Selv her i Sablayan forsøgte jeg at holde traditionen med en is med mindst 3 kugler i hævd. Da cykel-ismanden med de 3 istyper pludseligt kom forbi, nåede jeg ikke at stoppe ham - ØV - måske næste søndag.................?

Jeg bor på Gustavs Place, adgangsvej var lidt usædvanligt. Aftensmaden ved ankomsten og også i aften var fantastisk, men hvordan kommer man herfra? Mit lidt klaustrofobiske sind bekymrede sig.

Efter morgenmaden i dag, som var perfekt med spejlæg, toast, smør og marmelade, gik jeg en tur mod byen. Der er ingen veje, så jeg gik langs stranden. Turen var vel en to tre kilometer indtil stranden ikke var længere og mundede ud i en flod uden bro. En knægt var så venligt at vise mig at hvis jeg ville over på den anden side, så var det kun en kort svømmetur.
En smule skuffet og også en smule vred måtte jeg konstatere at jeg altså boede på den forkerte side af floden og mine planer om et tur til frisør, en øl og hæve penge i en ATM, altså ikke kunne lade sig gøre og at jeg måtte vente til mandag og sammen med Gustav tage båden over floden.
Drengene på stranden var lidt for pågående i kendte kun et ord på engelsk nemlig: Money måske efterfulgt af Sir. Kig godt på nogle af billederne, absolut fattigdom i dette samfund af fiskere, som bor på stranden, hvis mange børn lever et liv, et frit og godt liv, hjemmene, stranden, havet mellem stranden g familiens båd er frirummet og børnene er glade og forældrene er enten total umulige at komme i kontakt med eller det direkte modsatte. Alle er smukke.
Situationen var dog lidt for fremmedagtig til at jeg indlod mig på nærmere kontakt, invitationer skortede det ikke på.Måske næste gang!
Lidt skuffet på vej hjem, så jeg pludseligt, at folk kom fra og til en dunkel passage og jeg ville undersøge, hvorfra og til de kom. Vel igennem åbnede byen sig for mig. En bro, hængebro førte over til den anden side. Broen kunne også benyttes af 2-hjulede køretøjer.
Et marked udfoldede sig på den anden side og et marked absolut fri for turistisk indflydelse.
Jeg var på jagt efter en frisør, sidste klipning var måneder siden, jeg husker overhovedet ikke hvor.
Frisøren talte ikke engelsk, men efterhånden opnåede jeg kontakt med det næste offer, en skolelærer som talte fint engelsk - han spurgte flere gange om jeg var sikker på at det skulle være så kort! Normalt beder jeg om en 9 millimeter klippeforsats, det havde han ikke så det blev en 6 mm! Klipperiet tog lang tid og da jeg bad om også at få klippet øjenbrynene, udlæste det stor morskab og man talte om nye tider, det var første gang for min frisør! Hvordan det gik - ved jeg ikke! Jeg måtte bøde 50 pesos for hele fornøjelsen (divider med 7,5) God oplevelse og det fortjener en forfriskning på torvet, undtagelsesvis havde man her øl og jeg bestilte en kyllingeret og en øl. Red Horse, de findes her kun i 1 liter udgaven, det må man jo så leve med. /8% øl)

Lidt efter kom en europæisk udseende mand og satte sig ved nabobordet. Han havde åbenbart noget med en af servitricerne og hendes barn at gøre. Han var hamburger og in die Filippinen verhaftet! han kom for 7 år siden og har nu adopteret en lille pige på 3½, moderen var der også og situationen forekom mig noget kompliceret. Han var tydeligvis meget glad for ´barnebarnet ´ og visa versa. Han var midt i halvfjerdserne og der var ikke noget forkert i den historie.

Jeg vandrede tilbage langs stranden og fik en lang diskussion med mine østrigske venner om vigtige sager, jeg huske ikke hvad.

Middagsmaden var perfekt, en helstegt/dampet fisk med masser af grøntsager med kartofler og naturligvis ris. En banan til dessert.

Lige nu sidder jeg på bænken udenfor min hytte og afslutter denne dag. Om lidt vil jeg fundere over livet mærkelige tildragelser, er det dansk?, og glæde mig til en ny dag. Den eneste lyd der høres er bølgernes skvulpen i et ellers roligt hav!