Profile
Blog
Photos
Videos
I dag skulle vi mødes kl. 8 og med en bus for at køre rundt i Peninsula området. Amy, vores OL, kom og hentede os lidt før og så fulgtes vi derhen. Bussen kørte gennem indre Cape Town, så vi så lidt der, og så kørte den ud over bjergene, som ligger ned til vandet. Det var nogle vanvittige udsigter over bjergene, vandet og bugterne! Vi stoppede et par gange for at tage billeder. Men det blæser helt vildt over det hele! Når man står i læ i solen, så er det mega varmt, men i skyggen når det blæser, så er det lidt køligt. Ved frokosttid stoppede vi ved en lille forstad til Cape Town (Ocean View hed den), som var meget fattig. De fleste boede i faldefærdige huse, men der var også mange blikhuse. Vi samledes på skolen (alle 600 studerende), hvor de havde arrangeret et kæmpe arrangement for os. Først var der et børneorkester som spillede et par sange (mest trompeter og trommer), bagefter havde de lavet det lækreste mad til os!! Der var så meget og vi kunne slet ikke spise det hele! Bagefter var der en masse optrædener af den ene og den anden art. Mest en masse forskellige danse, da området gik meget op i at holde de unge beskæftigede med dans, men også nogle fine sange. Der var særligt en gruppe drenge på en 12 år, som kunne den vildeste dans!! Jeg har aldrig set noget lignende og jeg ville aldrig i mit liv kunne gøre ligesom dem! :D
Bagefter det, så kørte vi videre det sydligste punkt i Afrika, hvor det Indiske ocean og Atlanterhavet mødes. Det var vildt flot! Vi skulle gå op på toppen af det bjerg der lå der, til et fyrtårn, og så ned igen på den anden side. Lidt hårdt, men flot! Bagefter kørte vi bare hjem med bussen, men det var også en lang dag. Vi var hjemme kl. 18, men da vi kommer til huset, er vores alarm gået og en Security bil holder uden for. Vi bliver lidt nervøse og ved ikke helt hvad vi skal gøre, men vi går ind og en af drengene finder security manden. Det viste sig at vi havde glemt at lukke en af de tusind døre vi har (dette er ikke en overdrivelse!!) og vinden må have skubbet den op og sat alarmen i gang. Hov! Men der er seriøst virkelig mange døre! Hver yderdør har to døre, en almindelig og en stål. Og hvert værelse skal låses når vi går, og der er flere "gennemdøre" og så hegnet rundt om huset, som har både pigge og strømgitter for oven! Det var vanvittigt, men så føler man sig i hvert fald sikker.
Glemt at sige i går, at da vi var ude for at finde en bar, hvor vi kunne få en øl, så prøvede vi først en. Jeg har aldrig i mit liv følt mig så uvelkommen! Jeg ved ikke helt hvordan, men man kunne ligesom bare fornemme det i rummet. Folk kiggede mærkeligt på os og vi var da også først lige kommet ind, før en mand kommer hen til os og siger vi skal gå ind ved siden af. Jeg ved ikke om det var fordi de alle var sorte og de ikke ville have at vi skulle være der eller hvad det var, men vi endte i hvert fald med at gå. Det er ikke lige noget man oplever i Danmark. Vi gik hen på en anden bar, men der kom to løbende ud og smed glas efter hinanden og begyndte at slås, så det gad vi ikke. Det så dog ikke ud til at det udviklede sig videre, men alligevel. Vi endte på en lille hyggelig cafe, hvor man kunne få øl, så det var hyggeligt!
Det var vist det for i dag. Vi skal ud og spise nu, tror jeg, og så ser vi hvad der sker J
- comments
Camilla Kære Cecilie. Det lyder da virkelig som om, du får en på opleveren. Superspændende!!! Fantastiske billeder du har lagt på. Der se virkelig fint ud. Men hvor er jeg glad for al den sikkerhed, det lyder som om det er vigtigt?? Jeg glæder mig til at følge med i dine oplevelser :) Knus og pas godt på dig selv.
Sara Det lyder så fantastisk skønne pige, husk nu du har lovet at lære den afrikanske booty shake, så du må lige samle nogle fifs op fra alle steder du ser dans! Masser af kram hjemmefra :D