Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det tid til endnu en opdatering! Sidst jeg skrev havde vi kun været en dag i Pai og det endte med at vi blev i en uge! :D Lige meget hvor meget jeg skriver om Pai og hvor mange indtryk og beskrivelser jeg får med tror jeg det vil være umuligt for mig at forklare hvordan den rigtige atmosfære var i Pai. Det var hippiebyen over alle hippie byer hvilket somme tider var en anelse humoristisk da det virkede en anelse påtaget når man så en masse folk med bare fødder, dreadlocks, beskidt slidt tøj, en kokosnød i den ene hånd og en joint uden anden. På den anden side gav det også byen en fantastisk stemning og man følte lidt at man var havnet på en anden planet hvor tiden på en måde stod stille.
Vi fik jo lejet os en scooter i Pai hvilket stort set er en must for at komme rundt. Udover det giver det en muligheden for at udforske Pai og de omkringliggende områder på egen hånd hvilket giver en utrolig frihed. Vi besluttede os for at besøge et vandfald og turen derhen var i sig selv en oplevelse. Uanset hvor man kigger hen ser man bjerge der omgiver en på en smuk men også faretruende måde. Overalt er naturen smuk men alligevel så fremmed. Luften overalt var så ren at man blev helt kvikket op af hvert åndedrag! Da vi ankom til vandfaldet udforskede vi stedet lidt og fik kravlet lidt rundt men denne gang blev det dog ikke noget badning.
På vejen hjem besøgte vi en gammel kinesisk landsby som selvfølgelig også bød på en masse indtryk! Vi besluttede os så for at besøge en cirkus skole som også er et hostel for lige at tjekke ud om vi havde lyst til at være der et par nætter. Allerede efter at have været der 10 min besluttede vi os for at booke to nætter på stedet. Der er fantastisk stemning med mennesker fra alle verdens hjørner. Det er et sted hvor man bare slapper af, nogen spiller pool mens andre (inklusivt mig) ligger ved poolen der har udsigt ud over bjergene. Hver eftermiddag er der cirkusskole medn en masse gøgleri og om aftenen er der familiemiddag hvor man betaler 20 kr. for buffet og så kan man ellers bare hygge sig med resten af dem der bor på stedet. De fleste aftener gik folk til byen og hang ud på de få barer der nu var i den lille by. Hver aften kunne man også ose rundt i gaderne hvor der hver dag var et markede med lidt af hvert, mad, massage, tøj, smykker osv osv. Vi mødte en masse mennesker på cirkus stedet, deriblandt en israelsk gut som vi også har set her på Koh Phangan, som er den ø vi er på nu! Så på trods af at hytterne i cirkusset var frygtelige og et sted man ikke ville bruge mere tid i end højst nødvendigt, så var opholdet klart en oplevelse vi ikke ville være foruden!!
En af dagene tog vi afsted mod det der hed Pai Canyon hvor vi havde hørt at solnedgangen var meget smuk! Vi cruisede afsted på vores lille scooter og da vi ankom fik vi endnu en gang kravlet lidt rundt omkring i Pai Canyon, og lad mig sige det sådan: man skal ikke have højdeskræk, og holde tungen lige i munden.... Solnedgangen var meget smuk! Man så bjergene ude i horisonten og så himlen skifte farve til candy-floss lyserød mens den lille ildkugle hurtigt gemte sig bag bjergene!
Da opholdet på cirkusstedet var færdigt havde vi besluttet os for at forkæle os selv med lidt mere luksus hen over julen! Og det fik vi i den grad også! Vi boede i nogle små fine bungalows som hver især havde en tagterrasse hvor man kunne nyde udsigten af bjergene og lige gå ned af trappen og få et lille dyb i poolen! Personalet var også helt fantastiske, de syede endda et hul i mine bukser da vi havde afleveret vasketøj!! :D
Vi besøgte også det der hed "The Land Crack" hvilket var en sjov oplevelse. Det er en naturlig stor revne der lige pludselig er kommet i jorden på en privat grund. Selve revnen var ikke så speciel i sig selv, men familien der egede jorden var meget gæstfrie og man fik serveret alverdens små lækkerier som de selv havde dyrket på deres jord. Og det hele var endda gratis :O Udover det fik vi besøgt nogle varme kilder, hvilket passede mig fantastisk som det lille krybdyr jeg nu er. Jeg fik i hvert fald konkluderet at sådan en varm kilde ville jeg meget gerne have i min have.
