D.16/1-10

Noget varmt vækkede mig for et kort sekund, før at jeg igen faldt i en dyb søvn. T kyssede mig farvel før han gik, og jeg var for træt til at vågne op af det. Han havde taget min trussel for seriøst.

Da jeg endelig vågnede rigtigt op til dåd, så jeg at det igen styrtede ned. Og denne gang værre end igår. Grrr... Jeg havde slet ikke lyst til at tilbringe en hel dag indenfor, så jeg tog en hurtig beslutning og pakkede mine ting. Langsomt ventede jeg på at regnen skulle stilne af, måtte vente til tolvtiden, før jeg sagde farvel til drengene og smuttede udenfor i den kolde blæst. En af drengene havde fortalt mig, at solen skinnede blot en time oppe nordpå, så det var min plan. At blaffe op mod nord. Jeg havde besluttet mig for at tage mod byen Napier, hvilket ligger ud mod østkysten, og skulle være et lækkert solrigt sted. Mums!!! Lige noget for mig :-).

Det tog mig ikke andet end to minutter, før at jeg sad i den første bil, på vej ud mod østkysten. Bagefter blev jeg samlet op af to ældre damer, der gav mig en bøn før at jeg kunne hoppe ud af bilen og vente på det næste lift. På det tidspunkt, var jeg langt ude på landet, i udkanten af en meget meget lille by, før at J samlede mig op.

En lastbil med to anhængere stoppede op og spurgte hvor jeg var på vej hen, han kunne bringe mig op til byen Taupo, hvorfra jeg skulle direkte med en hovedvej mod højre. Perfekt. Han var et utrolig hyggeligt selskab og han ville utrolig gerne hjælpe mig på min rejse og begyndte at ringe rundt til folk på øen.

Før jeg vidste af det havde en tilbudt mig at bo ved hans familie i Syd-Auckland for et par nætter, så kunne jeg bagefter tage op mod nordspidsen af øen, hvilket jeg ikke havde set endnu, og på vejen ned, kunne jeg tage et smut forbi Napier. Idéen lød da ikke helt dårligt. Især da han fortalte at de havde en spa, som jeg frit kunne benytte når jeg ville.

Ved Taupo, hvor jeg skulle ha været sat af, gav J middag. To pakker Fisk & pomfritter med cola. Perfekt!!! Han købte en bunke chokolade og videre gik det gennem det bakkede landskab.

Vi kom ikke hele vejen mod Auckland den dag, men var ret tæt på byen Themes, så J ringede en ven af ham op, som ville give os husly for natten.

Hun var en ældre dame godt oppe i årene, og tilbød mig et lille privat værelse. Hun var det mest fantastisk flinke menneske, som jeg længe havde mødt. Sprang op og ned for at opvarte mig, selvom jeg blev ved med at sige, at jeg ikke behøvede noget, sad jeg pludselig med nybagt brød i skødet, småkager og et stykke kage. Hun havde lavet te til mig og hentet friske håndklæder. Hun redte min seng og skubbede mig ud på badeværelset til et bad, før at jeg havde sat tænderne i noget af det, som hun havde givet mig.... Lol...

Ren og med mad i skødet, sad jeg en time senere i en blød og varm seng, med en bog i hånden. Ja jeg klager ikke, når alt jeg gjorde for et par timer siden, var at blaffe.... Min uforudsigelige rejse blir mere og mere tosset, hvor mon jeg ender imorgen.

D.17/1-10

Jeg vågnede op frisk og udhvilet. Jeg blev mødt med et varmt smil fra den ældre dame, og før jeg vidste af det, var hun i fuld gang med at lave morgenmad til mig. Æg og toast. Jeg følte mig meget forkælet og takkede hende mange gange.

J tog plads ved bordet og han fik den samme behandling, som jeg. Lidt efter gjorde vi klar til afgang og videre gik det mod Auckland, men først skulle vi aflevere vores last.

Vores last bestod af nye møbler, til en familie nordpå. De boede ved den mest fantastiske plet tæt på en sø, med bjerge i baggrunden. New Zealand blev ved med at vælte frem med skøn natur. Og jeg havde hørt at sydøen skulle være kønnere. Efter det ville det være svært at imponere mig igen.

Jeg hjalp med at bære møblerne ind og ca. tyve minutter senere var vi på farten igen... Jaaaa...

Et par timer senere ankom vi til Auckland, hvor vi hentede hans søn (27) og skiftede lastbilen ud med en normal bil og kørte mod deres hjem.

Deres hjem... Tjaa... Hvordan skal man beskrive, hvad for mig syndtes som et rigmandshus.

Det var et stort hus med første sal. Fem soveværelser, fire badeværelser, kæmpe køkken med panorama udsigt og stor stue. Deres have havde udsigt til en stor flod der blot 10km længere oppe, mundede ud i havet. Flere hvide både lå for anker og så langt øjet rakte var der skov og bakker. Tæt op af husets mur, stod deres helt egen private (24/7 opvarmet) spa. J fortalte mig at jeg bare var nød til at prøve deres spa. Han viste mig op på første sal, til et stort lyst værelse, med dobbelt seng og udsigt ud og floden. På mit bord stod en stor buket blomster, som jeg fik af vide at hans kone havde bragt til mig. Wauw...

