Profile
Blog
Photos
Videos
Natten var dejlig kølig og blæsende og tidevandet steg, så det kom næsten helt op til vores bunga-low. Men om morgenen havde den igen trukket sig tilbage, og nu endnu længere ud end da vi kom. Kurt og Dagmar gik langs stranden og hentede morgenmaden, bestående af baguettes, ost, skinke, marmelade, vandmelon og vand. Desværre er der ikke nogen gadesælgere tæt på.
Dagen blev en afslapningsdag, hvor vi lejede to kajakker og padlede rundt. Vi var blandt andet ovre på en anden lille ø, der ligger vest for Koh Chang. Drengene sejlede rundt om øen og fandt tusindvis af små fisk.
På stranden er der fyldt med bittesmå krabber, der bruger hele dagen på at samle sandet sammen til små kugler. I løbet af kort tid, har de lavet flotte mønstre i sandet af disse kugler.
Aftensmaden blev igen indtaget på vores "stamrestaurant" og mens drengene nød en øl og et par frugtdrinks, gik pigerne på bytur.
- comments
Charlotte Flick Halløj til hele familien. Så fandt jeg jer!! (Britta viste mig hvordan dette her blog halløj gøres og findes... :-) ) Nøj hvor det bare vækker minder at høre om jeres tur, jeg får helt ondt i maven af misundelse!! Pyt med nyt køkken - nu vil jeg også ud at rejse. Jeg savner dog ikke de mange "mave-ture" vi blev ramt af - har I mon helt undgået den slags. Her í DK er vi ramt af sne, kulde og influenza epedemi, og om lidt går de helt store forberedelser til skolefesten igang. NYD DET - og hils solen fra alle os i DK.