Klokken er 7.15 og vi sidder i bussen på vej ud til der hvor Tongariro Alpine Crossing starter. Desværre ligger turen op til Mt Doom tidligt på ruten og det vil tage 2 timer at komme op og ned igen. Vi havde været 10 minutter hurtigere end det vores kort siger at det vil tage at komme op til bunden af Mt. Doom. Björn og Jan (en tysker vi har mødt på vej ud til startpunktet) ville gøre det og så tænkte Anita og jeg "OKAY vi gør det", Vi kom selvfølgelig til at gå lidt forkert på vejen op, så vi gik bare i dyb løs sand. Dvs. hver gang vi havde gået to skridt gled vi et skridt tilbage, fordi det var så stejlt, og hver gang vi prøvede at hjælpe os selv op ved at holde fast i en sten, så faldt stenen ned. Så det var altså ret farligt for de som ikke gik forrest. Årh hvor var det hårdt, og vi havde allerede gået opad i halvanden time. Jeg følte, at jeg var ved at dø, da vi mødte nogle som var på vej ned - jeg tænkte YES så er vi der snart, men de sagde at vi var ca. halvvejs oppe. Årh manner! Længere oppe blev stenene dog lidt mere faste, hvilket hjalp rigtig meget, så havde vi noget at holde i med armene. Problemet var bare, at det nu blev så stejlt, at vi blev nødt til at klatre op. Endeligt begyndte sne at dukke op og vi vidste at vi ikke havde langt endnu. Vi nåede toppen og der var hundekoldt. Det havde taget halvanden time, som er den tid vores kort sagde at det ville tage, og vi havde endda taget en sandet omvej på vej op. Vi var lidt stolte af os selv. Så skulle vi ned, her var sandet til gengæld rigtig godt, for vi kunne bare løbe/glide ned af bjerget, så det tog kun 15 minutter ca.

Vi spiste frokost og så var klokken 12, og bussen hentede os klokken 16, men kortet sagde at det ville tage 4,5 time at nå dertil, hvor bussen var. Så vi havde lidt travlt, selvom de to drenge vi vandrede med syntes, at vi utrolig meget tid. Naturen var helt fantastisk og skiftede meget. Pludselig var i noget som lignede en tropist regnskov, det gjorde så bare at vi overhovedet ikke kunne se mere end nogle meter frem ad gangen. Da der var 20 minutter tilbage til vi skulle være der - fik vi lidt stress (drengene var stadig meget rolige) og vi begyndte at gå rigtig stærkt. Vi var ved bussen 10 minutter inden afgang - puha!

Fed vandretur ellers - den vil jeg anbefale til alle og hvis man ikke har lyst til at stresse lidt så bare lad være med at tage op på toppen af Mt. Doom.

Nu er vi tilbage på hostle og er lidt trætte i benene. Anita, Björn, Jan og jeg syntes vi havde fortjent en øl, så vi tog hen til den eneste bar, der er i den her landsby. Og så synes bartenderen at jeg lignede en på 17 år, og mit kørekort var ikke godt nok - han ville se mit pas. Årh hvor blev jeg irriteret, og de andre måtte gerne købe en øl selvfølgelig. Så det var rigtig hyggeligt -not!