Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag den 12. juli - Down town LA
Dagen startede lidt senere idag, da alle var trætte. Efter morgenmad på motellet kørte vi til down town LA hvor vi gik på walk of fame. Her så vi stjernerne i vejen med de berømtes navne. Vi så bl.a. Kevin Costner, Sandra Bullock og Bruce Willis og mange flere (dem har vi billeder af)
Efter en gåtur på "stjernerne" fik vi aktiveret vores "Go Card", som i vores tilfælde er et tre dags kort til ca. 35 forskellig ting i LA. Vi brugte det første sted på Hollywood Blvd ved Madame Toseau
Her så vi nogle af de stjerner, vi havde gået på 15 min. tidligere. Her så vi Johnny Deep, Justin Beeper, Lady Gaga, Bratt Pitt, Julia Roberts, David Beckham, Clint Eastwood, John Wayne, Eddi Murphy, John Travolta og mange mange flere.
Efter lidt sen frokost havde vi booket os ind på et bus tur med LA City Tour. Det var en bustur på ca. to timer, hvor vi fik en tur rundt til nogle af de kendtes boliger i bl.a. Hollywood, Bel air, Beverly Hills og Burbank. Vi så hvor Ben Stiller, Bruce Willis, Bruno Mars, Ossy Osborn og Sylvester Stallone bor. Vi så også de huse hvor Arron Spelling og Ronald Regan havde boet.
Vi startede med at se det hus og den trappe hvor Richard Gear friede til Julia Robets i Pretty Women. Vi så også Beverly Hills Hotel hvor Eddi Murphy puttede bananer i udstødningen på bilen i Beverl Hiills Cops samt politistationen fra filmen.
Efter ca. 15 min kørsel stoppede vi ved et udsigtspunkt til Hollywood skiltet. Vi kunne også se det, men det var ikke helt den bedste vinkel og heller ikke helt så tæt på. Det var godt der var zoom på kameraet og derefter en yderlig zoom til at redigere billedet.
Da vi kom tilbage fra busturen var der kommet mange flere mennesker ind på Hollywood Blvd. Her var der mange der var klædt ud som Spiderman, Batman, Darth Vader, Jack Sparrow og mange flere.
Der ar også en del der ville optræde. Vi så et "show" hvor der til sidst var en mand der sprang over 1 mand, 3 kvinder og to børn. Han sprang over dem med en forlands salto.
Herefter kørte vi hjem til hotellet. Vi gik tidligt i seng, da vi skulle i Disney Land dagen efter.
- comments