Efter at være kommet hjem fra en fantastisk oplevelse i junglen i Laos synes jeg at det var tid til at opdatere folket derhjemme! :-D

Vi har det seneste stykke tid nok haft den mest passive tid på hele vores rejse. Det startede med en lang og KOLD bustur fra Bangkok til Chiang Rai, hvor vi først havde mega optur på, da vi så bussen. Vi havde alle små tv-skærme foran os, tykke tæpper og sidst men ikke mindst MASSAGE I SÆDERNE!!!!!!! Vi var overbeviste om at denne bustur ville blive så dejlig at selv folk på hoteller ville misunde os… Men nææ nej, der skulle vi vidst tro om igen: først og fremmest havde alle film bortset fra én thai-tale, så en film blev det altså, og en film er ikke lang tid nok til at dræbe tiden i sådan en bus. Massagen blev dog nydt indtil bussen blev så kold at du kunne se din egen ånde og blev nød til at have 4 lag tøj på med 3 tæpper. Jeg kan fortælle at massage i sæderne virker IKKE hvis det skal gå igennem 4 lag tøj… Men de to istapper Daniel og Esther nåede alligevel levende til Chiang Rai, hvor jeg fik mig den ubehagelige overraskelse at det ikke bare var en aircondition der havde gjort bussen kold, nææ nej, det var faktisk selve temperaturen i Chiang rai! I kan forestille jer at vi nok ikke var yderst tilfredse da vi skulle køres til hotellet i en åben taxa og fandt ud af at vi først kunne tjekke ind kl. 12 (da var kl. 7….)

Heldigvis var gud os nådig og lod os tjekke ind før!!! Vores værelse var super lækkert dog med det minus at det var iskolde fliser på gulvene og en aircondition der kun kunne spytte kold luft ud, hvilket man ikke har brug for i 10 grader. Som de små opfindere vi nu er fandt vi ud af at lukke os inde i dynen imens vi brugte hårtørreren til at varme luften under dynerne. Hele den første dag i Chiang Rai stod regnen ned hele dagen og held i uheld var at jeg var syg med en dejlig forkølelse, så vi isolerede os på værelset. Den ene dag førte til den næste og det endte med at vi blev i Chiang Rai i 3 dage, for at jeg kunne komme mig. De 3 dage bestod primært af at se film på det dejlige store tv på værelset, drikke te og få roomservice der bl.a. bestod af Mc'Donalds en af dagene (det skulle jo fejres at der var Tarzan i fjernsynet) !!! Til vores forsvar fik vi dog også gået en del rundt i byen, så vi i det mindste fik set lidt!

Inden vi springer videre til vores "spændingsfyldte og dramatiske" fortælling om at krydse grænsen til Laos, vil jeg da ikke snyde jer for at høre lidt om vores mere eller mindre specielle besøg i Bangkok.

Vi ankom jo til Bangkok efter at have været på den dejlige Ø Koh Lanta, så det var mildest talt noget af et chok at kom ind til storbyens stress og jag, og for ikke at tale om Bangkoks uimodståelige dejlige dufte og rene gader……… Vores hotel lå heldigvis væk fra alt larm, men vi var så heldige at vi denne gang skulle sove på en madras der svarede til et stykke træ. Efter 4 nætter på sådan en madras vil jeg personligt gerne have en snak med de der påstår at hårde senge er gode for ryggen for det kan jeg skrive under på at det er de IKKE.

Det er lidt svært at forklare ens specifikke oplevelser i Bangkok for det er jo netop en stor by, hvor man oser rundt og bliver taget med der hvor vinden bærer os hen. Det handler jo egentlig bare om at suge indtryk til sig i sådan en by, for der er så mange forskellige mennesker og kulturen og gaderne er så forskellige fra hvad vi er vant til, men så alligevel finder man steder der ligner en normal shoppinggade i KBH.

Vi formåede bl.a. andet at tage flod-båden, som jeg bare kalder den. Det svarer til en havne bus i DK bare mere primitiv, fyldt op til randen med mennesker og ja, så sejler den på den kæmpe flod der går gennem Bangkok. Det var en speciel oplevelse og det var dejligt let og billigt at komme fra sted til sted med denne flod-båd. Vi kom f.eks. til China-town hvor vi gik gennem markeder i små gader, templer og en hel del mennesker og biler. Den dag gik vi meget….. Vi endte i et stort shoppingcenter, hvor man ikke har lyst til at shoppe da ekspedienterne går i røven på en, enten for at sælge eller for at holde øje med om man stjæler.

