Arh - sove længe er det bedste i verden jeg ved. Længe er til kl. 9 for hernede er vi blevet vant til at stå op kl. 6 eller 6.30 for at skulle med diverse busser forskellige steder hen.

Vi havde ikke noget morgenmad og det er ikke lige til at købe noget i Marahau, så heldigvis kunne vi få et stykke toastbrød af en anden. Vi ville gerne have sejlet i kayak her i Abel Tasmas, men de siger, at det blæser for meget til at sejle selv og vi skal have en guide med, hvilket selvfølgelig er dyrt. Vi er taget på stranden i stedet for. Her er ingen mennesker - total dejligt. Jeg ligger og skriver, Anita læser en bog som hun har byttet sig til og Björn sover vist. Vi skal snart til at rykke højere op på stranden for tidevandet kommer. Vores tasker er blevet våde en gang- desværre var min taske den eneste, der ikke var vandtæt, så alle mine ting ligger lige til tørre i solen. Det er virkelig varmt. Måske tager jeg mig en dukkert snart.