Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag d. 29. marts
Idag var vi ude at ride i Cuba's natur. Det var noget af en oplevelse. Alle pigerne fik en mand med på hesten til at hjælpe dem med at styre den. Jeg fik til gengæld ikke noget hjælp, så jeg skulle til at huske hvordan man rider på hest. Det var faktisk ikke så svært som jeg huskede det, og jeg fik hurtigt styr på hvordan man gjorde.
Vi red på et tidspunkt over en lille å, som jeg fik badet i. Vi endte ved en restaurant hvor de viste os en masse nyfødte hundehvalpe, som vi fik lov at holde.
Om aftenen var vi til fest i en lille grotte, hvilket var helt specielt. Det mindede mest af alt om en drypstenshule, hvor de så havde lavet et dansegulv med masser af lys og en bar ved siden af. Senere på aftenen var der et show, hvor en masse mænd slugte ild, lagde sig på glasskår og dansede vildt.
Alt i alt en meget begivenhedsrig dag.
- comments