Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag den 29.juni. - Endnu en lang dag på landevejen.
Vi sov længe efter en lang dag på vejen. Vi fik morgenmad i et dejlig vejr. Efter morgenmaden fik vi vasket tøj. Derefter gik vi en tur i poolen inden vi skulle til Lodgepole i Sequoia National Park.
Vi havde kun en lille tur på 245 km foran os. Det var en flot tur gennem oliefelter og mange appelsin plantager i Californien. Da vi kom til Visalia skulle vi lige have købt ind til de næste par dage, da der var langt fra super markeder. Middagsmaden blev indtaget i Visalia og så skulle vi "bare" lige have det sidste stykke til Lodgepole. Vi drejede fra i Visalia og kørte af vej 198 som kørte op gennem bjergene. Det var vores planlagte vej. Da vi havde kørt ca. en time fra Visalia fik Frank sit første Road Kill i USA - Han/vi kørte et lille rådyr kid ned. Det var ikke så sjovt. Vi informerede park betjentene og de ville tage sig af det.
Da vi kom en km længere op af bjerget til Sequoia National Park fik vi at vide at de ville anbefale os af vende rundt og tage rute 63 fra Visalia og derefter rute 180 (en lille omvej), da det var meget smalle og stejle veje. De anbefalede ikke campere over 22 fod at kører denne vej (vores er 31 fod)
Efter et kort "rådsmøde" beslutte vi at vende om og sende Malene, Louise, Lukas og Christian op af bjerget - de sidste 20 miles (ca 45. min.) med ankomst kl. 18. Derefter kørte vi ned af bjerget igen for at finde den anbefalede rute - den virkede ikke så lang i første øjekast. Det vise sig at den vej vi skulle var meget lang. Vi kørte denne gang efter kort da vores GPS og Google Maps ikke virkede. Vi kørte først i fladt terræn men efter at vi drejede ind på rute 180 steg bjerget meget - det steg fra 2000 fod til 7335 fod inden vi skulle lidt ned på den anden side (den side vi havde forsøgt at kører op af). Da vi kom til Sequoia National park igen troede vi at vi havde et sted mellem 5 og 30 min igen men park betjenten sag en time - vi troede det var en joke med det var det ikke.
Louise og Malenes bil kom lidt før frem, da vi kunne køre direkte til parken. Det var en lang og snørklet tur med masser af hårnåle sving - 21 miles op af bjerget:-) Det var med lidt sus i maven at vi begav os ud på turen, men det var en fantastisk udsigt, som vi blev mødt af og Christian og Lucas nød virkelig turen sammen med deres skøre mødre, som skrålede for fulde halse:-)
Langt om længe nåede vi Lodgepole og vi fandt hurtigt den teltplads, som vi skulle have - det var nødvendigt at bestille to pladser, da vi kun måtte være 6 personer på vores site. Vi fik set både floden og taget nogle gode billeder. Efter ca. en time blev vi dog lidt urolige for resten af vores selskab, så vi gik en tur forbi den lille kiosk og fik lidt snacks og en cola. Lucas var uheldig og fik en ordentlig skramme på begge knæer:-(
Langt om længe kom resten af selskabet, så det var godt, at vi havde fået fundet vores plads, så vi bare skulle på plads.
Vi ankom til Lodgepole kl. 20.00 (ca. to timer forsinket ift. det oprindelige). Her viste den lille bil vej til vores loop. Den var ikke så nem at finde og der var heller ikke så meget plads til camperen, men det gik. Derefter blev der lavet en hurtig omgang pasta med pølser da det var for sent at starte grillen til kylling. Den måtte vi udsætte til tirsdag.
Bilerne skulle tømmes for alt mad , børnestole, sodavand mm, for ellers ville der være stor sandsynlighed for at bjørnene ville bryde ind i dem. Der har været bjørne på campsiten indenfor de sidste tre dage/nætter. Der var intet, der måtte være synligt i bilerne, for bjørnene ville tro det var mad. Vores, mad, øl, sodavand mm blev opbevaret i Bear free box, som var lavet af jern.
Aftenen blev sluttet med et spil partners. Vinderne var Malene og Karoline, som var sammen med Lukas og Frank.
- comments