21.11.09: Saa kom vi tilbage til Stonetown, ret heldigt, for vi var jo begge ret vilde med byen og dens shoppingmuligheder. Saa selvfoelgelig ville vi ud og kigge paa butikker igen. Denne gang bevaegede vi os ud af de helt smaa passager og fik set de helt smaa lokale butikker. Det var ret spaendende. Det er lidt som at gaa rundt i en labyrint, med de meget smalle veje, og bygningerne der torner sig op paa begge sider. Naa vejen saa deler sig, maa man slaa plat og krone om hvilken vej man saa skal fortsaette og saa maa man se hvad lykken bringer. Vi kom i hvert fald vidt omkring, og for faktisk ogsaa vild, eller vi viste i hvert fald ikke hvor vi var, og naar vi spurgte folk hvor havnen var, pagede de alle i vidt forskellig retninger, saa vi maatte foelge vores indre kompas og fant til sidst, ikke havnen, men det lokale marked. Hold da op hvor var det stort, og hvor stank der meget, og hvor var der mange mennesker. Saa fik vi da ogsaa oplevet det. Men bare rolig, til sidst fandt havnen hvor vi besoegte sultanens palads. Det var dog ikke saa storslaaet som vi havde forestillet os. :)

22.11.09: En alt for tidlig morgen i Stonetown, med morgenmad kl. 5 paa tagterassen, hvor vi fik set solopgangen, hvilket dog var et plus. Grunden til den tidlige morgen var at vi skulle tilbage til Dar Es Salaam, og forude ventede os en 12 timers koeretur. Men intet er jo saa skidt, at det ikke er godt for noget. Og aftenens koeretur gennem et bjergpas boed paa den smukkeste solnedgang over bjergene. Jaa, tror aldrig vi har oplevet saa mange solned og -opgange i vores liv. ha.

23.11.09: I dag har vi besoegt Arusha, er stor by i Tanzania. Men spaendende er den godt nok ikke. Det mest ioejefaldende er at bestanden af Masaier er vokset. Nu er de ligepludselig alle steder, med deres stok, og deres kvae, selv inde midt i "storbyen". Man kan ikke lade vaere at kigge paa dem, fordi de er saa anderledes. I Arusha sov vi paa en ret fed camp, Arusha Snake Park. Som navnet siger laa der en slangepark naermest midt i pladsen. Her kunne man gratis gaa ind og se slanger, krokodiller, skildpadder og andre kryp. De havde et billede haengende af en lokal farmer der var blevet aedt af en pyton. Den hirtorie var vi ret fasinerede af. Han havde vaeret savnet et par dage og saa havde man fundet den kaempe slange som man havde sprattet op, og inden i laa manden. Vi fik ogsaa lov at holde en slange, en lille uskyldig en, som var vegetar (saa behoever vores moedre ikke vaere saa nervoese). Om aftenen var der fest, og der blev drukket en del Konyaki, vi fik laert gruppen et par danske drukspil, og det var de ret vilde med. ja, os vikinger kan jo nogle ting. :)

24.11.09: Puh ha, en del toemmermaend efter gaarsdagens strabasser. Men det glemte man hurtigt da vi steg paa Wilsons Jeep for at indtage Serengeti og Ngorongoro. Wilson skulle vaere vores guide i Serengeti som er en nationalpark, og Ngorongoro som er et kaempe vulkankrater. Vi stoppede for at spise frokost paa kanten af vulkankrateret og det var simpelthen smukt. Vores frokost noed vi sammen med zebraerne og boefterne som kun var faa hundrede meter fra os, og et par rovfugle som aabenbart ogsaa ville have del i vores middag. De floej i hvert fald ned og tog maden ud af haanden paa os, hvis man ikke passede paa. Hele eftermiddagen koerte vi rundt i Serengeti, en rigtig savanne, hvor der var millioner af gnuer og zebraer. Ja, landskabet var som taget ud af loevernes konge, fantastisk smukt. Vi var ogsaa saa heldige at se loever, foerst en enkelt hunloeve der laa og solede sig, og derefter en loevefamilie som havde en lille loeve unge, Simba. Og saa fik vi set gaparder. Uh, hvor er de bare smukke, og det var helt taet paa, 15 m eller der omkring. Vi sad oppe paa taget af jeepen og noed synet af det smukke dyr. Ja, det er jo faktisk bare en stor Diva eller Bamse, og man havde saadan lyst til at gaa ned og kaele med den. Om aftenen camperede vi der midt ude i Serengeti. Der var ikke noget vand. Saa man kunne ikke tage et bad, selvom vi var frygtelig beskitte. Vores guider fortalte os at vi lige skulle passe paa hyaener og loever, hvis vi skulle ud af teltet for at tisse om aftenen. "hvis i lyser jer omkring og ser at nogle oejne reflekterer lyset, skal i nok lige vente lidt med at gaa ud", ha. Og i teltet om natten kunne vi hoere loverne broele et sted derude i natten. Det er en fantastisk oplevelse at vaere saa taet paa naturen!

