Kære Venner

Efter en dejlig uge på Lombok er tiden nu kommet til at besøge Bali. Vi har aftalt med vores taxachauffør fra lufthavnen i Lombok, at han skal køre os til færgen, så vi kan sejle over til Bali - en sejltur på ca 3-4 timer. Taxaturen tager ca 1, 5 time og koster ialt 100 kr, og færgebilletter koster 20,- kr pr stk. Så det kan vist ikke gøres billigere.
Da vi kommer ombord på færgen, vælter der ind med sælgere, som vil sælge os alverdens ting. Vi nøjes dog med en kop kaffe og en liter vand.
Inden færgen sejler, springer alle disse sælgere fra borde igen, og vi kan i ro og mag nyde vores sejltur. En rigtig flot udsejling, hvor der er mange færger og fiskebåde.

Da vi ankommer til Bali og kommer fra borde, begiver vi os ud ad landevejen med vore rygsække - rigtige backpackere. Straks bliver vi belejret af taxachauffører, som vil køre os, men vi er ikke interesserede. Vi er på udkig efter et overnatningssted i stedet. Og da de opdager det, bliver vi kontaktet af flere mænd, som tilbyder værelser. De er så ivrige efter at få os som logerende, at de går foran os og faldbyder deres egne værelser. Vi behøver ikke prænge om prisen, det gør de selv for os.
Det samme skete, da de fandt ud af, at vi i dag skulle have en taxa til Ubud - en kulturby midt på Bali. Igen kom vi kun til at betale 100,- kr for 1, 5 times kørsel. Og ikke nok med det. Samme mand tilbød at komme og hente os for at transportere os videre om 4 dage op på den nordlige del af øen for 250,- kr. Han har dog først kørslen på 1, 5 time fra færgen og til Ubud, og så ved jeg slet ikke hvor lang tid, det vil tage at køre os nordpå.

På vores hotel i Pedangbai møder vi to unge studerende fra Brasilien. De er ude at lede efter et sted, de kan se fodbold i aften, da Brasilien skal spille mod Chile. Senere, efter vi har spist aftensmad på en dejlig restaurant, møder vi dem ude i byen. Tilfældigt kom vi begge hold ind på en lille bar med plads til højst 25 - 30 mennesker. Men her var et 5 mands orkester, som spillede så skøn rock musik, at både Elvis og Rolling Stones ville være blevet lidt stolte over, at deres musik stadig spilles og nydes af unge mennesker i 2014.

I dag er vi i Ubud indkvarteret privat hos Elly. Elly har vi dog ikke mødt endnu. Hun er på weekend, og det er jo søndag. Men hendes husholderske tager imod. Vi har et kæmpehus helt for os selv. Og med lige så meget plads nedenunder. Også der, er der både køkken og bad. Vi er indkvarteret i et gammelt, ægte hus fra kolonimagternes tid. Meget specielt. Og med himmelsenge. Og husholdersken vil gerne lave mad til os. Ja lad os nu se, hvad der kommer ud af det.

Selv om menneskerne her i Indonesien er små, er alle trappetrin meget høje. Det skal man lige vænne sig til. Og det er heller ingen undtagelse her på vores nye indkvarteringssted i Ubud. Det er god motion at gå på dem, og der er trapper allevegne.

I dag mandag den 30. Juni, vores første dag i Ubud, Bali har vi bestemt, vi vil besøge et tempel. Her på Bali er 95 % hinduer. For at komme ind skal man være iklædt en sharon. Både herrer og damer. Og man skal have et tøtklæde bundet rundt om livet. Jeg har købt en sharon, og da jeg vil prøve den, kommer vores hushjælp og hjælper mig. Jeg har dog ikke noget tørklæde at tage om, men fluks farer hun hjem efter et til mig. Erik har hverken sharon eller tørklæde, så endnu engang farer hun hjem efter klæder til Erik, som han låner. Vi er et par sjove størrelser, da vi bevæger os ud på gaden. Men til vores store forundring, bliver vi mødt med meget respekt af de indfødte her. De kan jo godt se, at vi bare er et par stakkels turister, som prøver at efterleve deres regler og vise respekt for at få lov at komme ind i deres templer.

Vi har været på marked, og det er ikke ragelse, vi kan købe her. Det er fine hjemmelavede ting - kunstværker. Ærgeligt, vi ikke har plads i rygsækken til ret meget. Vi skal hele tiden tænke på, det vejer og fylder, og vi skal jo selv kunne bære det.
Nok for denne gang fra Bali. Vi tales ved senere.
Kærlig hilsen
Edith