Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag d. 28. Marts
Idag drog vi til Trinidad, hvor vi havde aftalt at bo ved en værtsfamilie som Jesus og Maria kendte. I forhold til Havana, var Trinidad meget mindre, mere stille og idyllisk. Byen var fyldt med små hyggelige og farverige huse der stod side om side, og gaderne var ikke prægede af så mange biler som i Havana, men rettere hestevogne.
Da vi ankom til Trinidad, var der pludselig en der råbte vores navne. Det var vores værtsfar, som stod med et skilt med alle vores navne skrevet på. Han viste os hen til et par cykeltaxaer som han havde bestilt til os (flink fyr). Vejene var meget ujævne, men det gjorde kun cykeltaxaturen så meget sjovere. Vi ankom til vores nye hjem efter et par minutter, og det var fint dekoreret med fine møbler og et kæmpe maleri af jesus. Igen fik man indtrykket af at de var meget religøse i landet. Baghaven var også hyggelig, hvor man kunne sætte sig i lænestolene og nyde nattehimlen (når det engang blev nat.)
Der skete ikke så meget andet den dag udover at vi spiste på en rigtig hyggelig restaurant som jeg valgte at kalde "musikrestauranten". De havde et gammelt flygel, og der hang små akustiske guitarer rundt på væggene. Jeg valgte en menu hvor der stod at man fik "old clothes sauce". Der var desværre ikke noget gammelt tøj i sovsen, det var bare helt almindelig sovs. Der må være gået noget galt i oversættelsen til engelsk i menuen.
- comments