Ahh, Kender i det. Man ha li brugt uendelig land tid paa at skrive en helt masse paa sin blog, og saa. Vaek var stroemmen, og alt det man lige havde skrevet. Saa kan man ikke goere andet en at starte helt forfra. Saa det goer jeg saa.

3.12.09: Saa er det dagen hvor vi skal sige farvel til Nairobi, Kenya og ikke mindst Afrika. Nu skal et nyt efevtyr til at begynde i Indien. Vi er begeg meget spaendte, sommerfuglene flyver rundt i maven paa os. Det er svaert at vide hvad der venter forude og hvad man skal forvente. Men det er i hvert fald sikkert at vi er klar til at forkade vores afrikanske sovekammerater som har spoleret vores soevn flere naette nu. Haaber det bliver anderledes i Indien. Paa vej til Indien stopper vi i Doha i Quatar, og saa forventer vi at vaere i New Delhi kl 4 i morgen (indisk tid). Vi er klar!

4.12.09: Indien: sikke et chok. I hvrt fald naar man skal finde hen til et hotel midt om natten og har en taxi-driver som vist aldrig har koert bil foer. Eller ogsaa koerer man bare saadan i Indien? New Delhi by night. Selvom det er nat, eller tidligt morgen er der mennesker, hunde og koer alle steder. Folk har taendt baal i randestenen for at holde varmen og det virker meget fremmed det hele. Derfor va vi meget opsat paa hurtigst muligt at finde et hotelvaerelse vi kunne gemme os paa, og fordoeje alle de nye indtryk.

Efter et par timers soevn var vi klar til at bevaege os u i byen. Det tog os over en time at finde en ATM der virkede, men paa den maade kom vi vidt omkring og fik set en del. Byen oser simpelthen af energi. Der sker noget alle steder og der er mennesker og syr alle steder. Det kan godt vaere lidt svaert at faa overblikket naar der sker saa meget omkring en og det hele lige umiddelbart ligner kaos. Paa en bygning kan der sagtens sidde 50 skilte og saa kan det altsa godt vaere svaert at se, om der lige staar ATM paa en af dem.

Men vi foelte os godt modtaget. Inderne er meget soede og imoedekommende. Hvis du stopper op og ser lidt forvirret ud kan du vaere sikker paa at der i loebet af ingen tid staar 10 indere omkring dig som alle gerne vil hjelpe dig. Det er sog ike sikkert at de er enige om hvos ATM'en ligger. ha.

5.12.09: Kulturchokket og jetlag er ved at havde langt sig, saa i dag har vi baade energi og mod paa at se lidt af byen. Til vores held har vi fundt Burkase (eller det var hvad vi troede han hed, senre fandt vi ud af at han hed Barkas), som gerne ville vise os Delhi fra hans Auto-rigshaw, som vist bedst kan sammenlignes med en 3-hjulet schooter med tag. Burkase var ogsaa hutrolig nem at omgaas, vi kunne nemlig selv bestemme prisen for vores byrundtur, det eneste han sagde var: "You are happy, I'm happe" med det kaempe smil. Han gav os ogsaa Indisk the, eler chai, som det hedder her. Hm, det smager meget specielt, er varm maelk med en masse sukker, ingefaerd og nogle andre krydderier. "Very taesty" som Burkase siger, men neasten for meget smag til os. Vi drak det dog for at vaere hoeflige.

6/12-09 I dag var vi igen paa bytur med Barkas. Vi tog ud til ruinerne fra en borg, men der var en skoleudflugt paa samme tidspunkt som vi var der og det var serioest hele skolen. Der var flere hundrede elever og de var selvfoelgelig alle sammen drenge, som syntes det var meget sjovere at foegle os rundt end at kigge paa gamle ruiner. Det var rimelig traettende, da de konstant ville tage billeder af os. Saa til sidst skyndte vi os bare vaek derfra. Det var meningen at vi skulle have set et lotusformet tempel, men det var lukket om soendagen, saa det maa vi goere paa et andet tidspunkt, for det saa virkelig flot ud udenpaa. Vi spiste frokost paa den sammen restaurant igen. Tror barkas faar penge for at koere os derhen. Bagefter tog vi hjem for vi var helt smadret. Om aftenen forsoegte vi at hoere ad om man kunne tage nogle steder hen i stedet for at sidde paa vaerelset. Vi havde hoert noget om traditionel musik osv men vi fik bare af vide af vi havde bedst af at blive paa vores vaerelse. Saa det gjorde vi :(

