Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag d. 30. marts
Idag var det på tide at komme hjem til Havana igen. Vi havde svært ved at finde en bus der gik, men vores værtsfar havde heldigvis en ven som var villig til at køre os til en god pris. Da vennen ankom i hans gamle chevrolet bil, vidste jeg at det nok skulle blive en fed tur hjem.
på vejen hjem stoppede vi forbi Santa Clara, hvor vi så Che's verdensberømte monument, og stedet hvor han lå begravet. Jeg havde i mellemtiden købt en Che hat, så jeg synes lige jeg skulle salutere ham med den på.
Om aftenen havde vi oprindeligt aftalt at se baseball kamp, men den var tilsyneladende aflyst. I stedet tog vi hen til en restaurant og spiste, hvor vi ved et lykketræf stødte ind i nogle andre fra vores gruppe.
En af dem vi mødte var Mads, hvor han oplyste at han kunne skaffe de fineste cigarer i cuba til en sindssygt billig pris. Grunden til dette var at hans værtsfar kendte en der arbejdede på fabrikken, som derved kunne skaffe cigarerne til en meget billigere pris, end hvis man købte dem direkte på fabrikken.
Jeg aftalte med ham at mødes kl. 19 næste dag, hvor han så ville have skaffet cigarerne til mig. De var af mærket Cohiba Esplendidos, hvilket er en af de dyreste mærker cigarer man kan få. Derhjemme koster 25 af sådanne cigarer over 3000 kr. men mads kunne skaffe mig 25 for kun 600 kr. Det kalder jeg et røverkøb ;)
- comments