Tidligt tog vi af sted til Abel Tasman fra Nelson. Det er New Zealands mindste nationalpark, men også en af de smukkeste siger de.

Jeg sov i bussen på vejen, så jeg synes de to timer var meget hurtige. Jeg sover generelt meget, når vi kører bus - det er total rart.

Vi tog med en båd fra Kaiteriteri, som er en landsby lidt ude for Abel Tasman indtil Medland (Bark Bay). Det var en rigtig flot tur med helt klart grønt vand og smukke øer. På land kunne vi se flotte grønne bakker og orange strande. Vi blev sat af i Bark Bay og skulle gå tilbage 20 km til Marahau. Heldigvis var det rimelig fladt, så vi skulle ikke gå så meget op og ned. Når man sådan vandre sammen får man snakket om rigtig mange forskellige ting - også ret dybe emner. Det var en rigtig god gåtur.

Björn havde fundet en hytte til mig og Anita, da vi kom til Marahau, som er den lille by vi skulle overnatte i. Det var en to personers hytte, og det var rigtig rart kun at være mig og Anita, i stedet for et 8 eller 6 personers sovesale med både piger og drenge. Selvom jeg næsten over igennem alt, så er det stadig irriterende at man skal hensyn til så mange andre hele tiden. Det er ikke mindst irriterende, hvis de ikke tager hensyn. De fleste er dog søde, men fx boede vi sammen med en (måske) 50årig dame (som for resten hele tiden drak whisky fra flasken og hun spurgte også mig flere gange om jeg ikke ville have en tår - øhm nej tak). En nat ringede hendes telefon og i stedet for at slukke den eller løbe ud af værelset begyndte hun at snakke højt med personen som ringede. Heldigvis vågnede jeg ikke, men det gjorde de andre vist. De syntes i hvert fald hun var ret irriterende bagefter.