7/12-09 Vi var endnu engang ude og koere med Barkas, selvom vi ikke havde aftalt at moedes med ham fordi vi godt ville have ordnet nogle praktiske ting foerst, saa holdte han troligt udenfor vores hotel og ventede paa os. Vi sagde at vi skulle paa posthuset og at vi bare ville gaa derhen, men det ville han ikke hoere tale om for det laa alt for langt vaek til at kunne gaa, selvom vi havde faaet af vide at det laa lige om hjoernet, men selvfoelgelig kendte han et meget bedre et laengere vaek. Bagefter spiste vi bare mad fra Mac Donalds. Jeg koebte en burger til Barkas og jeg fik en bog af ham, som han paastod skulle vaere rigtig god for han havde da laest den. Men det tvivler jeg nu paa, for den var paa engelsk og handler om en kvindelig advokats kompliceret kaerlighedsliv. Vi skulle tilbage til hotellet bagefter for vores nye GAP gruppe ventede paa os. Denne her gang er der kun 1 fyr med, Matt. Men de er heldigvis noget yngre denne gang. Vi faldt i god snak med en pige fra Norge, Veronica. Vi snakkede ogsaa med en pige fra Sverige, Alexia, og Katja fra Tyskland. Veronica kan forstaa alt hvad vi siger paa dansk og vi kan forstaa hende. I starten var det meget sjovt, men bliver nok irriterende i laengden, for nu skal vi til at passe paa med hvad vi siger. Det har vi ikke vaeret vant til foer.

8.12.09: Vi skulle tilbringe natten i et sovetog. Det havde jeg godt nok aldrig proevet foer. Toget var indelt i smaa kabiner og i hver kabine var der 8 senge. Det var koejesenge, 3 over hinanden, der hvor vi skulle sove, og jer kan godt fortaelle jer at man laa som sild i en toende. At pladsen var saa trang havde ikke vaeret et problem, hvis ikke vi havde haft de to autralske piger paa vores tur, det havde nemlig valgt at tage kufferter med der var paa stoerrelse med huse. Det var lidt svaert at finde plads til dem. Derudover kan de ikke selv baere dem, saa de sidder bare og kigge indtil der komme nogle og flytter deres kufferter for dem. Det bliver spaendende at se hvordan resten af turen bliver sammen med dem, ha!

Ellers havde det vaeret en god dag. Var ude og koere med Burkase igen. Det bliver godt nok svaert at undvaere ham, nu vi rejser fra Delhi, men alting har jo en ende og maaske finder vi ham igen, naar vi kommer tilbage til Delhi den sidste dag. Hvem ved? Saa i dag koerte vi til Red Ford igen, eller foerst skulle vi selvfoelgelig ikke bryde traditionen med at drikke chai, saa det gjorde vi og Fie fik ogsaa skyllet den ned, selvom det var meget pinefuldt for hende. Red Ford var imponerende, med en kaempe mur og en voldgrav omkring. Inden for murerne var der naermest en lille by med butikker og saa kongens palads og nogle andre flotte bygninger. Bygningerne var dekoreret med blomster der var lavet i farvet sten, og det var meget smukt at se. Desvaerre blev vi forfulgt af en mase indere, som alle sammen ville have billeder af os. Det blev meget traettende i laengden, isaer naar de stak deres kamera op i hovedet paa os og tog billeder uden at spoerge om lov. Men vi maa aabenbart vaere noget helt saerligt hernede. Vi faar i hvert fald en masse opmaerksomhed.

