Ananasplukningen started kl 7 om morgen og vi havde ca. 45 min kørsel så jeg var allerede oppe kvart i seks den morgen. Morgenmaden bestod af det sædvanlige: havergrød og frugtsalat, men den skulle indtages pænt hurtigt for der var ikke meget tid. Anna og jeg var fritaget fra morgenfodringen eftersom det var vigtigere at vi fik noget i skrutten og kom afsted. Trish havde forbedret en madpakke til os begge også var vores opgave ellers at huske at tage ananas med hjem. Vi var begge i højt humør og så frem til at prøve arbejdet. Vi kørte hele vejen tilbage til Amamoor og på den anden side var Chris Doyles ananasfarm. Set udfra et bilvindue og fra en førstegangs plukker, så så farmen ikk ud til at være ret stor. Faktisk meget lille. Chris ventede allerede på os og tog imod os med et halvhjertet smil. Jeg kunne hurtigt gennemskue ham; Han tænkte to tøser, det bliver en dårlig dag. Efter trish havde forladt stedet igen fortalte Chris at vi skulle stå ombord på traktoren også ville han kører os ud til det sted hvor vi skulle starte med at plukke. Jeg havde aldrig set en Ananas plante før, men fandt hurtigt ud af at det var en stikkende plante magen til en Aloe vera plante, bare med kniveskarpe blade og engang imellem torne ligeså. Chris viste os hvordan vi skruede toppen af og hvis det ikk var muligt så skulle hamre toppen imod læsserampen indtil den faldt af. Selvfølgeli kunne hverken Anna eller jg følge med i starten. Udover os to var der to andre arbejder. Den ene var en ældre herre kaldt Dave, han var fastansat, en anden var en ung mand der manglede arbejde ligesom os. Men han så også ud til at kunne følge bedre med end os. Der gik lidt tid inden Anna og jeg endelig fangede teknikken og da den første var der så begyndte det at gå bedre.Omkring kl 10 havde vi den første pause, te pausen, hvor vi fik lidt at drikke og sukker indenbords. Efter en halv times afselapning var det ud igen og arbejde. Det var svært at følge med traktoren, og både Annas og mine arme lignede allerede noget der havde været igennem en kødhakker. Ved middagstid var heden på sit højeste og jegg kunne ikk holde det ud. Til trids for at det kun ville gøre mere ondt, så smed jeg min langærmet skjote af helvede til og plukkede kun i en top. Anna derimod endte med at gå helt død efter et par timer og Chris endte med at sige at vi heller måtte holde en pause og få kølet ned. Dette tidspunkt var omkring 1 og frokost tid. Jeg prøvede at opmuntre Anna om at der nu kun var 3 timer tilbage og der så kun var endnu en dag i morgen. Med genvundet mod kom vi da igennem dagen og langt om længe ved halv 3 tiden kørte Dave os tilbage til Amamoor hvor vi skulle tage skolebussen tilbage til Trish farm. Vi var begge trætte, men smilende. Alle de andre wwoofer kom os i møde for at høre hvordan det var gået og i løbet af dagen var der kommet to tyske piger. Daria og Sarah. Ved aftensbordet snakked Anna og jeg omkring dagens oplevelser og jeg var lettere hyber den aften. Matt var hovedrystende og kunne ikk forstå hvordan vi havde energi til stadig at bevæge os rundt. Da jeg gik i seng så jeg frem til endnu en dag i morgenog håbede på at kunne få lov at komme derud igen ugen efter.