Profile
Blog
Photos
Videos
Så synes jeg at det var tid til endnu en blog-opdatering!!Der sker simpelthen så meget at jeg nærmest har svært ved at huske det hele, men jeg vil gøre mit bedste. For lige at kickstarte fortællingerne vil jeg starte ud med at sige at jeg sidder i en hængekøje i Pai på vores veranda, og jeg er endnu en gang omringet af alverdens fremmede og spændende dyre lyde!
Efter vores tur til khao sok fløj vi til Bangkok hvor vi skulle direkte hen til en kæmpe busstation! Det hele gik smurt, selv om lille bekymrings Esther som sædvanlig var bekymret..... Men vi nåede vores VIP bus til Chiang Mai, og vi havde store sæder der kunne ligge ned og det hele! Meget komfortabelt! Dog vil jeg tillade mig at beskrive vores chauffør som en mand der meget gerne ville have fri og derfor gav den lidt ekstra gas med speederen! Vi ankom i hvert fald til Chiang Mai 2 timer før tid, så det siger lidt om farten på bussen....
De første to dage boede vi på et fint lille hostel med gå-afstand til alting! Vi nød Chiang Mais hyggelige gader og dejlige atmosfære. Der var så mange steder at gå hen og bare ose rundt i byen og tage imod alle de indtryk den nu byder. Jeg må endelig heller ikke glemme aaaaalllleeee templerne, der nærmest ligger på hvert gadehjørne, hvilket gør at man til sidst synes de ligner hinanden.
De første to dage nød vi egentlig bare at ose rundt, spise streetfood, finde hyggelige cafeer og få en masse massage (bl.a. af kvinder der sad i fængsel) Første aften tog vi ind og så thai boksning! Vi sad på første række så det var rimelig intenst især i starten da det var små drenge og piger der kæmpede!!
På anden dagen tog vi til det der hedder Sunday walking Street, som Daniel og jeg blev enige om var det største og fedeste markede vi begge nogensinde havde set. Mad i alle afstøbninger, tøj der passer både stor og lille, smykker, tasker, pynt og ting man ikke engang vidste var opfundet! Jeg fandt bl.a. en klipsemaskine der var lavet om til mini-symaskine så spassere som jeg (der ikke bestod sy-kørekortet i 1 klasse) endda kunne finde ud af at sy.
Næste dag skulle vi tidligt op da vi skulle på vores anden trekking tur! Vi blev hentet og kørt hen et sted hvor vi skulle spise frokost og derefter skulle vi hen og bade med elefanter. Vi havde netop valgt denne tur da vi havde fået indtrykket af at det var et elefantsted hvor elefanterne havde det godt, men desværre blev vi ret skuffede. Elefanterne stod lænkede og de så ikke ligefrem ud til at have det godt..Heldigvis var det stort set hele gruppen vi var tur med der ikke kunne lide det og derfor kom vi forholdsvist hurtigt væk fra stedet.
Efter den grimme oplevelse skulle vi så på en 3 timers trek... Jeg vil beskrive den med 3 ord: op, op, op......... Vi klarede den heldigvis og på vejen besøgte vi også en lille hule, men der var andre i vores gruppe, der synes det var mindre sjovt en os, men alle kunne heldigvis grine af det. Da vi nåede toppen, var der meget smukt!!! Vi vandrede det sidste stykke (ned ad) hvor vi til sidst ankom til endnu et primitiv sted vi skulle sove! Der var heldigvis det fantastiske ved stedet at der var 5 hunde deriblandt 1 hvalp, som jeg blev meget gode venner med, jeg navngav den endda til at hedde Balto! ;-)
Vores guider lavede mad til os ved et bål og det skal lige siges at de guider var helt fantasiske! Undervejs på turen lavede de masker, kaffekopper med mønster på ud af bambus, vifter og jeg ved ikke hvad! Om aftenen nød vi stilheden og stjernehimlen og da hele rejsegruppen var unge mennesker fik vi et par øl og spillede kort! Eller de andre gjorde, jeg sad sammen med dem men jeg havde armene fulde af en lille hvalp der var faldet i en dyb dyb søvn! :-D
Næste dag skulle vi vandre endnu en gang, og denne gang vandrede alle 5 hunde med! Det var meget god lokkemad for mig, da jeg desværre havde det lidt skidt, men hvis hundene gik foran mig og Daniel bag mig til lige at give et lille skub op af bakken, så var jeg godt kørende! ;-)
Vi ankom derefter til et lille fint vandfald, som var meget meget koldt, og der fik Daniel sig en rutsje tur på en naturskabt rutjsebane og han sprang endda ud fra en klippe, som jeg synes var meget meget høj! :O Han prøvede også at lokke mig med, men indså nok at han havde tabt kampen til lille Balto der lå og varmede sig i solen efter at være blevet vasket i det kolde vand!
Til slut fik vi sagt farvel til de skønne hunde og den søde rejsegruppe, og vandrede lidt mere hen til et sted hvor vi fik frokost! Til slut skulle vi sejle på en bambus tømmerflåde, hvilket var meget fredeligt og roligt!
De næste par dage i Chiang Mai gik med at slappe af, da jeg desværre var blevet lidt syg. Vi fandt en park midt i byen hvor der var skønt at ligge og se på alle de gøglere der lavede akrobatik, yoga, linedans og jeg ved ikke hvad! :-D Udover de fik Daniel også overtalt mig til at gå ind og se den nye Starwars, som jeg ikke helt har nogle kommentarer til udover at det var Daniel der var glad da vi kom ud af biffen.......
I Chiang Mai fik vi også brugt nogle timer på at prøve at hjælpe nogle andre hunde (en mor med 7-9 hvalpe) der boede lige ved vejen. Jeg havde (selvfølgelig) svært ved at gå fra dem og havde lyst til at tage dem alle med, men Daniel talte mig til fornuft. Desværre fandt vi en af hvalpene død en af dagene, hvor vi først troede at den var blevet kørt over men det vidste sig at være nogle værre røvhuller af teenage-drenge der havde tæsket den stakkels lille hvalp ihjel... Suk... Men altså, alt i alt fik vi nydt Chiang Mai, og vi begav os så afsted til Pai i går!
Vi har kun været i Pai i 1 døgn men det er en fantastisk lille hippe by med mange små, unikke steder. Vi har lejet en scooter og kører rundt! I dag har vi været lidt rundt og bare finde fede steder hvor man kan slappe af. Ellers har vi slappet lidt af ved poolen som vores hotel har og ja, vi har egentlig bare ladet os rive med Pai's rolige, afslappende atmosfære.
Vi ved endnu ikke hvor lang tid vi vil være her, men vi overvejer stærkt at holde jul her!
Vi håber at alle derhjemme har det skønt, og vi sender en masse varme juletanker hjemad!
PS. Jeg undskylder på forhånd at Daniel endnu ikke har lært kameraets kunst, da der ses en eller flere af hans fingre på mange af de nye billeder.... ;-)
- comments