Profile
Blog
Photos
Videos
D.11/11-09
Jeg vågnede som altid tidligt op og blev kørt af E mod togstationen. Hun kunne ikke køre mig helt downtown, da hun havde en manicure-aftale. Åh Gud! Det har jeg aldrig haft :-S. I Dallas området gik der et lille lokalt tog, og kostede kun 2 dollar pr billet. Dog virkede kun en ud af de otte billetmaskiner, så det tog lidt tid. Da jeg ankom downtown, blev jeg overrasket med en kæmpemæssig parade lige foran snuden på mig. Med musik og dans. Det var Amerikas Veteran-dag.
Paraden foregik i hver en storby i hele landet, og præsidenten holdt vist også en tale, bare ikke her.
Folk stod tæt samlet omkring paraderne med flag, smil og ivrigt vinkede hænder. Hild Amerikas helte. Blev noget begejstret over pludselig at se Ronald MacDonald kørende midt i paraden. Endnu en helt i den Amerikanske kultur, desværre...
Efter en halv time, gik jeg ned af gaden mod det sted hvor John F. Kennedy blev skudt. De havde markeret stedet med et kryds på vejen. Brrr... Skummelt. De bevarede endda bygningen som museum, tog dog ikke derind.
L og E mødte mig senere på eftermiddagen, hvor vi spiste frokost sammen og tog over mod Dallas Akvarium. Her tilbragte vi resten af eftermiddagen i selskab med hajer, ænder og tropiske fisk.
Senere på aftenen tog vi alle ud mod ForthWorth igen. Denne gang hen til det berømte kvægdriftmarked, hvor vi gik igennem gaderne mens at E fortalte historier om stedet. Vi var endda så heldige at finde en mand der stod med en ægte amerikansk langhorn. Rid tyren for en skilling.
Så jeg hoppede op, og siden at tyren var højere end mig sagde det Ritsch. Lyden kunne høres et par meter væk, manden der hjalp mig op grinnede og jeg var bare glad for at blive siddende på tyren, indtil at jeg fandt hullet og dets omfang.
Ned kom jeg igen, RITSCH... og hullet blev større. Vi grinnede resten af vejen mens at jeg gik som en and der havde skidt i fjerene.
Vi satte os alle ind i bilen og kørte først en smutvej til en ægte ærke-amerikansk vaffelhus, hvor vi alle gik amok i vafler og æg. Tjaaa... Æggene var bare en ekstra trang...
Hjemme fik jeg nål og tråd i hånden, og vi glannede tv mens at jeg syede mine bukser sammen igen. Jeg er da ved at få tag på det her rejse halløj.
Vi gik alle lidt tidligere i seng denne aften, da min bus gik forbandet tidligt næste morgen. Nemlig kl. fire, så vi skulle op omkring tre tiden om natten, og på en eller anden måde har jeg fået overtalt tøserne til at køre mig til stationen og sige farvel. Godt gået... Næste stop Santa Fé...
- comments