Da J gik nedenunder for at jeg kunne slappe lidt af, kunne jeg ikke lade vær med at grine lidt. Det var så total tosset og langt fra min forstand, hvordan jeg var endt op i sådan et hus, som gæst. Jeg klarede mig bedre som backpacker og blaffer end jeg troede. Wauw....

Da jeg kom nedenunder, var næsten hele familien hjemme. S, hun var kæreste med én af de to sønner. Der var de to sønner, så var der J og hans kone E, men E var ikke hjemme endnu.

De lavede frokost til alle og bød på øl, mens vi talte om drømmen, om at bygge en bro over til Australien. Med en Mac Donalds i midten. Ja, dem slipper man sku ikke udenom....LoL...

Senere på aftenen stod den på gril. Der blev grillet kotelletter og pølser. Der var to slags salater og hvidløgsbrød. Og her fik jeg endelig også mødt E. Vi havde en skøn aften og jeg nød deres selskab meget :-). Følte mig utrolig heldig.

D.18/1-10

Jeg vågnede langsomt idag. Jeg havde sovet fantastisk i den ultra bløde dobbeltseng og vidste at jeg var alene hjemme. Så ingen hastværk. Efter en stor mental kamp om jeg skulle snuppe et boblebad eller brusebad, endte jeg med et simpelt brusebad og hoppede ned i køkkenet i bokseshorts. Jeg lavede lidt hurtig morgenmad og satte mig udenfor på tereassen, i solen.

Jeg tjekkede min e-mail og gjorde mig klar, før at jeg spurtede ud af hoveddøren. Farvel luksus, goddaw virkelighed. Siden jeg allerede havde set centrum i Auckland, besluttede jeg for at komme lidt væk. J havde givet mig idéen at tage en hurtig færge mod byen Dartmouth. Den lå lige på den anden side af vandet og skulle være en hyggelig lille by med en høj bakke i midten, der gav den perfekte panorama udsigt over Auckland, så det lød da ikke så dårligt.

Jeg tog et hurtigt tog mod centrum og gik mod færgen, der en halv time senere bragte mig til Dartmouth.

Solen skinnede varmt og jeg nød at tilbringe hele eftermiddagen her med at vandre gennem gaderne, til jeg fandt bakken "Victoria Hill", hvor jeg bravt klatrede op og fik, som lovet en fantastisk udsigt ud over Auckland og drejede jeg rundt, kunne jeg se en af de mange ekstra øer, som New Zealand havde at byde på heroppe.

Det begyndte at regne mens jeg vandre langs stranden der næsten omkransede hele byen. Det var en dejlig afveksling og jeg lod den komme.

Da jeg senere kom hjem, kom jeg i tanke om at jeg havde lovet at tage med S til Zumba i aften. En blanding mellem samba og salsa. Uhhh.... Det skulle gøre godt.

Så vi tog afsted til en times Zumba og jeg blev totalt beruset. Det var en fed sensuel følelse, der flød gennem din krop, mens du lærte hvordan man forførte sin partner. Tjjaaa... Det var min første time, men kunne føle at min kondi var i top, hvilket følte som en bonus for mig. Men jeg var totalt glad for at jeg gjort det, og øsnkede at gøre det til en ugentlig ting, når jeg kom hjem.

Hjemme varmede vi aftensmaden op og gik til den. Jeg slappede af til en god film og sagde senere ja til J, til at gå med hunden ned mod bådene. J fortalte på kryds og tværs om både, mens at jeg stadig prøvede at holde styrbord fra bagbord. Hmmm...

Men i aften skulle det være magisk. Iaften hoppede jeg endelig i spaen og fandt endda ud af hvordan jeg fik boblerne til at virke... Ahhhhhh.... Livet blir altid lidt bedre, når man kan forkæle sig selv på denne måde.

D.19/1-10

Endnu engang vågnede jeg op i en varm seng og solen skinnede fantastisk fra en skyfri himmel. Jeg havde ingen ønsker om at forsvinde alt for langt væk idag. Istedet gik jeg udenfor med min røde kjole på, håret løst hængende og skoene i hånden. På bare tæer gik jeg i græsset langs floden og fulgte den snoede sti op mod "Half moon bay".

Jeg ankom tre timer senere til en større havn, hvor der var små caféer rundt omkring. Her købte jeg mig en tyk milkshake og satte mig med en bog i skyggen. Jeg fik et lift hjem og pakkede min taske. Imorgen skulle jeg videre nordpå. Helt op til et sted der hed Cape Reigna, spidsen af nordøen, hvor man (siges det) kunne se de to have mødes. Det skulle da tjekkes ud. Jeg havde en langsom aften med tv og internet. Elskede at have en station her, men glædede mig til at komme videre. Var ikke særlig god til at slå rødder nogen steder.