OG SÅ BLEV DET JUL! Jul med skinnende sol, blå himmel og 30 grader! Desværre var Daniel lidt dårlig, så stort set hele dagen slappede vi af. Daniel i sengen og mig ved poolen ! ;-) Senere på dagen tog vi ind for at spise lidt frokost og på vej tilbage havde jeg fundet en lille hest, der var meget tynd og stod bundet i solen, så vi havde købt noget vand som den slugte med det samme. Utroligt nok var det Daniel der foreslog at vi kørte ind til et markede og købte vand og æbler og gulerødder, hvilket jeg jo blev meget glad for. Det gjorde vi så, og da vi kom tilbage guflede den lille stakkels hest maden i sig. Jeg så desværre så at dens grime var så lille at den var ved at gro ind i huden og knoglen på den, så jeg blev meget målrettet efter at befrie den. Jeg krydsede rismarkerne, og fik skaffet en lille spejderkniv som jeg brugte til at skære hesten fri. Halleluja! Da vi kørte forbi senere på aftenen havde den krydset rismarkerne og stod og spiste en masse græsog næste dag var den smuttet så langt væk at vi ikke kunne finde den! I følge lille hestepige Esther var det det bedste jule eventyr jeg kunne ønske mig! :-D
Heldigvis fik Daniel det bedre, så vi tog ind til byen og spiste et lille sted med live musik og hængekøjer. Det var ikke ligefrem den traditionelle julemad vi fik serveret, men jeg var i hvert fald yderst tilfreds med min skål med nudler! Da vi kørte hjem stoppede vi på en lille musikfestival, som var meget speciel... Jeg tror ikke engang jeg vil prøve at beskrive det, men man skal bare forestille sig at det var en slags eventyr film der var instrueret af folk der konstant var skæve! Sangene der blev sunget handlede om: Peace, love and sweet harmony. En anelse kliche skulle det vel være!
Ellers tog vi egentlig bare hjem til vores bungalow og sad på tagterrassen under den smukke stjernehimmel imens vi udvekslede julegaver! Så alt i alt blev det en skøn og stille rolig juleaften!
Næste dag begav vi os afsted mod Chiang Mai igen, hvor vi overnattede en nat! Derfra fløj vi til Bangkok, en bus derfra til Chumpon og en færge fra Chumpon til Koh Phangan, hvor vi er nu. Det var en meeeeget lang tur og færgeturen var også noget af en oplevelse. Jeg blev som sædvaneligt en bange lille pige, som jeg altid gør når jeg skal sejle, men Daniel vidste hvordan han skulle få mine tanker væk så han blev dårlig! Derfor glemte jeg at være bange og koncentrerede mig om at passe på en meget søsyg Daniel! Men vi kom frem helskindet og nu befinder vi os på festøen over alle festøer med David, Valdemar og Patrick!(Som er mine venner far folkeskolen) Indtil videre har vi bare slappet af da alle har været meget trætte eller lidt halvsyge!
Nu glæder vi os bare til nytår hvor vi skal feste med 40-50 tusind andre mennesker på en strand! :-D
Vi håber at alle har det skønt derhjemme og vi vil tillade os at sige forsinket jul og for tidligt godt nytår!
Mange knus fra Thailand
PS. der er kommet lidt nye billeder og videoer op hvis I også har lyst til at se dem!
- comments
Inger Jørgensen Kære Esther og Daniel - hvor er det dejligt at høre I oplever alt muligt! Nyd det , sug til jer og PAS godt på jer selv. Det er SÅ dejligt at høre om, så bliv endelig ved med at skrive og lægge billeder op. Skønt for os 'fastliggere', som ikke har tid/ikke tør rejse på den måde. RIGTIG Godt nytår til jer her fra. Knus Inger
Jael Tak for updates. Dejligt at kunne følge med i jeres rejse. Bliver bare en smule misundelig. Især hippie byen kunne være en drøm for en forhåndværende true hippie.Blog oser af allemulige indtryk som I smovser jer i. Alle sanser bliver testet,udfordret og nydt. Hurra for jeres mod og eventyrlyst. Her i Haifa er det en stille og rolig sabbath, den står på lunch hos Shuki og Velia. Det var endnu en voldsom dag igår med skuddrama på Dizengoff. Det er så trist al den endeløse, nytteløse voldsspiral som ikke synes at få nogen ende. Jeg har lige et par dage endnu hernede. Det var planlagt så jeg kunne nå at se 5 kampe ialt. Men de har desværre ændret pogrammet så jeg bliver snydt for 2 af dem. I må fortsætte jeres dejlige eventyr og keep them updates coming. Knus til jer begge.