Profile
Blog
Photos
Videos
I dag skulle vi ud og surfe! Vi skulle med toget for første gang, heldigvis var stationen meget tæt på og billetten billig. Det tog omkring 25 min. til stranden hvor vi skulle surfe. Vi fik lejet våddragt og board og så var det bare ud i vandet. Vi havde tænkt på at tage en lektion først, men en af drengene fra huset kunne surfe i forvejen og sagde at han bare kunne lære os det. Men det er nok lettere sagt end gjort. Han sagde bare at vi skulle prøve os ad og ude i vandet blev vi spredt fra alle vinde, så jeg anede intet af hvad jeg skulle gøre. Andet end at jeg selvfølgelig godt vidste at jeg skulle op og stå nå bølgen kom. Jeg brugte den første halve time på at tage mig sammen til at komme ud i vandet, da jeg var MEGET bange for at der var hajer! Der var sort flag, hvilket betyder at hajspotterne ikke har mulighed for at se om der er nogle hajer. Da jeg endelig kom langt nok ud i vandet fik jeg tumlet et masse rundt. Jeg har lignet et kæmpe klovn! Bølgerne var kraftige og jeg kunne ikke altid holde fast på boardet, så det var ved at ramme mig i hovedet flere gange. Men det var vildt sjovt, selvom jeg fik slugt en masse vand og havde helt røde øjne bagefter, haha. Jeg fik faktisk ramt et par bølger til sidst og kom op på tå og hænder. Så det er da på vej! Max, ham der kunne surfe i forvejen, sagde der var for mange bølger til at man kunne gøre det ordentligt, så han gad ikke så længe. Vi stoppede derfor før end vi havde regnet med og det var lige da jeg endelig begyndte at slappe lidt af i vandet. Men det var fint nok. Man bliver hurtigt træt af at kæmpe med strøm, vind og board! :p Vi lagde os på stranden bagefter, hvor jeg faldt i søvn og blev skoldet på bagsiden, ups! Da vi gik en tur i strandkanten kom vi forbi en død sæl, der lå skyllet op på bredden. Den så ikke såret ud, så det var ikke til at se hvorfor den var død, men det var synd for den! På vej hjem med toget havde vi købt en normal billet. Vi var ikke klar over at vi havde købt plusbillet før, men vi fandt hurtigt ud af forskellen! Jeg følte det fuldstændig som at være tilbage i Indien! Der var simpelthen så mange mennesker proppet sammen inde i toget! Man kunne hverken komme frem eller tilbage, så folk der skulle ind og ud maste som en sindssyg! Det var helt vildt! Og der var kun 2R forskel, hvilket måske er lidt over 1 kr., så næste gang tager vi helt sikkert plusbilletterne! J
Om aftenen grillede vi burgere og tog i byen. Vi tog på det samme sted som var har været før, The Dubliner. Det er vildt hyggeligt, for der er altid live-band. På vej derhen i minibussen, blev chaufføren stoppet fordi han kørte over for rødt. Så måtte vi sidde i 15-20 min og vente på han kom ud af en bygning som politiet tog ham med ind i. Det var ret random. Mens vi ventede kom en dame forbi med en 4-årig dreng på armen. Hun begyndte at fortælle alt muligt om hendes liv, hun havde faktisk mange vise ord! Men hun havde haft 17 graviditeter, hvor de fleste af børnene ikke levede. Ham hun havde på armen var meget syg med epilepsi. De så meget slidte ud og lignede nogen der boede på gaden. Da chaufføren kom ud begyndte han at råbe af hende fordi hun snakkede med os, men hun sagde at vi var hendes bedste venner og vi sagde også at det var okay. Hun var sød!
Dagen efter tog vi på samme marked som sidste lørdag for at få god mad! :D Det var lækkert! På vej derhen fik vi også taxachaufførens livshistorie og da han holdt stille for at sætte os af, kom politiet og gav ham en bøde for dobbelparkering. Han havde ellers lige underholdt os med, at hvis han blev taget igen, så mistede han sit kørekort, så han var ikke meget for at tage os 8 med i bilen, hvor der var plads til 7. Heldigvis opdagede politiet ikke at vi var 8, så vi skyndte os ud, men det var nu lidt synd for ham! Øv bøv! Bagefter tog vi på et museum kaldet District Six. Det er et område af Cape Town, hvor der tidlige boede alle slags mennesker, sorte, hvide, farvede, indere, muslimer, kristne, jøder, you name it. Men under apartheid blev det gjort til et hvidt område, så alle andre blev flyttet ud i bestemte townships. Vi fik en guidet tur og guiden var 69 år og selv født og opvokset i District Six. Han kunne fortælle alle mulige ting omkring apartheid og hvordan det hele blev oplevet. Det er virkelig spændende med de her førstehåndsberetninger. Han fortalte at en af hans bedste venner var farvet og gift med en sort kone. De havde tre børn. Så under apartheid blev de splittet ad, fordi de skulle bo i forskellige townships pga. hudfarven, så han kunne ikke se hverken sin kone eller børn. Mega hårdt! Guiden fortalte også, at ikke nok med at de blev flyttet væk fra deres hjemegn, så nedlagde de alle husene med jorden, så selvom de i dag har muligheden for at flytte tilbage, så eksisterer deres gamle huse ikke mere. Det er synd, men det var rigtig spændende!
