Det er efterhånden gået et stykke tid siden mit sidste indlæg. Meget er sket siden dengang og jeg vil derfor dele oplevelserne op i 2. Denne del handler om min tur alene til Ecuador.
Det hele startede lidt sent. Jeg var næsten færdig med at pakke og derefter ville jeg finde en taxi efter frokost. Min telefon ringede og en dame fortalte mig, at mit fly var blevet udsat. Til midnat. Pludselig havde jeg en fuld dag foran mig i Bogotá. Flyet endte med at lette 01:30 og min søvn blev derfor delt over i en time på en bænk i lufthavnen og nogle timer i flyet. En hård start.
Første stop i Ecuador var lufthavnen i Quito. Herfra tog jeg direkte til den sydlige busterminal, hvor jeg købte en billet til Cuenca. Herfra ville jeg videre til Baños, der er et klassisk rejsemål for backpackere i Ecuador. Her begik jeg turens første fejl: jeg regnede med, at der kun fandtes én Baños i Ecuador. På min bustur 9,5 timer sydpå passerede jeg derfor den rigtige Baños efter omkring 4 timer. Flot Simon.
Jeg ankom til Cuenca om eftermiddagen - godt træt efter de mange timer. Aftenen gik med at udforske byen en smule. Jeg kunne her konstatere, at kaffen i Ecuador ikke kan hamle op med den i Colombia. En hurtig konklusion, der endte med at holde stik. Mit hostel var stille og roligt. Der var folk omkring, men ingen feststemning. Fredag aften brugte jeg med lidt skolearbejde og snak med den brasilianske ejer. Hun kunne heldigvis også spansk.
Min næste dag i Cuenca blev brugt på to ting: En guidet gåtur og en museumstur på egen hånd. Gåturen viste de vigtigste steder i byen, men guiden var ikke mere end middelmådig. Museet var til gengæld flot og interessant. Stueetagen var indrettet som kunstmuseum. Her kunne man lære om den europæiske indflydelse på lokale kunstnere og hvordan denne inspiration førte til billeder af andet end Gud og Jesus. Kælderen var indrettet som møntmuseum. Her kunne man lære om handelens udvikling fra tidligere tider til nye tider. Indianerne handlede med kakaobønner og muslinger, spanierne bragte deres mønter og senere fik det selvstændige Ecuador sin egen valuta. Landets økonomiske historie har dog ikke været yderligere succesfuld og flere forskellige valutaer har været brugt indtil de i slutningen af 90'erne var tvunget til at indføre amerikanske dollars. Museets 1. sal var indrettet som kulturmuseum. Her kunne man lære om de mange forskellige stammer og folkeslag der også i dag lever i diverse egne af landet. Efter en udmattende tur på alle 3 etager gik jeg udenfor, hvor der er gravet inkaruiner frem.
Dagen efter tog jeg bussen mod storbyen Guayaquil og stod af i nationalparken Cajas på vejen. Her mærkede jeg kulden, da parken ligger i 3850 meters højde. Min ekstra trøje blev derfor brugt som halstørklæde. Parken har forskellige vandreruter og på grund af dårlige vejrforhold måtte jeg tage den letteste (og korteste). Det var dog helt fint, da jeg for vild undervejs. Heldigvis havde jeg downloadet en GPS-app, der kunne hjælpe mig tilbage på sporet. Tilbage på mit hostel fik jeg straks spørgsmålet: for du vild? Det var åbenbart rimeligt normalt. Vandreturen bød på storslåede landskaber, forskellig natur, store bjerge og kolde søer.
Dagen efter fortsatte rejsen mod Montañita, der er en festby ved kysten. Da mange backpackere lægger vejen forbi, regnede jeg ikke med, at der ville være stor forskel på ugedagene. Jeg ankom en søndag. Fejl nummer 2 på turen. På mit hostel kom jeg i snak med omkring 6 andre. Alle havde store tømmermænd efter en hård lørdag. Vi endte med at snakke og spise lidt mad i centrum. Dagen efter rejste alle. Tilbage stod jeg - alene på et hostel. Ejeren var væk og havde efterladt stedet til en ung pige. Hun havde besøg af sin tyske kæreste og de spiste om aftenen med pigens datter. Og mig: jeg lå i sengen og så Hercules. Det hele lyder måske lidt sølle, men området havde også masser at byde på. En dag tog jeg lidt nordpå, hvorfra man kunne komme på hvalsafari. Stor oplevelse. Vi så en gruppe på minimum 8 og en unge sprang op i luften. Ellers nød jeg varmen, strandet og havvandet.
