Vores forelæsninger er gået i gang, men ikke heeeelt endnu. Det har været meget omkring hvad faget indeholder og lidt historisk baggrund. Man har kunnet skifte fag til og med i fredags, så jeg tror det er lidt derfor de gør det. Hvis nogen skifter i sidste øjeblik, skal de jo kunne følge med alligevel. Men det har været en meget afslappende uge, da vi kun har haft forelæsninger og ikke nogle andre timer. Dem starter vi på i næste uge. Vi skulle selv melde os på tutorials osv., så man kunne selv vælge mellem nogle tider, så det passede til ens skema. Jeg har fået stablet mit skema ret nice sammen! Det ser sådan ud:

Mandag:

9.00-10.00: Spansk klasseundervisning

10.00-10.45: Køn forelæsning

11.00-11.45: Sociologi tutorial

12.00-12.45: Spansk tutorial

Tirsdag:

8.00-8.45: Psykologi forelæsning

9.00-10.00: Spansk klasseundervisning

10.00-10-45: Køn forelæsning

11.00-11.45: Sociologi forelæsning

14.45-17.15: SHAWCO

Onsdag:

8.00-8.45: Psykologi forelæsning

9.00-10.00: Spansk klasseundervisning

10.00-10-45: Køn forelæsning

11.00-11.45: Sociologi forelæsning

12.00-12.45: Psykologi tutorial

14.00-16.00: Psykologi lab

Torsdag:

8.00-8.45: Psykologi forelæsning

9.00-10.00: Spansk klasseundervisning

10.00-10-45:

11.00-11.45: Sociologi forelæsning

12.00-12.45: Spansk conversation class

13.00-13.45: Køn tutorial

Fredag:

8.00-8.45: Psykologi forelæsning

Folk hernede er meget mere åbne end det man er vant til i Danmark. Selvom vi bare sidder til forelæsning og i realiteten ikke behøver at snakke sammen, så er der mange der begynder at snakke til en. Når de så finder ud af at man er fra et andet land, så går de helt amok af begejstring og spørger om hundrede ting. Det er nu meget fint og jeg synes kun det er hyggeligt at snakke med de lokale. I torsdags i spansk snakkede jeg med en pige, som hedder Manon her fra Sydafrika. Her er det mere oplagt at snakke sammen, da vi bare er en klasse på 18, så der er meget mere 'klassestemning' i forhold til forelæsningerne. Men hun inviterede mig til hendes fødselsdag om lørdagen, hvilket jeg var meget i tvivl om, om jeg ville. Ville gerne, men jeg vidste ikke om jeg turde. Kendte ingen, ikke engang Manon. Men jeg valgte at tage med for oplevelsens skyld og det var super sjovt. Hendes kæreste skulle komme og hente mig på busstoppestedet på Lower Campus kl. 18.30. Han var der 19.45! Han havde godt nok været der 18.30 for at hente nogle andre piger, men han vidste bare ikke at jeg også skulle med. Der havde åbenbart været nogle misforståelser, men det var fint nok. Jeg stod bare og observerede alle de studerende der rendte frem og tilbage. Han kom og vi kørte til hans lejlighed for fødselsdagen skulle være. Vi kørte ind i på en skummel parkeringsplads under bygningen han bor i og der kom 6 af hans venner som også skulle være med til fest. Jeg hyggede mig fint, de var rigtig søde, men da vi stod dernede gik det op for mig, at jeg rent faktisk havde sat mig ind i en fremmed mands bil og kørt hen til et sted jeg ikke vidste hvor var, og nu var omringet af 7 fyre på en mørk parkeringsplads. I princippet lyder der farligt og dumt, men det føltes slet ikke sådan J

