Så blev det endelig tid til det første indlæg på rejsebloggen. Ellere rettere: så blev DER endelig tid til det første indlæg.

En masse er sket. Vi landede i Miami og kom ind i landet. Det tog lang tid, men da vi endelig kom igennem, ventede vores vært Luis på os. Sikken hjælp! Han havde en ven med, og sammen kørte vi til Miami Beach. De to amerikanere snakkede om en masse ting, og Luis virkede meget opsat på at få os til at gå i byen. Det kom ikke til at ske! Klokken var 6 om morgenen i vores hoveder, og det eneste vi havde lyst til, var at sove. Mange timer!

Siden da har vi oplevet 1001 ting. Vi har stegt på stranden. Stegt på gaden. Generelt stegt ret meget. På trods af min advarsel om, at det altså er regnsæson i øjeblikket, har vi ikke set meget regn. Clara griner af mig. Vi har haft fuld sol og +30 grader HVER dag. Lidt voldsomt for lille danske, blege, kolde Simon.

Vandet er varmt! Det er ikke forfriskende som i Danmark, men super lækkert. I Miami var det et rent paradis at være på stranden. Vandet var klart og stranden var fuld af lokale såvel som turister. I Key West var vandet nærmest endnu varmere. Her på USAs sydligste punkt var der ikke store, hvide sandstrande. Der var stenet og smågrumset vand. Generelt så det lidt sølle ud. Indtil vi kom ud til stenene. Der lå en masse sten et stykke ude, og her skete der noget! Vi havde taget briller med, og sammen med nogle franske turister snorklede vi med en stime på omkring 20 fisk. Ikke dårligt for 2,5 dollar.

Indtrykkene har været mange. I Miami følte vi os som turister i en Sydamerikansk storby. Spansk hørtes overalt. Politimænd, bagere og tilfældige folk på gaden blev tiltalt på spansk og svarede på spansk. Engelsk hørte man sjældnere. Vi kørte i en metrovogn fyldt med spanske reklamer og den eneste annonce for ærkeamerikanske McDonald's udråbte "Se la comieron". Sikken by.

Vi er nu stolte ejere af en lejebil: Den Sorte Panter. Vores amerikanske cruiser er en sort Nissan, der uden problemer kan hamle op med de millioner af Ford Mustang'er (af uklare grunde alle sammen gule) og Camaro'er vi ser. Bilen har automatgear og masser af plads lidt alle vores sager. Turen til Key West var en rejse over broer fulgt af broer over solbeskinnet vand. Udsigten var helt enestående og vi fik en tydelig fornemmelse for ølivet, der udfolder sig hernede på Amerikas sydspids. Vi brugte to korte dage på at udforske Hemingways hus, se solnedgang omgivet af ligesindede turister og spise Key Lime Pie. 2 dejlige dage.

En ridse i lakken. Vores sorte panter er ikke længere så ung og flot som han var engang. Han er et skadet handyr med en bule i siden. Vi blev påkørt! Godt nok var bilen parkeret, og vi selv langt væk. Det var noget af et chock at komme tilbage til, men voldsmanden havde efterladt en seddel og ordnet alt med politiet. Bilen kører som en drøm endnu (8 timer i går) og har nu taget os til Orlando, hvor vi bor hos Claras mors kusine. I dag slapper vi lidt af, og tager på udforskning senere.

Jeg håber, I alle sammen har en dejlig danske sommer og nyder livet. Mange hilsener fra Simon (og Clara på sofaen ved siden af).