Jeg sidder her en torsdag aften sidst i august i en udkant af Verden og har lige set 18:30 nyhederne fra DR og desuden været på nettet også omkring den værste finansmarkeds krise i mere eller mindre århundreder.

Det inspirer mig til at perspektivere lidt:

Jeg vælger, at se bort fra de åbenlyse problemer området her (Det vestlige Sydamerika) er i omkring omsiggribende korruption, og ikke mindst fuldstændig urimelig respektløshed for menneskelig og en korruption, der ikke kendes i vor del af Verden. Fx er dagen overskrift i avisen, at 29 chauffører i offentligt transport er blevet dræbt (skudt) de sidste 6 måneder i Trujillo, som er en by på ca en halv million. Taxichaufførerne nægter at køre uden for byen og chaufførens løn ligger på omkring 80 kr.pr. dag. Hvilket modsvarer en læges eller mere end en lærers løn. Ofte er det lægen eller læreren der er taxichauffør i deres ´fritid´

Dette er ikke mit egentlige ærinde - et hver land har sine egne systemer og det lever befolkningen under og affinder sig med.

For mig var dagens oplivende historie, at det danske regeringsparti ikke helt har lagt magten over i Folkepartiet. Helge Rohde viser empati og menneskelig og omsorg for medmennesker. Og Inger Støjberg, som jeg ellers har stor respekt for, synker dybere og dybere i Folkepartiets dagsorden. Hun udnyttes groft af regeringschefen til at gennemføre et respektløs ærinde i valgets løfter, som et får der senere kan ofres. Helge Rohde viser, tror jeg, det virkelige Venstres menneskesyn og respekt for det.

Jeg må påpege, at konflikterne i Syrien, Iraq og deraf følgende tredielandes problemer fx PKK i Tyrkiet, ikke er nedkaldt af de lokale befolkninger, og derfor ikke kan kaldes selvforskyldte, må nødvendigvis medføre, at hver især søger sikkerhed for familien og retter blikket mod omgivende lande. Vi taler jo ikke om uudviklede stammefolk, men civilisationer som vores egne, folk der har deres hverdag på samme måde som i Europa, ja som i Danmark. Samme uddannelsesgrad, samme levestandard og samme ting der værdsættes nemlig familielivet og arbejdslivet med vægt på livskvalitet.

Jeg spørger så diskret, hvad er det der giver os i EU ret til at bygge hegn, sætte hæren ind, gennemføre undtagelsestilstande? Hvad er det der giver Nordeuropa ret til efterfølgende, at nægte solidaritet med de udsatte stater i Sydeuropa? Er det forbrydere, der står ved kanalmundingen i Frankrig. Er det forbrydere, der med livet som indsats, kommer med familien i pramme over Middelhavet? Forbryderne er naturligvis hajerne der lokker og kræver betaling. Forbryderne er også de af vore medmennesker, der siger, at det er ikke vores problem. Konflikterne i Mellemøsten har været pågående i snart. 100 år og er startet af os selv. Nej ikke mig, men det system og den historie vi er en del af.

Og så spørgsmålet til 64.000, hvad er det der giver os ret til at kræve og forlange særrettigheder frem for vore medmennesker i andre lande og andre dele af Verdenen? Hvad er det der giver os større rettigheder fordi vi er født i Hvide Sande end hvis vi var født på Sumatra?

Er der forskel på mennesker fx pga af etniske tilhørsforhold eller har vi i virkeligheden fuldstændig de samme behov?

Eller er det i virkeligheden sådan at vi kun giver, hvis det i længden er til fordel for os selv og stiltiende godt ved at bytteforholdet mellem rige og fattige nationer hele tiden bliver større og dermed rigere bliver rigere og fattigere bliver fattigere? Det har vi kunnet indtil nu, men nu hvor lande med en veluddannet befolkning er blevet jaget af gårde, alene for at redde livet, må der andre tiltag frem. Vi kan ikke til disse sige, at hjælpen ydes i nærområdet, det er mennesker, der er vandt til at yde men også kræve. I menneskelighedens navn skal vi og vore folkevalgte finde menneskeværdige løsninger og det er muligt.

Jeg kender naturligvis godt nogle af de umiddelbare ubehagelige følger. Eller påståede følger, som må anses for uundgåelige. Nedgang i levestandard, ikke råd til så stor en bil, færre ferier i udlandet, mindre råd til bøffer og nedgang i ældre- og børnechecks, dagpengereduktion og brugerbetaling for mange ting, vi i dag finder for rettigheder, men som ikke er eksisterende i 90% af verdens lande. Den tilkæmpede danske model og mange andre goder som SU og gratis videregående uddannelser, ja hele undervisningssystemet.

Mit spørgsmål er provokerende og til omtanke: Hvad giver dig ret til et liv, som dit medmenneske ikke har?

Følgende argumenter duer ikke: Evner, Flid, Arv og Miljø. Fødested.

Omvendt: Er vi klar til at dele Verdes produktivitet med befolkningstallet og leve for den del vi ideelt set har ret til? Dette er naturligvis en utopi, som ikke har gang på jord og kunne være udtænkt i et system med hele Verden som et kommunistisk diktatur.