Profile
Blog
Photos
Videos
D.8/9-09
Jeg ankommer omkring fem om morgenen. Der er visse gode og dårlige sider ved at tage bussen om natten. Du sparer en dags hostel-penge. Det er plus, men du kan ankomme på de mest åndssvage tidspunkter hvilket totalt kan ødelægge din søvnrytme. Eftersom min allerede var sat på hovedet og kastet op, betød det ikke meget mere. Jeg fandt det første og bedste hostel og gik i seng. Jeg sov indtil kl. otte og besluttede mig for at få en masse godt ud af dagen. Så jeg tog på en lokal restaurant (billigst), hvor jeg spiste et solidt morgenmåltid og stort, for 3 soles (5kr).
Afsted til turistkontoret, her havde de et, hvor de gav mig et kort over byen og fortalte de bedste steder at gå hen. Så jeg tog på rundtur. Så på katedraler, gik gennem centrums mest travle gader. Forbi et textilmarked, hvor jeg så hvordan de vævede deres tæppe, på en gammeldags håndkraftmaskine, vandrede op til toppen af en bakke hvor de havde deres udsigtssted. Mange lokale sad der med børn og bare nød udsigten. Jeg tog en taxa til et kendt markede, men det var lidt af en skuffelse da de fleste boder var lukkede, så det var som at gå igennem tomme haller. På vejen hjem fandt jeg endnu en lokal restaurant og spiste en stor portion salat der for 2 soles.... BILLIGT!!!
Jeg gik gennem gaderne og varmen var utrolig behagelig, så jeg tog på café, hvor jeg fik en is med kaffe. Mums!!! He he... Jeg nyder godt nok livet hva...
Jeg besluttede imellemtiden ikke at blive natten over, og tage natbussen til Lima. Turen skulle vare længe nok til at jeg kunne sove gennem natten, så det ville være perfekt.
Jeg valgte det samme selskab, da jeg havde haft en god oplevelse med det og følte mig tryg. Så jeg pakkede mig ind i tæppet. Nød teen som de kom med og lænede mig tilbage i sædet. Nu gik turen mod Lima igen. Og senere videre mod nord. Vidste stadig ikke noget om min næste destination, men måske ville tingene klare lidt op i Lima.
- comments