Festen blev holdt på taget, hvor man kunne kigge ud over meget af byens lys og bjergene. Det var SÅ flot! Manon er selv hvid og det er hendes kæreste også, men hun havde masser af sorte venner, hvilket virkelig overraskede mig. Det har jeg ikke set før hernede, men det var fedt. De var super søde alle sammen! Mange af dem var meget højrøstede og dansede hele tiden på skøre måder. Det var sygt sjovt! De sagde, at hvis jeg ville passe ind i Afrika, så skulle jeg gøre sådan, haha. Det var dog rigtig rart at de alle var så åbne og snakkede til mig, for jeg kendte ikke en eneste og Manon rendte forvirret rundt hele tiden. Senere på aftenen havde jeg en meget lang samtale med en af pigerne omkring samfundslagene i Sydafrika og udviklingsstrategier. Det var simpelthen sådan en spændende samtale og vi er begge meget interesserede i det! Hun fortalte at rigtig mange børn i skolen ikke bliver undervist i Sydafrikansk historie. De kender ikke til kolonianismen osv., men spørger man dem om 1 eller 2 verdenskrig, eller den kolde krig, så ved de alt om det. Sydafrika prøver i den grad at være med på den internationale scene, så hun siger, at selv på UCT er der meget fokus på vesten. Derudover fortalte hun mig, at bare i hendes familie, var der mega stor forskel dem økonomisk og socialt. Hendes mor, far, søskende osv. er meget velhavende. Hendes far er vist nok advokat og tjener gode penge. De har stort hus, biler og nyt tøj. Men nogle af hendes fætre og kusiner osv., de lever i townships og har ikke noget som helst. De skal hver dag tænke på, om de nu får mad igen. Og selvom de selvfølgelig prøver at hjælpe, så er det ikke nok. Det er helt vildt. Hendes veninde har været dygtig og heldig og har fået diverse legater, så hun går nu på UCT, mens hendes familie stadig lever i en township langt væk. Så nogle gange sulter hun sig selv, fordi hun ikke ved om hendes mindre søskende har fået mad den dag. Det er slet ikke til at forestille sig! Men senere tog vi på diskotek i Claremont, som Vicky siger er det gode sted at tage hen. Det var også sjovt. Vi dansede bare J

Om lørdagen inden fødselsdagen var jeg til orientering omkring SHAWCO. Det er en studenterorganisation, som har mange forskellige afdelinger inden for uddannelse og 'health' (har glemt det danske ord :P). Jeg har tilmeldt uddannelsesdelen og jeg skal derfor 1 gang om ugen ud i en township kaldet Kensington. Her skal jeg undervise børnene i matematik og læsning. Det er børn i 4. klasse, men jeg ved ikke hvad alder det er hernede. Når vi kommer skal vi første hjælpe dem med lektier fra skolen, så undervise dem i matematik ud af fra en bog vi får. Efter en pause, skal vi læse sammen med dem. Vi er 1-2 frivillige til hver klasse. Klasserne er børn fra de 4 forskellige skoler der er i Kensington og de siger, at der er meget stor forskel på hvor meget de lærer på de forskellige skoler. Så vi skal skabe et miljø hvor der er plads til dem alle og hvor de bedre måske kan hjælpe de mindre gode. Kensington er et sted der er plaget af ekstrem fattigdom, kriminaliteten er ekstrem og vold og stoffer i hjemmet er ikke unormalt. Børnene er derfor ikke altid lige nemme og de stikker hinanden ned i skolen, danner bander osv. Så det skal man have i baghovedet når man er der. Men de siger, at børnene er super søde og de fleste er der, fordi de gerne vil lære noget. Jeg glæder mig simpelthen så meget til at se hvad det går ud på. Jeg er sikker på at det bliver hårdt til tider, men jeg er også sikker på, at det er ekstremt givende og jeg er glad for at jeg gjorde det. Jeg starter på tirsdag, ved dog ikke hvor bussen går fra, men det finder jeg forhåbentlig ud af. Men det bliver spændende! Ellers ser jeg bare frem til en ny uge, som indeholder to tests og tre afleveringer. Jeg har 47 tests og afleveringer i dette semester, eksklusiv eksamenerne! Heldigvis er det ikke alle der er store ting, så jeg tror nok det skal gå J