I sidste ende var jeg dog glad for at komme videre. En natbus kørte mig til (den rigtige) Baños, hvor jeg landede om morgenen. Mit hostel lå i gåafstand fra stationen og jeg fik hurtigt smidt mine ting. Jeg lejede en cykel og hjulede afsted på "vandfalds-ruten" i bagende sol. De fleste ender turen ved det største vandfald. Her kan man gå ad en sti hen til selve vandfaldet og hvis man tør, kan man gå ind bag det. Den oplevelse glemmer jeg næppe. Tusindvis af liter der strømmer ned lige foran dig. Suset er overdøvende og mit regnslag reddede mine ting fra druknedøden. Om eftermiddagen tog jeg en bus op i bjergene. Helt op til træhuset. Oprindeligt blev det lavet som en observationsstation for at holde øje med den vulkan, der kan oversvømme byen med lava. I dag er det en turistattraktion, hvor man kan gynge ved verdens ende. Gyngen ser ud til at suse ud over afgrunden og med udsigt til vulkanen er det en kæmpe oplevelse.
Dagen efter måtte jeg igen videre. Jeg havde travlt nu. Jeg hoppede på en bus til Latacunga, men da den stoppede var vi nær Cotopaxi - en halv time nord for mit stoppested. Chaufføren fik ikke pæne ord med på vejen. Heldigvis kunne jeg praje en bus i den modsatte vejbane og landede sikkert i Latacungas busterminal. Desværre havde jeg ikke tid til at tage til mit hostel, så jeg måtte tage hele oppakningen med i bussen til Quilotoa, hvor jeg skulle se på en bjergsø. 2 timer senere havde jeg fundet et sted at lægge min store taske og kort efter stod jeg højt hævet over søen med åben mund og stirrende øjne. Et helt fantastisk syn. Jeg skulle selvfølgelig ned og mærke vandet og på vej ned advarede nogle piger mig: lad være med at fortsætte, du skal også gå op igen. I den tynde luft er bjergbestigningen meget ubehageligt. Jeg var ligeglad og lidt efter sad jeg med fødderne i det iskolde vand. Turen op var ikke alt for slem, nu hvor min krop havde vænnet sig til livet i Bogotá.
Dagen efter hoppede jeg på en bus til hovedstaden Quito. Her endte jeg på turens bedste hostel. Her var der socialt liv, venligt personale og lækker (!) mad. Lige overfor lå byens centrale marked, hvor jeg fik cremet juice, billig frokost (dagens menu) og fantastisk stegt fisk. I Quito kan man også komme på guidet gåtur og lige så middelmådig som min guide i Cuenca havde været, lige så fantastisk var guiden i Quito. Han vidste det hele og fortalte alt på en levende måde. Han lagde ikke skjul på landets korruption, dollarens negative effekt på økonomien og det at leve i et vulkanland, hvor hovedstaden for under 10 år siden var dækket af aske i flere dage. Dagen efter tog jeg på tur til midten af verden. Ækvatorlinjen ligger en smule nord for centrum og her kan man mærke tyngdekraftens effekter. Jeg fik et æg til at balancere på et søm, mærkede hvordan jeg havde færre kræfter på linjen end 2 meter fra den og så hvordan vandet løber forskelligt ud af et afløb alt efter, om man står nord for, syd for eller på ækvatorlinjen. En fin videnskabelig oplevelse.
De sidste par dage blev brugt på at læse ved mit hostels langbord. Jeg havde taget computeren med og kunne derfor følge mine fag på turen.
I sidste ende skulle jeg tilbage til Colombia og kan nu se tilbage på 10 dages solerejse med stor glæde.