Derfor havnede Daniel og jeg på den skøre asiatiske etage. Jeg ved faktisk slet ikke hvad jeg skal kalde den etage, men det er et stort gamer-land. Man kan spille skydespil, dansespil, motorcykel spil, dj-spil, trommespil, jeg ved faktisk ikke hvad man ikke kan spille der. Det virker i hvert fald til at thaierne er helt vilde med det, og der er tydeligvis nogle der bruger al deres fritid på at blive absurd god til ét spil i dette spille mekka. Jeg fik lokket Daniel til at tage et danse-spil med mig og efter denne udmattende oplevelse for ham fortjente vi nogle nachos og en bif-tur. Så ja, den dag endte med at vi tog i biffen og hjem i seng!

Dagene gik ellers med at se lidt seværdigheder, shoppe lidt, få massage og spise god mad. En af dagene besluttede vi os for at vi skulle opleve en mere speciel seværdighed i Bangkok… Ping-pong show… Inden jeg fortæller om denne oplevelse vil jeg sige at jeg ville ønske at alle kunne se mit ansigtsudtryk imens jeg beskriver oplevelsen, for jeg tror at det ville fortælle alt om hvordan vi havde det efter showet…… Vi startede aftenen mere luksuriøst ud, spiste lækker aftensmad på en italiensk restaurant og derefter besøgte vi den mest kendte sky-bar i Bangkok hvor filmen "The Hangover" er optaget. Det var meeeeget fint og vi følte os en anelse malplacerede men da vi stod med en drink i hånden, kiggende ud over Bangkok, der lyste op i nattens mørke og fyrværkeri der spejlede sig i floden glemte vi følelsen af at være malplacerede. Den følelse skulle ellers vise sig at være en følelse der gik igen flere gange end nødvendigt den aften….

Vi besluttede os derefter at tage med sky-train ind til den gade der hedder Cowboy-street, hvor ping-pong show eftersigende skulle være startet. Denne gade viste sig dog "kun" at være fyldt med stripklubber, halvnøgne damer over det hele og klamme gamle mænd der tydeligvis manglede forståelse for hvordan verden hænger sammen. Efter at vi havde gået forvirret op og ned af gaden flere gange end nødvendigt besluttede vi os for at tage tilbage til Khao San road som er en stor fest gade og som lå 5 min fra hvor vi boede. Her tænkte vi at vi ville give et sidste forsøg på at finde det berygtede ping-pong show, og efter at have gået 20 m ned af gaden, der fyldte ens ører med alverdens forskellig musik, blev vi tilbudt af en mand at se ping pong show. Ja, hvorfor ikke? Vi fulgte lidt nervøst med den meget glade thai'er der havde skaffet sig nogle kunder, og pludselig befandt vi os i nogle mørke gyder hvor vi godt kunne mærke at hjertet bankede lidt ekstra hurtigt. Vi kom frem til mandens tuktuk og begyndte så turen mod ping-pong stedet, hvilket skulle vise sig at blive den farligste tur i en tuktuk vi indtil nu har oplevet.

Thai'eren var i yderst godt humør, satte lidt ekstra fart på, hvilket som sådan ikke er unormalt i Thailand, men da han begyndte at grine imens han kørte uden hænder, lave jokes med andre turister der var yderst upassende og da han kørte os ind af endnu en mørk gyde, var både Daniel og jeg sikre på at nu skulle vi enten blive berøvet eller dø….. Det viste sig dog at det var her vi skulle se showet og efter at have betalt lidt for mange penge, blev vi ført ind i et mørkt rum fyldt med en masse andre turister (heldigvis). Jeg tror jeg vil undlade at beskrive oplevelsen i rummet i mere end en sætning. Imens vi sad med krummede tæer og tabte kæber så vi piger skyde alverdens ting ud af deres kønsdele…….. Da vi mærkede på os selv at vi var ved at nå en chok-tilstand bevægede vi os ud i den rigtige verden igen, og resten af aftenen gik med at være mere eller mindre i chok over hvad vi havde udsat os selv for…

Heldigvis havde vi næste dag booket os ind på et forholdsvist lækkert hotel med stor seng, tv, og sidst men ikke mindst karbad!!! Vi var også så "heldige" at det regnede den dag, så vi havde en god grund til at holde os på værelset og nyde lidt luksus mens vi kom os over gårsdagens oplevelse.

Ja, næste dag bevægede vi os mod Chiang Rai, som jeg jo har fortalt om, så vi kan jo fortælle lidt om hvor vi er nu og hvad vi indtil videre har formået at lave her!