9.12.09: Saa ankom vi endelig til Jaisalmer, efter 20 timer toget. Det havde vaeret en virkelig lang tur, for en person i kabinen ved siden af os, havde snorket saa hoejt at man kunne maerke sengene ryste under sig. Maaske overdriver jeg lidt, men det var svaert at sove paa grund af larmen.

Ved foerste oejekast virker Jaisalmer sandet og kedelig. Det er en by der ligger midt i oerkenen. Men efter en rundtur i byen ser man dens skoenhed. Byen er bygget i sandsten og er kaldt "The Golden City" fordi den ser ud som om den er lavet i guld naar man ser den oplyst om aftenen. I byen var der en kunstig soe, og der var meget smukke bygninger omkring soen. Blandt andet en port med et tempel paa toppen. Porten var bygget med et tempel paa toppen fordi man var bange for at nogle skulle rive den ned. Man maa ikke rive templer ned, og paa den made sikrede man sig at ingen rev porten ned. Bagefter besoegte vi Bada Bagh Cenotaphs, og hvor vi saa solen gaa ned. Det var et sted man braendte folks lig nar de doede og stroede noget af deres aske. Der var opstillet en masse monumenter for doede koenger og dronninger, og jer skal lige love for at saadan en konge kunne havde mange droeninger. En havde 9.

Forresten har vi faaet en ny god driver. Han kedder Lucky og synger naar kan koerer. Det er virkelig hyggeligt og vi proever at synge med, men hindi er virkelig svaert:)

10.12.09: I dag besoegte vi Det gyldne Ford i Jaisalmer. Det er det eneste beboede ford der er tilbage i Indien, 4000 bor der, og saa selvfoelgelig ogsaa alle deres hellige koer, hunde og rotter. Det kan altsaa godt vaere svaert at gaa rundt paa de smalle gader paa fortet naar de er ryldt med store koer og kolort! Vi fik en guidet rundtur, og det var da meget spaendende, den foerste time, saa blev vi lidt traette af at skulle stoppe op ved hvert et hus og hoere om deres arkitektur osv. Men hatten af, det var et flot ford, og der var mange flotte bygninger med flotte facader der var hugget ud i sandsten.

Vi besoegte ogsaa et tempel, som indeholdte 66000 figurer af hinduguder. Det var en del, og det var meget flot at se. Da vi slap for guiden gik vi rundt for os selv. Der var mange butikker med alt det man lige stod og oenskede sig af skidt og skrammel. Det var ting der var lavet af kvinder i oerkenen og bragt hertil for at blive solgt, rigtig haandlavet. Det kunne vi selvfoelgelig ikke staa for, og fik baade koebt haandlavde toerklaeder og sko. Naar man handler i Jaisalmer bliver man inviteret indenfor til en kop chai og saa viser de ellers hele butikken frem. Hvis det fx er en butik der saelger sengetaepper kan du godt risikere at skulle se en 50-100 teapper foer du faar lov at gaa. Men saadan er Inden, man har ikke travlt.

Det havde vaeret en dejlig dag, vi havde jo faaet lov at bruge lidt penge, og den blev ekstra god da vi sluttede af med at ridde paa kamel i oerkenen. Det var virkelig en oplevelse for sig. Naar saadan et krae rejser sig fra jorden, tror man naesten at man fortsaetter ud i universet. Der er i hvert fald langt ned, og den tager ikke hensyn til at der var nogen af os der ikke var vant til at ride. Vores camel-driver hed Ali. 10 aar. Han var soed, og han syntes simpelthen det var saa sjovt naar han kunne faa kamelen til at loebe og dermed os til at skrige. Han kunne ikke saa meget engelsk, men de ord han kunne, var alt rigeligt; "If you are happy, i'm dobbelt happy". Kamelen hed forresten Lalu, et vaerre baest. :) Vi saa solnedgangen fra kamelryg og til lyden af nogle lokale oerkenmusikanters sang. Det var noget helt specielt.