25.11.09: Ja, man har svaert ved at tro at det kan blive smukkere, naar man saaden har slaet sit telt op paa kanten af en vulkan med udkig over det frodige krater. Det er simpelhen saa frodigt og flot. Rundt paa campen gaar storkene og leder efter mad. De bor her aabenbart ogsaa. Men er er frygtelig koldt heroppe, under 10 grader, og det er vi jo slet ikke vandt til. Saa har maatte finde det varme undertoej frem. Har faaet afvide at vi nok faar frost i nat, saa maaske vi begge skulle krype i Fies sovepose. Ja, og nu kan det jo ikke overraske nogen, at zebraerne ogsaa bare vader gennem vores campingplads. Det er jo dem der bor her. Saa det kan ikke imponere os, isaer ikke efter alle de dyreoplevelser vi har haft i dag, som fuldstaendig har slaaet benene vaek under os.

Vi maa sige at vi virkelig har faaet en paa opleverne. Vi havde et game drive tidligt i morges og hvor var vi heldige. Der koerte vi nemlig lige ind i en flok hyaener der var i gang med at slaas om et stykke koed som 3 strore hanloever lige havde efterladt. De laa et stykke vaek og slog mave, mens grippene proevede at stjaele koedet fra hyaenerne. Det var en perfekt scene og vi stod i lang tid og iagttog hele showet. Det var virkelig, virkelig godt. Senere paa dagen saa vi en stor flok elefanter, helt taet paa. En elefant var saa taet paa jeepen at vi kunne havde roert den, hvis vi havde stukket haanden ud. Den har faktisk nogle soede oejne, saadan en, men lange sorte oejenvipper. En af elefanterne manglede et stort stykke af snaplen, Wilson fortalte at den hoejst sandsynligt var blevet spist af en krokodille da den proevede at drikke af floden. Stakkels elefant, det minder mig lidt om historien, om hvordan elefanten fik sin snapel.

Og i et trae saa vi noget, man aabenbart ikke ser hver dag. Wilson var i hvert fald meget imponeret. En Leopard. Vi saa den godt nok paa en vis afstand, men det var et fantastisk syn, en stor dejlig missekat som laa og sov.

Senere samme dag besoegte vi en Masai landsby. Vi blev modtaget med dans og sang. Det var meget fasinerende, de kunne sige nogle meget sjove lyde med deres stemmer, men sang, vil jeg nu ikke kalde det. Saa stampede de rundt i jorden som gale mens de lavde strusse-agtige bevaegelser med deres hoveder. Kvinderne gav os store halskaeder paa, som man udsmykker sig med til forskellige lejligheder, og saa fik vi lov at danse med, men det var vi ikke saa gode til. Masaikrigerne hoppede, det var naermest saadan en dyst, hvor man skulle se hvem der kunne hoppe hojst. Det var virkelig sjovt at de. Senere var der en ung Masaikriger der viste os rundt, vi fik lov at sidde inde i et af deres smaa huse, og han fortale os om hans liv. Han var lige fyldt 25, og det var nu lovligt for ham at blive gift. Saa han skulle snart ud og finde sig en kone i en af de andre landsbyer. For at imponere en masaikvinde gaelder det om at hoppe hojst. Ja, det maa vaere dejligt med saadan et ukompliceret liv. Men man skulle have 15 koer for at blive gift. 5 til kvindens familie og 10 til at forsoerge familien. Ja, saa simpelt var hans liv, og saa skulle han bare beskytte koerne og landsbyens boern mod loever. Som han i ovrigt havde draebt mange af allerede. Ja, han fortalte mange spaendende ting, saa mange at i maa hoere resten naar vi kommer hjem.

26.11.09: I dag var vi saa nede i krateret, Ngorongoro. Her er simpelthen blaendende smukt. Det er naesten saadan man forestiller sig at paradis vil se ud. Der var groent, over det hele, og siderne af krateret var daekket af jungle mens bunden var en groen gaesoase, med en soe i midten hvor tudsindvis af lyserode flamingoer stod paa et ben og noed solen. Tror aldrig jeg har vaeret saa smukt et sted i hele mit liv. Og det er virkelig et sted alle burde se. Hernede bor ogsaa alverdens dyr, og det kan jeg godt forstaa, for der er virkelig skoent. Hernede var der ogsaa alverdens dyr. Men heojdepunktet var da vi saa 4 naesehorn. Det var lidt vildt, for der er naesten ingen tilbage af dem. Vi saa ogsaa en flodhest i en soe, som laa og rullede rundt, ja, paa et tidpunkt laa den paa ryggen saa alle fire ben stak op over vandet. Det grinede vi ret meget af, og saa havde den, den sodeste lille baby. Det har helt klart vaeret hele afrikaturens absolutte hoejdepunkt.

27.11.09: Saa er vi ankommet til Nairobi i Kenya. Her til eftermiddag har vi sagt farvel til vores gap-familie. Men det var ikke saa slemt for vi glaeder os virkelig til at skulle staa paa egne ben og til at kunne styre tempoet selv. Hvilket vi har savnet en smule. Men det har helt sikket vaeret en dejlig tur gennem Afrika, den har virkelig vaeret spaekket med oplevelser og en masse nye bekendtskaber.