Om morgen fik jeg pakket alle mine ting og tjekket ud. Aften før havde personalet sagt at jeg skulle komme ned og høre om der var blevet et værelse ledigt, men det var der ikke. Så det var ud og finde et nyt hostel i løbet af dagen. Ligesom jeg var på vej ud af døren fangede reception manden mig for at fortælle at de rent faktisk havde bookede et rum for mig og at det var ledigt, så jeg skyndte mig at smide taskerne ind i det nye rum også var det ellers også bare afsted hurigt. Det var kun et meget svagt overblik over Melbourne CBD jeg havde fået fra aften før, så jeg troede at det ville tage mig ca. 15 min at gå ned til det aftalte mødested. Dog måtte jeg ret hurtigt indse at midtbyen var mere hektisk og større end først antaget for det tog mig en halv time at gå ned til Flinders street station og undervejs blev Helen mere utålmodig. 5 min før jeg var der besluttede hun og Phil at gå mig i møde, men ad en anden vej, så jeg endte med at stå og vente på dem. Det var et glædeligt gensyn endelig at se Helen igen og Phil var en tidliger wwoofer på Jackies farm, men det var første gang jeg mødte ham. Mit første mål var helt klart at få anskaffet en billederamme og finde det nærmeste posthus, så Phil og Helen var med på at få den del overstået. Min egentlige tanke var også at anskaffe en masse falske blomster, men jeg kunne finde nogen så måtte nøjes med en billederamme. Udover portrætte som skulle sendes hjem havde jeg en masse tøj jeg ikk gad bære på mere. Det endte med at blive en lidt halvdyr fornøjelse at for tingene sendt hjem men det skulle gøres. Derefter besluttede vi alle sammen at gå efter noget frokost og et forslag var kinsisk. Så vi gik til en resturant i China town og bestilte Ramen soup. Både Helen og jeg tog billeder af vores suppe, mens Phil rystede opgivende på hovedet af os. Selvfølgelig kunne Helen ikk spise hele sin suppe og endte med at spørge efter en take away boks. Helen havde boet i Melbourne så hun var min guide rundt og første spot var det store midtby område med en fantastisk gammel kirke eller retter kathedral. Efter kirken ledte Helen vejen frem til en mindre gyde hvor grafit rent faktisk var tilladt og folk ofte malede nye billeder. Jeg var helt fascineret for det var ikk normalt grafit som det i DK. Det her var grafit som kunst. Billeder og ikk bare skrift. Gydens navn var Hosier La og jeg kan ikk helt huske hvad Helen fortalte omdet navn. Vi forsatte turen igennem kultur center eller en eller anden stor firkantet bygning som jeg aldrig fangede navnet på. Undervejs tilbage til stationen, stoppede vi op ved en cafe og fik en kop kaffe. Melbourne var berømt for sine gode mad og resturant service og jeg må indrømme at der var en grund til det. Efter kaffen gik Helen og jeg over til Flinders street station, mens Phil var nødt til at vende snuden hjem ad. Vi sage farvel også gik turen videre til næste turist punkt, War memorialet i Melbourne. Helen blev ved med at fortælle hvor fantastisk det var og ved ankomsten må jeg da indrømme at hun havde ret. Vi ankom endda på det rette tidspunkt for det var præcis 14 og det betød at vi ramte det specielle tidspunkt. De havde bygget midterbygningen så igennem dagen ville solens lys gå fra den ene ende til den anden af en stor marmorr tavle i gulvet. For at illusteret dette havde de placeret et kunstigt lys som vandrede hen over tavlen ved hver hele klokkeslæt og samtidig blev der spillet en trompet melodi i bagrgunden. Det var virklig fantastisk at se. Helen viste mig op til toppen hvor vi havde en fantastisk udsigt udover Melbourne. Vi forsatte turen ned forbi kunstmuseummet hvor gik ind for et hurtigt kig. Vi drejede rundt om hjørnet til den asiatiske udstilling og så menneskefigure klædt i forskellige dragt, pludselig rejste en af figurene sig fra stolen og jeg fik et chok! Det viste sig at det var sikkerheds vagten og ikke en figure. God damit han skræmt livet af mig. Den asiatiske udstilling mindede mig om den Helen og jeg så i Adlaide så vi fik os endnu et godt grin. Vi fulgte havnen og fandt et rigtig godt issted. Uheldigvis fik Helen en mindre is end mig eftersom de var ekstremt stresset i baren, men det grinede vi også en del over. Vi krydsede floden endnu engang over broen der gav et overblik over immigranter til melbourne og sjovt nok var der også immigranter fra lille Dk. Helen viste mig også et særligt populært spisested i Melbourne og på vejen passerde vi forbi Xbase travel. Jeg kom i tanke om at jeg heller måtte få reserveret en plads på en tur ud på The Great Ocean Road. Jeg endte med at bestille en tur hos et selskab Helen havde booket tur hos da hun tog derud, så det skulle blive godt. Til Sidst hoppede vi på sporvognen og passede skulpturen "cow in tree" og Queen Victorias market. Markede havde allerede lukket for i dag, men så vidste jeg da hvad jeg skulle se i morgen. I sporvognen udpegede Helen også et spot hvor der skulle være et rigtig spisested, Pancake Parlour. Så var det tid til at sige farvel, Helen ville få sin indonesiske ven til at opvarme sine nudler for aftensmad og jeg havde ingen anelse om hvad jeg skulle tilberede men jeg skulle nok finde ud af noget.....