Profile
Blog
Photos
Videos
D.16/11-09
Vi vågnede alle omkring to tiden. Jep to tiden, hvor vi sammen gik ud til supermarkedet, købte "morgenmad" og nød måltidet, ved omkring firetiden, hvilket bestod af ostemadder med appelsin juice. Mums...
Efter det gjorde vi os faktisk bare klar til The Strip. Vi tog det bedste kluns på. Min røde lille sag. 2 dollar fund i Memphis. Og afsted gik vi.
Hurtigt forbi Treasure Island og videre til Mirage. Mirage skulle være det dyreste sted overhovedet, og det var her man kunne se vulkanen gå i udbrud en gang i timen. Næste sted var Venice, hvor hovedindgangen, lignede en tro kopi af venedi. Der stod endda mænd i små båd og sejlede par under en hvid bro. Tror venedi var mit absolut farvorit sted. Vi gik ihvertfald ind til en kigger, og endte med at være spærret inde i selve hotellet. De havde endda et privat rum for isterninge maskinen. De er sku tossede. Vi overvejede at springe i deres pool, men jeg undgik idéen da jeg ikke havde lyst til at svømme i g-streng, mens at drengene havde fuld dækning med deres undertøj. Nej Tak...
Vi fortsatte mod Colluseum, hvor de selvfølgelig havde bygget et colluseum, til Celiné Dion. For et par år siden sang hun hver aften der. Ville ellers gerne ha set hende. Paris. En tro kopi af Paris. Med Eifel Tårnet og Triumph Buen. New York New York. En tro kopi med Frihedsstatuen. Empire Statebuilding. Crystler bygningen og en kæmpe rutschebane midt i hele hurlumhejet. Camelot. Et kæmpe slot med riddersal og det hele og så til sidst Luxor og en kæmpe pyramide og en sfinx. Hmmm... Hvorfor rejse jorden rundt, når man kan finde hele verdenen i Vegas...
Tilsidst fandt vi et helt andet sted hvor vi gik igang med at gamble. Hooters. Det var mest for S og F's skyld, da de ledte efter stedets billigste Black Jack bord. 3 dollar bord.
Jeg satte mig hen til 1 cent maskinerne, hvor en mand kom hen, gav mig 6 dollar, så jeg kunne more mig lidt og stak af. Jeg vandt inden 2 minutter over 23 dollars. Og inden 20 sekunder havde jeg tabt det hele igen. Hmmm...
Vi blev alle i vores stol til langt ud på natten. Det var faktisk ikke før ved solopgang at vi endelig kom hjem. På vejen hjem ledte vi efter Mac Donalds, og for første gang i mit liv, kunne jeg ikke finde det. Det havde været en vildt hyggelig dag og F smuttede ned til Jacuzien, mens at S og jeg krøb i seng... Zzzzz...
D.17/11-09
Vi vågnede omkring 4 tiden og om to timer ville solen gå ned igen. Dårlig karma. Sammen smuttede vi over i indkøbscenteret, hvor vi gik på badebuksejagt til F og købte lidt frisk brød og øl. I aften gik vi alle hver for sig. S skulle se et trylle show, med verdens berømteste tryllekunstner. Ved ikk hvem. F gik en gambler runde, og jeg. Jeg smuttede hen for at se Jubileé. Det sidste ægte Las Vegas show, hvor kvinder danser topløse rundt med store fjer. To timers dans, fjer og ægte Las Vegas. Billetten kostede 50 dollars, men det var det hele værd. Det var et af mine helt store ønsker når jeg kom til Las Vegas. Showet er meget gammeldags opstillet, men jeg var stadig glad for at jeg gjorde det.
Efter det smuttede jeg tilbage og holdte et kæmpe afskedsgilde med drengene i jacuzzien. Bare os tre, ananas og øl. Vi blev siddende der til tre om morgenen, snakkede og så på stjerner. Mega fedt. Havde haft tre fede wauw dage med S og F, og var helt ked, at vi alle skulle afsted igen imorgen, og i hver vores retning. Men sådan er det at rejse. Der er mange goddag og mange farvel. Farvel er tit ret hårdt. Det var det ihvertfald her.
- comments