Senere hentede Vicky mig herhjemme. Hun havde været i teatret med familien, så jeg kom lige til aftensmad. Hendes mor havde lavet rigtig lækker mad og masser af den! Jeg blev bombarderet med mennesker hjemme hos dem. De fik en del gæster, så vi var 12 til spisning og jeg kendte selvfølgelig kun Vicky. Det var onklen, tanten, to fætre og nogle af søsterens veninder. De var alle super søde!! Jeg vidste godt at Vickys hus var stort, men jeg blev godt nok overrasket alligevel! Det er fuldstændig vanvittigt så stort det er! Indkørslen er enorm, det er en miniparkeringsplads, med plads til 6-8 biler. De har jo alle en dernede til at komme rundt med. KÆMPE køkken/alrum, kæmpe et andet køkken, to andre stuer, en anden spisestue og kontor. Ovenpå havde de alle KÆMPE værelser med walk-in closets, eget badeværelse til hvert værelse. Forældrenes soveværelse er nok på størrelse med hele vores lejlighed. Det er helt vildt!! Men Vicky siger at det er meget normalt dernede, når man har penge, så ser ens hus sådan ud. For selvom det er stort, så er det også helt vildt flot!! Der er gået op i designet og det er alle de rigtige møbler og ting. Simpelthen SÅ hyggeligt indrettet! Jeg ville elske at bo sådan et sted, måske bare i lidt mindre skala. De havde også en vagt, som åbner og lukker porten hver gang nogen kommer og går. Et overvågningssystem og hele molevitten. Derudover har de også en lille tyk negerdame, som går rundt og ordner ting. Gør rent og sådan tror jeg. Rigtig stereotypisk faktisk, med en hvid uniform som man har set det på film. Det var som at træde ind i en helt ny verden! Og man kunne godt mærke at de kommer fra et andet socialt lag hernede, for jeg havde prøvet en masse ting her, som de aldrig har, selvom de har boet her altid, eksempelvis minibusserne. Men de var super søde og det var skønt at se Vicky! Og fedt med en rigtig Sydafrikansk oplevelse! Jeg fik både søsterens og moderens telefon numre, så jeg kan bare komme forbi når jeg har lyst. Moderen vil gerne komme og hente mig hvis det er, så det er rigtig fedt! J Kommer nok ikke til at ske, men det er sødt af dem! Vi snakkede hele aftenen og så sov jeg på den ene søsters værelse (de er tre søstre). Hun er i London nu nemlig for at studere. Om morgenen stod mig og Vicky tidligt op og gik en tur i skoven med hendes far og hund. Så var vi tilbage til morgenmad, som igen var et kæmpe måltid med det hele! Man ville nok nærmere kalde det brunch. Og igen kom der en masse nye mennesker forbi. Noget mere familie og en af Vickys bedste venner. Igen super hyggeligt!! Hen over frokost kørte Vicky mig hjem, for hun skulle snart med flyet hjem til Jo'burg.
Om eftermiddagen tog vi i huset til en koncert kaldet Sunset Festival. Det er hver søndag, hvor en masse bands spiller for udenfor i park. Super smukt sted! I dag var det en masse akustiske guitar/bands, som spillede og sang. Det var vildt hyggeligt! Vi har fået vores egen chauffør faktisk. Han ikke er egentlig ikke en taxa, så han kører bare rundt i denne her store bil. Vi har rendt ind i ham et par gange og pludselig gav han os sit nummer og sagde vi bare kunne ringe når vi skulle et sted hen. Så nu har vi ringet et par gange og han kommer inden for 10 min. Og så koster det 6 kr. hver gang hver. Det er niiice! Så han kørte os frem og tilbage. Om aftenen grillede vi en masse grøntsager og vi havde faktisk købt marshmallows, men så begyndte det at regne. Øv bøv. Det må blive en anden dag! Men det er så slutningen på vores ferie. I morgen begynder skolen. Jeg er spændt på hvordan det skal gå og hvor svært niveauet er. Jeg har i hvert fald aldrig været så uforberedt den første skoledag. Jeg har hverken bøger eller noget som helst. Håber det går! J Jeg er spændt!
- comments