast, der er ejet af to hollandske kvinder. Et meget lækkert lille hotel. Og da det er lavsæson for turister fik vi efter at have indhentet tilbud fra et par nærliggende hoteller presset prisen for et stort familieværelse med to rum ned på 300 kr.

Desværre var Oscar blevet syg med feber og hoste, så han tilbragte det meste af de næste to dage på værelset med film og spil på værelset. Dermed fik Sille lidt tiltrængt alenetid med forældrene. Først på en dejlig tur på scooter op på det nærliggende bjerg for at se øens største vandfald Gitgit. Det øsede ned på vej op af bjerget, men hvad gør det, når man har investeret i to farvestrålende regnslag. Selve vandfaldet var virkelig imponerende. Hvilken kraft! Jeg så også Gitgit for 15-16 år siden sammen med Nik og Mads på vej til Australien, men det gjorde mere indtryk denne gang - måske fordi Sille var fyr og flamme og ikke kunne komme tæt nok på, selvom vi både blev angrebet af vand fra skyerne og faldet...

Dagen efter stod vi op klokken 5.30 for at sejle ud i en lille katamaran og se hundredevis af delfiner spise morgenmad i solopgangen. Vi så masser af delfiner, der hoppede af glæde over mængderne af fisk. Marie havde vist regnet med lidt flere saltoer over båden - "ikke meget anderledes end at se marsvin på Røsnæs" mente hun. Men alt i alt en god oplevelse.

Efter det måtte Oscar igen hjem i seng, og så kunne Marie og Sille kaste sig på scooteren og køre ud til nogle nærliggende hot springs.

Bali kunne ikke helt måle sig med Thailand og forventningerne (nok ikke meget der kan... i hvert fald når man rejser med børn!) men Indonesien er jo meget mere: Next stop Gili Island - en lille paradisø med hvide strande og god snorkling i det turkisblå hav.

Kram fra alle.

Chris