Vækkeuret ringede kl. 3:30 og jeg var klar på gaden efter en taxi en lille time efter. Der var en seks syv kilometer til busterminalen - 14 kr. - Bussen skulle køre kl. 5. Jeg slog følgeskav med en mand fra San Jose, som er helt nede på øens sydspis, Øen er Mindoro, som hører til de mindst udviklede af øerne i det store rige. Han var kommet allerede kl. 3:30, da han havde fåret at vide at bussen ville være der klokken 4.
Det var en smuk morgen og fuldmånen lyste ned over os. Klokken 5 var der ikke kommet nogen bus. En halv time senere kom chauffør og hjælper, men uden bus. Det blev konstatret at vi var 4 passagerere. Vi blev så i stedet proppet i en taxi, som kørte os til en anden busterminal, hvor en ny bus ventede på os - næsten fuld allerede. Kl. 6 kørte vi og jeg tror det var planmæssigt, det var det tidspunkt jeg havde set på internettet. Efter en halv time stoppede bussen og min følgesven sagde, at vi skulle over i en anden bus. Det viste sig også at det skulle han, men ikke mig,så mig tilbage i bussen til en dårligere plads. Der er altså ikke megen plads, når der skal være 5 sæder på tværs i bussen. Vejsystemer er fine motorveje med betalingsstop hele tiden.
Ved færgen blev alle jaget ud og igennem et sikkerhedssystem med gennemlysning af bagage og sikkerhedstjek.
Tilbage i bussen opdage jeg at næsten alle havde ladet deres håndbagage liggende og den i bagagerummene blev slet ikke tjekket.

I Bus til færgen og gå ombord. Færgeturen tog knap et par timer og nu kunne vi gå ombord i bussen på færgen.

Efter endnu et par timer var vi fremme ved Sablayan. Vi havde kørt i ris hele vejen. Dvs at bønnerne tører deres ris på en varm landevej - i den ene side. Og ingen kører i risen, hvis der ikke er modkørende. Når risen er tør skovles den i sække og venter ved vejen på transport til verdens forbrugere som blyberiget ris med dæksmag.

Gustav er Østriger og passer dette sted i 8 måneder sammen med sin kone og 9 ansatte. Lige nu er vi 2 gæster. Min nabo er også østriger.

Hytterne er primitive med en pære i loftet, men med et lille badeværelse. Der er 30 meter til strandkanten og det fineste vulkanske sand. Vandet skal prøves til morgenkaffen.

Aftensmaden var en fantastisk dejlig ret med rejer og en banan til dessert.

Internettet er meget svagt, men jeg tror, at det lykkes, når jeg som nu, bruger det lidt sen på aftenen.

Øen er på 10.000 kvm og 1 mill. indbyggere og her lidt om sproget, så forstår man at emgelsk må være fællessproget:
The principal language in Mindoro is Tagalog, although in some parts it has been greatly influenced by the native Visayan and Mangyan languages. Mainstream Filipino and Taglish are, indeed, present in and around such areas as Puerto Galera, Pinamalayan, and Calapan City. Visayan and Mangyan languages, too, are spoken on the island, as are Ilokano and some foreign languages — e.g., English, Fukien, and, to a much lesser extent, Spanish.
The common religions on the island fall under Christianity. The religion of the indigenous Mangyan population is animism. Though they are into animism as a religion, the Catholic Church in some of Mindoro's parts is also active.