Efter 20 dage i Thailand har jeg gjort min første lille antropologiske opdagelse. Der findes en efterhånden ret stor minoritet i dette frodige, dejlige land. Her taler jeg ikke om de mange kinesere, der emigrerede hertil for mange år siden og i dag sidder på 60 pct af erhvervslivet i Thailand. Heller ikke de mange stammefolk, der med Karen-stammen (longneck) som den mest berømte stadig efterlever de ældgamle traditioner, men samtidig har gjort sig afhæng...

Et par små videoer fra turen... http://youtu.be/0ske65ThFtY http://youtu.be/n1NwifX_Jb4 http://youtu.be/LEr8cyK6xqw

Hvem sagde højdeskræk? Det er nu snart to døgn siden, jeg plantede mine let rystende ben på jorden efter to timers hæsblæsende action på de smukke bjergsider nord for Chiang Mai. Jeg må have glemt min frygt for højder hjemme i flade Danmark, for jeg kunne jo ikke se mine unger i øjnene, hvis det kun var dem, der turde lave "upside down with no hands", da vi udfordrede os selv på de vilde svævebaner hos Zipline Chiangmai. Sille var totalt frygtløs!...

Siesta. Old Town Pier. Mango House. Nyder en kold øl i skyggen, mens Sille læser pixibøger for Oscar i baren. Marie er på posthuset og sende en fødselsdagsgave til Oscars kæreste Sarah. Han lovede det inden vi rejste og fandt hurtigt det helt rigtige armbånd. "Sarah elsker delfiner." Det er tirsdag. Vi lejede scootere efter morgenmaden og kørte op af det nærmeste bjerg, hvor der var masser af nysgerrige aber. Derefter 10 kilometer til Old Town, hvor der...

Til Paradis og tilbage. Der er sket en hel del siden sidst, og alligevel er der ikke sket det store. Helt perfekt! Lørdag morgen pakkede vi vores tasker og tog afsked med fantastiske Anda Lanta for en stund. Vi fik sagt på gensyn til vores nye venner - især Julius på to år, som delte store krammere ud - og så blev vi hentet på stranden af en af de lokale long tail boats, der skulle sejle os en god times tid ud i farvandet mellem Andamanhavet og Malaccastr...