Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom til Arequipa søndag morgen kl. 7.30 efter at have taget natbussen fra Nazca kl. 22.
Vi tog en taxi fra stationen op til vores hostel, som viste sig at værre endnu bedre end det forrige.
Familien der drev det hostel, vi på forhånd havde booket, tog rigtig godt imod os, vi fik et stort og rummeligt værelse og bedst af alt fik vi vasket vores snavsede tøj på få timer. :)
Efter at have hvilet ud, slentrede vi rundt i storbyen Arequipa, der blev grundlagt af spanierne i år 1526, hvor der i dag bor omkring 1 mio indbyggere.
Byen er meget anderledes end de forrige, vi har set og synes meget mere moderne og med utrolig flot arkitektur, fx er Plaza de Armas noget ganske særligt og en utrolig smuk plads.
Da det var søndag, havde mange attraktioner lukket, men butikkerne i byen var åben, så vi gik på shopping og fik købt nogle småting vi manglede samt lidt ekstra godt. :)
Mandag morgen stod vi allerede op kl. 02.00, da vi skulle på 1-dags-tur til Colca Canyon.
Pligtopfyldende som vi nu engang er, stod vi i receptionen sharp kl. 02.30, som aftalt. Vi havde dog glemt, at vi jo er i Sydamerika, så ting tager tid, og vi kom først afsted kl. 03.30.
Første stop på turen var i Chivay for at spise morgenmad, hvorefter vi blev lidt i byen, så den lokale dans og fik lov til at holde en ørn på armen.
Bedst som vi troede, at vi havde set noget af den flotteste natur, da vi krydsede Amdesbjergene, tog vi fejl! Colca Valley og -Canyon slog det meste. Jeg har aldrig set magen til natur. Det var helt fantastisk at befinde sig i.
Efter at have været hjemmefra i godt og vel 6-7 timer kom vi endelig frem til stedet, hvor der var den flotteste udsigt og mulighed for at se kondorer, som er en kæmpe rovfugl med et vingefang, der kan blive op til tre meter. Efter lidt tid, så vi flere af slagsen.
For at se kondorerne, gik vi dybt ned i dalen, men da vi skulle vandre op igen, fik jeg her for alvor højderne i Andesbjergene at føle!
Vi befandt os i ca. 3800 meters højde, jeg havde ikke tidligere haft problemer hermed, men det fik jeg her!
En følelse af svimmelhed og hjertebanken ramte mig, og jeg troede aldrig jeg skulle nå op til bussen, eftersom jeg blev nødt til sætte mig jævnligt.
Det var noget af en prøvelse, og jeg ved nu, at jeg skal passe på mig selv og gå stille og roligt på inka trailen, som vi skal gå over fire dage fra d. 11/3.
Jeg nåede efter noget tid op til bussen, fik det bedre og vores næste stop var en "restaurant", hvor vi kunne købe frokost.
Efter frokosten stoppede vi ved nogle "hot springs", som vi var inde og bade i. Vandet var ca. 30-35 grader. Skønt!
Andensidste stop var ved et meget højt pas, hvor vi var i en højde på 4918 meter og ved sidste stop, inden vi kom tilbage til hostelet var for at se lamaer og Alpakaer.
Vi var tilbage i Arequipa kl. 18, og der besluttede vi at gå ind og se katedralen på Plaza del Arma, spise en pizza og gå hjem og slappe af.
Det var en god, men meget lang dag.
Tirsdag skulle vi egentlig have taget videre til Puno, men da alt var booket, blev vi også tirsdag i Arequipa.
Vi sov længe, hvilket var tiltrængt, hyggede os i byen, hvor vi var på det lokale marked og købe frugt, brød og nogle fantastiske oliven, som vi nød godt af til frokost.
Niclas brugte eftermiddagen på at se Real Madrid - Man. United og ellers bare ren afslapning, så der nu er ladet op til nye eventyr i Puno fra i morgen onsdag d. 6/3.
- comments