Anna og Helmuth kørte os torsdag formiddag til Paracas, som er en lille fiskerby, der ligger ca. 4 timers kørsel syd for Lima.

Hele turen fra Santa Maria til Paracas kørte vi på én vej, nemlig Pan Americana, som er vejen, der går helt fra det nordlige Peru, hele vejen syd på og ind i Chile. Her er der bare tale om kørsel i ørken, ørken og atter ørken.

Vi ankom til Paracas kl. 13, hvor jeg havde booket et hostel til os.

Vi havde indtil videre boet sammen med Anna og Helmuth, så det at komme til et backpackerhostel skulle især jeg lige vænne mig til. Jeg havde dog booket et separat værelse med eget bad og toilet, så helt primitivt var det ikke.

Dagen gik med at hæve nogle soles, hvilket i sig selv var en udfordring!
Paracas er ikke ret stor, så der var kun to steder vi kunne hæve. Stedet der lå tættest på havde ikke flere kontanter, så vi var nødsaget til at gå 7 kilometer i bagende hede. Jeg kunne ikke tåle mere sol, men der var ingen udvej!
Vi kom frem og til vores lykke, fik vi endelig hævet nogle soles.

Aftenens menu skulle idet vi var i Paracas naturligvis stå på fisk, hvilket var rigtig lækkert.

Fredag morgen havde vi booket en tur til Isla Ballestas, som små meget dyrerige øer, der ligger ud fra Paracas' kyst.
Turen varede fra kl. 8-10 og var helt fantastisk.
Dyrene var besat af bl.a. søløver, fugle, pingviner, pelikaner osv. På vej ud til øerne, så vi også den berømte candelabra geoglyph, som er en gigant figur, der forestiller en trearmet kaktus, som er indgraveret i sandet. Ingen ved præcist, hvem der lavede den og hvorfor.

Vi forlod det dejlig varme og hyggelige Paracas kl. 12 med bussen Cruz del Sur i retning mod Nazca.