Kære venner.14. Oktober 2015. Ja så er vi atter på farten. Efter 4 dage forlod vi vores teltplads med de glubske hunde uden at blive yderlig cikaneret af dem. 4 dage havde vi boet på campingpladsen i Pedermales, og herfor betalte vi i alt 18 $ svarende til 120 kr. Aftensmad spiste vi på de små spisesteder i byen, og for de bedste måltider og med 2 store øl til betalte vi ca 14 $, men så fik vi også store kødfyldte hummere, og de var så store, at selv om vi hverken fik forret eller dessert, kunne vi næsten ikke spise op. Kun lige en kop kaffe bagefter blev det til. Vores næste dignation var Mitad del Mundo. Ekvatorlinien, som byen San Antonio ligger ved.Turen hertil kom dog til at foregå noget anderledes, end hvad vi havde planlagt.
Vi skulle nu for alvor til at køre i bjerge. Op i 2300 meters højde, hvor vi skulle overnatte, for at forberede os på højden 2800 meter, hvor Ecuadors hovedstad Quito ligger - pga. højdesyge. Det gik også godt langt hen ad vejen. Men da vi havde kørt flere timer i bjergene, begyndte bilen at koge. Vi havde smeltet vand fra is i vores køleskab, så vi havde vand til at hælde på. Det gik så godt igen et par kilometer, men så var det galt igen. Vi var heldige begge steder, hvor vi holdt, fik vi vand fra beboerne med os på flaske, så vi kunne køre et stykke vej igen. Da vi kom til den nærmeste by, kørte vi ind der for at kontakte en mekaniker. men selv om det var en rimelig stor by, fandtes der hverken mekaniker eller sovemuligheder der i byen. Erik er imidlertid aldrig rådvild . I enhver lille by findes der altid en politistation. Så vi kørte dertil for at få hjælp. Straks Erik fortalte politichefen om vores dilemma, tilkaldte han 2 mand , som med blå blink kørte Erik til den næste by, som lå 12 kilometer væk. Her fandtes både mekaniker og overnatningsmuligheder. Politiet kørte direkte til en mekaniker, som blev tilkaldt. klokken var efterhånden blevet 19 om aftenen, så alt var lukket. Men 2 mekanikersvende kom til og fik startet en bil med kran, som kunne hente os i spøgelsesbyen, hvor jeg sad i bilen og ventede. Vi endte i byen San Antonio, som vi tilfældigvis havde som mål, da det netop er her, verdens midte findes. Ekvatorlinien krydser gennem byen, og det var jo det, vi var kørende efter at ville se og opleve. Endnu engang heldig. Og vi fik også et hostel anvist, hvor vi kunne bo. Ganske tæt ved mekanikerværkstedet, hvor bilen holdt. Fredag, den15. Oktober 2015. Efter en god nats søvn troppede vi op hos mekanikeren som havde haft tid til at se på bilen. Dommen lød på et nyt topstykke, MEN problemet var, at netop vores Toyoto model ikke fandtes i Ecuador, hvilket betød, at der heller ikke fandtes reservedele. (Vi havde ellers købt Toyota ud fra, at der i alle lande her i Sydamerika kører så mange af det mærke) Imidlertid ville en svend mandag forsøge at lave en kopi af det gamle, så vi skulle kunne være køreklar igen tirsdag.Nu da vi var i byen San Antonio, gik vi op til Mitad del Mundo som er Ecuadors midtpunkt, hvor Ekvator går lige igennem. Det var meget pudsigt at stå med det ene ben på sydsiden og det andet på nordsiden. .Lørdag den 16. Oktober. Vi ville nu ingen bil have før tirsdag, så vi kunne jo lige så godt tage bussen ind til Quito, som ligger 28 kilometer fra San Antonio. Som sagt så gjort. Med vores lille rygsæk pakket med lidt tøj til 3 dage tog vi bussen. Pris pr billet - 3,00 kr. Vi havde lejet en lejlighed gennem Airbnb - en luksuslejlighed skulle det vise sig og i byens bedste kvarter. Pris 300,- kr pr. døgn. Lidt dyrt efter vore forhold, men så var der også 2 soveværelser - 2 badeværelser - et dejligt køkken med alt, og stuen var så hyggeligt møbleret. Og vi havde vagt på, og når vi fik bilen, var der også en kældergarage til den.