Vi ankom til Laos d. 29 efter en længere rejse henover grænsen med alt for lidt mad til at holde blodsukkeret oppe. Det var planlagt sådan at vi ankom til den lille by Huay Xai og næste dag skulle vi til det der hedder Gibbon Experience, men således blev det ikke. Næste dag stod vi tidligt op, men jeg følte mig virkelig utilpas, og indenfor for timer havde den obligatoriske asiatiske mave overtaget min krop og jeg fik knækket mig nok til at jeg bare gerne ville hjem, haha. Heldigvis havde jeg Daniel der fandt et bedre sted vi kunne bo og som dagene gik fik jeg det bedre! Vi endte med at være i den lille, stillestående by i 3 dage, hvilket var ærgerligt, men heldigvis har vi fået et visum til 30 dage her til Laos, så der er ikke stress på. Vi fik set nogle smukke solnedgange ved Mekong-floden imens jeg spiste mine sticky-rice for at få styr på maven igen, men jeg må indrømme at jeg virkelig kunne føle hjem-veen blusse op, når man lå der og var syg. Ordsproget : "Ude godt, men hjemme (KLART) bedst" synes jeg passer meget godt til hvordan jeg havde det.

Da jeg så endelig var rask begav vi os afsted på den berømte Gibbon experience. Vi valgte den hurtige tur, som i princippet ikke har et særligt fokus på at se gibboner men mere alle de andre oplevelser junglen havde at byde på. Vi trekkede først i 1,5 time ca. hvilket var en anelse hårdt efter at have været syg, og udover det også have mistet en del af den form man var i før man tog afsted. Ellers var det dejligt at få benene og kroppen lidt i gang igen og efter at have spist en sandwich, skulle vi ud og zipline gennem junglen. Til de der ikke ved hvad ziplining er kan jeg prøve at forklare det! Der er nogle stærke liner der er spændt hen over junglen. Nogle højere end andre og nogle 100 m lange mens andre var 550 m. lange. Så spænder man sig selv og det udstyr man har på fast til linen og derefter flyver man gennem junglen med en fantastisk udsigt og adrenalinen pumpende i ens krop! I vores gruppe havde vi to danske piger med som vi faldt i god snak med og fulgtes med hele turen! Efter at have ziplinet en hel del ankom vi til det sted hvor vi skulle sove og jeg synes at det var intet mindre end magisk. Det var i hvert fald så tæt på man kunne komme på at leve som Tarzan. Det var nemlig et træhus bygget af trætoppen af et kæmpe træ! Den eneste måde at komme der op var at zipline og selve huset havde en helt ubeskrivelig udsigt. Selv når man var på toilettet kunne man helt glemme hvad man lavede pga. den udsigt og natur der omringede en.

Vores sovepladser blev fint rikket til med madrasser, myggenet, dyner og puder og det var lige før at vi kunne konkludere at det hele faktisk var mere lækkert end nogle af de steder vi har boet. Bortset fra det faktum at vi vidste at der om natten ville være jungle-rotter i træhuset, fik vi os faktisk en dejlig natsøvn omringet af junglens lyde. Inden sengetid så vi hvad vi indtil nu vil kalde den flotteste solnedgang vi har set. Den smukke, brændende, perfekte kugle gik ned bag junglens bjerge og efterlod sig de smukkeste farver. Når vi nu ser billederne af de føler vi at det næsten gør den virkelige solnedgang til skam, men det er det tætteste vi kan komme på at vise jer det. Efter aftensmaden fik vi spillet kort og hygget os og ellers gik vi faktisk bare tidligt i seng eftersom mørket i junglen er rimelig intenst.

Næste dag stod vi tidligt op og startede dagen ud med en omgang ziplining, man skulle jo nødig spise morgenmad før adrenalinen flyder i ens krop! Vi vendte tilbage til træhuset med sultende munde og spiste et sidste måltid i Tarzans hjem. Efter at have slappet lidt af og sagt farvel til drømme-huset begav vi os hjemad. Turen hjem bestod af at gå MEGET ned af bakke (hvilket man ikke skal undervurdere) og så en masse ziplining hen over junglen. Den dag prøvede vi de længste ziplines og det var en super fed oplevelse!

Vi kom tilbage til den lille by med trætte ben og et udmattet hoved der havde oplevet en masse. Endnu engang var det tidligt i seng, da vi skulle op og nå en slowboat på Mekong floden næste morgen. Faktisk skriver det sidste her imens vi sidder på denne båd på anden-dagen på Mekong floden efter at have overnattet i en lille by! Vi nærmer os snart Luang Prabang hvilket er meget tiltrængt, da ens numser er godt ømme efter at have siddet ned 7 timer i går og i dag.

Det var så meget vi kunne fortælle for denne gang, og vi kan jo håbe at næste update bliver mindre fyldt med sygdom!

Vi håber at alt er vel derhjemme, og husk at nyd hvordan man kan drikke vandet fra vandhanen uden at få asiatisk mave !!! :-D

Mange kram fra Daniel og Esther