D.6/9-09

Jeg ankom til Ica omkring sekstiden om morgenen og begyndte at vandre rundt efter et hostel med turister i det. Hvis jeg skulle blive her et par dage, skulle det ikke være totalt alene.

Da jeg kom til centrum begyndte jeg at spørge rundt omkring for et turristkontor, måske kunne de hjælpe mig der. Men ingen kunne hjælpe mig med det, ikke engang politiet som gik rundt inde i centrum. Det var ret frustrerende, og fordi det var søndag ville alt først åbne omkring kl. ni. Så jeg gik rundt selv og spurgte forskellige hostels tæt på. Men de lignede allesammen lort og noget som var ved at falde fra hinanden, og værst af alt. Her var ingen turister.

Jeg tog på en café hvor jeg fik en smule at spise og ventede på at et tour-kontor skulle åbne. Da det endelig gjorde det, guidede de mig hen til et hostel, hvor priserne var helt oppe i vejret. Stadig ingen turister. Jeg gik rundt og spurgte et par flere hostels. Var jeg virkelig den eneste turist her omkring. Så jeg fandt et internet, som jeg gik igang med at søge efter et turist hostel på. Måske kunne det hjælpe mig. De gav mig kun navnet på et. Så jeg tog en taxa derhen og fandt ud af det samme resultat. Ingen turister. Intet. Og det havde været tyk overskyet hele morgenen, så det hjalp ikke humøret på vej. Jeg besluttede mig for at tage videre. Jeg gad ikke blive i en grå overskyet by, hvor alle hostels kun var fyldt med slidte utætte singlerum og lokale. Jeg besluttede mig først til at tage hen til den kendte oase, som skulle ligge ti minutter fra byen.

Da jeg kom derhen gled skyerne automatisk væk. Alle de lokale havde fortalt at det var normalt her. Overskyet indtil omkring elleve om formiddagen og så glider de hurtigt væk, til en skyfri varm dag. Tosset vejr. Min næste overraskelse var at finde samtlige turister her. De var alle taget væk fra denne kedelige by, og havde plantet sig i Oasen. Fyldt med pools, sand og gode cocktails. Da jeg lige var steget ud af taxaen mødte jeg til min store overraskelse parret fra the Happy-cirkel i Colca-Canyon. He he... Hvad er oddsene. Manden tog min rygsæk, og sammen fulgtes vi hen til deres oprindelig plan, at bestille en buggyride og sandboarding tur. Jeg kunne da ligeså godt tage med. Vi fandt én som gav os speciel rabat. Men den normale pris er omkring 45 soles, fik vi det til 30. Ikke dårligt.

Turen gik klokken fire, så vi havd masser af tid til at slappe af. Jeg tog ind på deres hotel, som havde et kæmpe åbent areal med hængekøjer, pools en restaurant og en bar. Min doorm kostede kun 20soles og her var masser af andre unge mennesker. Yes!!!

Jeg skiltes med parret og lagde mig i en liggestol med en bog og en pool for snuden af mig. Foran mig var der en kæmpe sandbakke, hvor der på toppen stod proffi-sandboardere og gjorde sig klar til at surfe ned.

Jeg sad blandt en lille gruppe tøser fra Canada og bartenderen kom rundt med gratis Pisco Sours til alle. Ikke dårligt sted.

Da klokken blev fire blev jeg genforenet med parret og vi blev samlet op af en buggy-car. Da bilen var helt fyldt gik det løs. Speederen i bund og med 100 kilometer i timen fræsede vi op af de store sandbakker og ind i ørkenen. Op og ned af bakker med en høj fart. Det føltes som om at man sad i rutschebane og alle i bilen hylede af fryd. Rundt i cirkler og så stoppede han, for at vi kunne tage et par fotos af det hele. Yes kodak moment!!!!

Og videre gik det til en lille bakke, hvor at vi først skulle lære lidt om det. Først bodysurfing, hvor man ligger med hele kroppen på brættet og glider ned med en høj fart. Det værste var at når man var kommet ned for enden af bakken, skulle man selvfølgelig vandre op igen. Hårdt og svært. Så skulle jeg lære at surfe. Det er præcis som snowboarding, bare nemmere. Guiden viste mig hvordan jeg bremsede og afsted gik det weeee.... Fed fornemmelse!!!

Vi kørte hen til til andre bakker. De blev højere hele tiden og mere stejle, men det var en fed oplevelse. Mine sko og tøj var fyldt med sand, med mit humør var fyldt med adrenalin... Hurtigere jaaaa... Vi fik den samme rutschebanetur hjem og så solnedgangen over ørkenen. Smukt!

Da vi kom hjem aftalte vi at mødes til aftensmad på restauranten. Mums!!! Jeg fik lidt kinesisk.

Senere satte jeg mig ved et bord, med folk jeg havde mødt i baren. Resten af aftenen blev der snakket og drukket. Det var fedt at have mødt turister igen, man skal bare komme de rigtige steder. I starten af min rejse var det utrolig nemt pga sommerferien, men nu virker alt mere tømt, men de er derude. Man skal bare lede de rigtige steder.

D.7/9-09

Jeg vågnede op tidligt og brugte det meste af formiddagen på bare at skrive på min blog. Idag stod den bare på afslapning og i aften skulle jeg så tage en bus videre til Ayachuco. Bare for en enkelt dag. Ved ellevetiden drev skyerne væk og jeg begyndte at tage mig sammen og trille ned til poolen, hvor resten af slænget fra Canada også sad. Vi tilbragte resten af dagen i solen og bare slappede af. Da det blev aften spiste vi aftensmad sammen og det var her at jeg tog afsked med alle. Min bus gik omkring kl. ni mod Ayachuco.

En guide på stedet havde fortalt mig om et busselskab som alle de lokale bruger. Det er godt og billigt, mens at alle turisterne tager til turistbusserne. Jeg takkede ham for informationen og krydsede fingre for bussens kvalitet.

Jeg var heldig. 35 soles blev billetten, istedet for 50 ved turristbusserne. De gav et godt tæppe og uddelte to små muffins til folk. Luksus!!! Bussen var behagelig og der var en god sikkerhed, men jeg var den eneste turist, hvilket guiden også havde fortalt at var normalt. Så gå ikke til Terminal Terrestre, det er dyrere. Spørg efter de lokale busselskaber. Der er forskellige til hver destination.