Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag den 15. juli - Universal Studios Hollywood (USH)
I dag stod vi tidligt op for at være i Universal Studios Hollywood til de åbnede. Vi fik morgenmad på motellet, og herefter kørte vi spændte afsted. Der var igen en del trafik, så vi kørte noget i kø. Vi ankom til USH ca. 9.30.
Vi startede med at udfylde es spørgeskema som tog ca. 8 min. Herefter fik vi en billet som gjorde at vi kom foran i køen ved forlystelsen til Studio Tour. Da vi skulle prøve den var der 75 min. ventetid, så det var givet rigtig godt ud.
Vi startede med at prøve Minnion, som er en 3D bio. Vi fik følelsen af at køre op og ned, rundt - ja det skal prøves, det kan ikke beskrives.
Herefter prøvede vi Shrek som også er en 3D bio.
Så prøvede vi Studio Tour, som var helt fantastisk - her så vi kuliserne til nogle store film. VI så bl.a. klokketårnet som blev brugt i "Tilbage til fremtiden". Vi så også hvor de havde optaget noget af "Dødensgab".
Derudover var der 3D bio som kunne tage bussen vi kørte i med 3 eller 4 vogn. Her oplevede vi at være midt i en slåskamp mellem en T-rex og King Kong. Der var skærme/film på begge sider af bussen.Super fed oplevelse.
Der var også 3D bio med "Fast og Ferrius".Dette var også en fed oplevelse - her sprang/fløj vi over en bro med bussen.
Sidste 3D var bio var et jordskælv i en metro. Her oplevede vi at jorden rystede og skælvede og at toget brækkede midt over og ind i en "betonstøtte" lige foran os. Sidst oplevede vi oversvømmelse i tunellen.
Vi ville have prøvet Jurassic park rutchebanen men der var to timers kø. Det kom dog ned på 1,5 time. Det må vi prøve næste gang ;-) Vi gik i stedet for i Transformers, som også er en 3D bio. Her kørte vognen rundt til forskellige skærme, dog med en gennemgående fil. Det var også en rigtig god oplevelse.
Herefter skulle vi lige nå at spise inden vi skulle se et live stuntshow. Et hed Waterworld og det var kanon fedt. Her blev der grinet og klappet en del. Der var mange mennesker der ikke bare blev våde, de blev gennem blødte. Vi sad i sikker afstand oppe bagved. Her så vi slåskampe, fald fra ca. ti meters højde. De sprang med jetski, skød med pistoler, og bazzuka så det så ægte ud. Der styrtede et propelfly ned i vandet. Det var meget overvældende og Frank tabte kæben da det landede/styrtede i vandet.
Efter dette storslået show var der lige mulighed for at familien Jacobsen kunne prøve "The Simpsons" som er en super fed 3D bio, hvor vi også fik oplevelsen af at falde ned og dreje rundt i loops.
Imens shoppede familen Nissen Jensen i souvenier butikkerne.
Da vi kørte hjem ca. 21.30 blev der hurtigt meget stille i bilen. Børnene faldt i søvn med det samme. Det havde været en super god dag endnu en gang.
- comments