Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag d. 31. marts
Idag var vores sidste dag på Cuba. Vi startede dagen ud med at besøge den verdensberømte cigarfabrik "Partagas". Derinde fik vi vist at cigarerne blev lavet med 5 forskellige blade, som alle lugtede lidt ligesom honning. Vi fik også en gratis cigar af vores guide, fordi det åbenbart var cigarernes dag (en dag på Cuba hvor de fejrer cigaren.)
Efter cigarfabrikken besøgte vi Revolutionsmuseet. Herinde fik vi indblik i hvordan Fidel og Che havde gennemført deres revolution, og der var sågar også noget om den kolde krig og Cubakrisen.
Om aftenen mødtes jeg med mads, hvor jeg fik købt mine cigarer. Vi tog sammen med hjem til mig og de andres værstfamilie, hvor vi sad på balkonen i noget tid og bare slappede af. Vi mødte en amerikaner, som også sad deroppe, og han havde åbenbart boet i Danmark i nogle år med sin danske kæreste. Han var dog ret så træt af den danske vinter (forståeligt nok). Efter nogle år havde han sagt til sin kæreste at han godt kunne holde ud at være sammen med hende et år til i det danske vejr, men han kunne til gengæld ikke klare både at skulle bo i Danmark og holde hendes familie ud. Så flyttede han hjem.
Efter vi havde slappet lidt af og sagt farvel til amerikaneren, tog vi på den samme restaurant som vi var på dagen før. Derefter tog vi på Hemingway's Daquiri Bar. Det var en bar som Hemingway havde ment lavede de bedste Daquiri's, hvilket vi selvfølgelig skulle prøve. Jeg fik en Mango Daquiri, som desværre smagte ret skod, med stemningen på baren var i det mindste ret fed.
- comments