Profile
Blog
Photos
Videos
Off we go. Vi har en lang bus dag foran os. Vi skal først hen til Waitomo (wai=vand og tomo=grotte) Glowworm Gaves, der blev opdaget i 1887 (sagde vores guide), hvor den dør vi gik ind i blev hugget ud. Området har ligget under vand i mange mange millioner år, og det har dannede nogle fantastiske grotter. Efter at have gået igennem grotten skulle vi ned i en båd og vi fik besked på at være helt stille, for så ville oplevelsen igennem mørket med et loft fyldt med lysende orme være mere intens. Desværre var der en skoleklasse nede i grotten også - og de synes det var sjovere at larme - så vores tur var ikke så intens, men dog alligevel smuk. Glowworms er vist sankthansorme på dansk. Det var ikke helt de 160 kr. værd, da der var så mange mennesker i grotten, at jeg lidt mistede koncentrationen omkring det smukke, men det kan man jo ikke vide på forhånd.
Vi spiste frokost i solen i Waitomo by, som slet ikke er en by, men blot nogle få huse. Det var rart.
Så ankom vi til National Park Village, en lille by med 400 indbyggere midt ude i ingen ting. Fra hostel kan vi se to store smukke vulkan bjerge. Der skulle være tre, men jeg er ikke sikker på at man kan se den sidste herfra, måske ligger den bage en af de andre. Det er bjerg ligner en vulkan ligesom hvis man skulle tegne en vulkan - Mt. Ngauruhoe, bedre kendt som Mt. Doom fra Ringenes Herre. Den anden ligner mere et almindeligt bjerg med en masse sne på toppen. Det sidste bjerg hedder Mt. Tongariro.
Her til aften slapper vi bare af og laver god mad (frikadeller og kartofler) for vi skal være friske til i morgen, hvor vi skal vandre Tongariro Alpine Crossing, som er en af NZ's great walks (der er 9 af dem i NZ). Det er en 8 timers tur, men de fleste kan gøre det hurtigere, så vi tænker at vi vil udvide den til at bestige Mt. Doom (2287 m). Det bestemmer vi os for i morgen, når vi står ved bunden.
- comments