Efter rideturen kom vi til vores oerkancamp, hvor vi skulle sove i nogle fine luksustelte. Vi fik indisk aftensbad og nogle meget fine indiske musikerer og dansere optraadte for os. Vi fik afvide at de var noget helt saerligt, fordi de plejede at optraede for kongefamilien. Det var en storslaaet oplevelse. En af danserne var en mand udklaedt som dame, han dansede paa lysestager, dybe tallerkner og glas. To yngre dansepiger forsoegte at laerer os indisk dans, ha, det maa havde set sjovt ud. Hen paa aftenen ryggede vi alle taet rundt om baalet, ogsaa musikerne kom taettere paa, og saa gav de intim live-koncert. De sang om Allah og om hvordan han syntes at det var fantastisk at manden kunne skifte koen til en kvinde. Det var specielt musik, men det blev bedre og bedre jo laengere hen vi kom paa aftenen. :)

11.12.09: Vi kom til bage fra oerkenen og var klar til at gaa paa opdagelse paa fordet i Jaisalmer, og der ventede en indisk fyr paa os. Vi havde snakket kort med ham dagen forinden og han var aabenbart opsat paa at laerer os bedre at kende, for han havde ventet paa os hele formiddagen. Selvom byen ikke var stor, mente han nu at det var smartest hvis vi koerte paa hans motoscykel. Jaa, man bruger altsaa ikke hjelm i indien, man dytter bare naar man koerer forbi et tempel, saa er man beskyttet mod ulykker, det er jo veldig smart. Sa vi var lidt skeptiske. Vi havde en rigtig god dag, hvor vi saa byen i vores eget tempo. Senere saa vi solnedgangen fra en bakke i byens udkant. Her kune vi se vidt omkring. Bag efter inviterede den indiske fyr paa aftensmad med en af hans venner. Det var et meget lokalt sted, og maden var meget staerk. Men de var flinke og vi hyggede os. Aften blev afsluttet paa taget af en bygning med udkig til det oplyste ford, meget smukt. Og saa fik vi ellers en sludder for en sladder med inderen, der havde fulgt os hele dagen.

12.13.09: Vi koerte i bus i 6 timer for at komme til Jodhpur. Det var en noget speciel oplevelse (det er der mange ting der er her). Jeg undrede mig meget over at der var koejer over vores saeder i budden, men fandt snart ud af hvad de skulle bruges til. Vi havde selvfoelgelig faaet hver vores saede, men de kokale blev stuvet ind i koejerne og paa gulvet. Det var simpelthen mennesker over alt, og naar bussen stoppede vaeltede det ud men

mennesker, og man kunne undre sig over at det havde vaeret plads til dem alle sammen i den lille bus. Bussens horn var forfaerdeligt, det var en hel melodi, og meget hoejt. chaffoeren dyttede melodien hver gang han skulle uden om en ko eller et andet koeretoej, og det var tit. Man blev ret traet af den i laengden. men vi ankom til Jodhpur, desvaerre havde jeg (christina) faaet det ret skidt. Maaske paa grund af maden fra den meget lokale resturant, dagen forinden. Saa vi brugte resten af dagen paa afslapning.

13/12-09 Christina har faaet det bedre idag, men vi tog det alligevel stille og roligt. Det er meget rart med noget alene tid fra resten af gruppen, saa vi blev paa hotellet, da de andre tog paa byrundtur. Vi tog selv ind til byen efter at have sovet laenge for at spise. Det var en virkelig ulaekker restaurant vi kom til, men ingen af os kunne lide at gaa derfra, saa vi blev og spiste en pizza der mere mindede om en taerte :( Byen her er rigtig ulaekker og her stinker meget vaere end alle andre steder vi har vaeret, saa vi havde ikke lyst til at opleve byen og tog tilbage og brugte dagen paa ren afslapning. Om aftenen tog vi med Veronica, Kelly, Matt og Kahleen ud og spiste noget aftensmad. Det var rigtig hyggeligt og vi finder begge det nemmere at snakke med dem naar det ikke er hele gruppen, som er samlet.