Det er lige før midnat og mens Kurt og børnene er ved at gå i seng, Magnus ligger under myggenet på en luftmadras på altanen, sidder jeg på en bænk på vores altan og nyder bølgernes skvulpen på stranden og den milde brise, der gør, at man ikke sveder, selvom der stadig er 25 graders varme. Vi har fundet paradis på jord. Det var et rent lykketræf, at vi fik det. Mens Kurt og Magnus var nede for at hente morgenmad, forsøgte jeg at finde mulige hostels. Jeg havde ringet til de fleste i Lonely Planet, men på nettet fandt jeg et guesthouse, som vi bare måtte ha´ fingrene i. Jeg ringede, men ham jeg snakkede med, vidste ikke, om der var ledige værelser. Så jeg ringede til Magnus og Kurt og sagde, at de skulle skynde sig at tage en taxa og køre ned og høre, om der var ledige værelser. De kom dog lige tilbage med morgenmaden og så skyndte de sig afsted. Det var lige på et hængende hår at de nåede det, for lige da de kom til stedet, var der et par, der overvejede, om de ville have den sidste bungalow. Heldigvis kunne de ikke bestemme sig, og så fik vi den. Hvor heldig kan man være! Vi pakkede vore ting sammen, spiste baguettes og tog så en taxi til Porns Resort!! (Vi var lidt kildne ved navnet og så i Thailand, men vi tog chancen!).

Og her er vi så. Vi har fået det ældste hus på stranden og så absolut det hyggeligste. Det står på stolper og er i 2 etager med altan/terrasse begge steder (det eneste hus der er i to etager). Ne-derst er der 2 bænke, der hænger ud over terrassen, for at give mere plads og også et lille bord. Man skal ned af en lille trappe for at komme til toilettet, der er et rum under bungalowen. Det består af strandsten der er kittet på væggene og gulvet. Det er meget rustikt og meget hyggeligt.

Efter at have fordelt sengepladser, gik vi i vandet. Heldigt for vore blege kroppe, bager solen ikke ned fra en skyfri himmel. I stedet er det overskyet en del af tiden, og selvom man glæder sig til, at solen rigtig titter frem, er det en god og human tilvænning til det varme vejr for os blegansigter. Vi får stille og roligt en passende kulør.

Stedet ligger et godt stykke fra byen Kai Bai, så vi gik over på stedets restaurant for at se, om de havde noget at byde på til frokost. Den er om muligt mere unik end vores bungalow. Den består af en hel masse små "hylder", hvor man sidder på puder på gulvet i forskellige niveauer over havet.

Vi fandt så absolut det bedste sted øverst oppe, med en fantastisk udsigt over havet, dejlig afslappet stemning, god musik i højttalerne, meget venlig betjening og lækker mad - og så var der en enkelt hængekøje, som kastede sig over Asbjørn. Hvad mere kan man ønske sig!

Da vi havde spist, gik Asbjørn, Dagmar og Kurt til byen for at hente vores rene vasketøj (uhørt billig service det ikke kan betale sig at sige nej til!), mens Magnus og jeg fik et spil kort. Bagefter gik vi til stranden, hvor Magnus nød vandet, mens jeg fik forfattet de første linier i rejsedagbogen. På byturen havde de set to små elefanter, der holdt til lige ved siden af gårsdagens hotel, blive vasket i havet. Aftensmaden blev også indtaget på restauranten, på dét der nu er blevet vores stamplads. Pludselig skruede de helt op for musikken og vi nåede lige at nævne, at det var da en værre larm, da der dukkede en flamme op ved vores rækværk. Da vi kiggede ned, så vi en ung mand, der jonglerede med ild. Flot show der også høstede mange drikkepenge.