Inka trailen begyndte med, at vi mandag blev hentet af vores bus kl. 06.45 og blev kørt til Ollantaytambo, hvor vi spiste morgenmad.
Herefter kørte vi til Picacucho, hvor inka trailen skulle begynde.
Vores gruppe bestod af to svenskere, en belgier, tre australiere og os to danskere. Derudover var der to guider, en kok samt syv portere til at bære alt køkkengrejet og campingudstyret. Hele turen igennem skulle vi alle bære vores eget bagage inkl. vand, sovepose og liggeunderlag.
Da vi alle otte var mere end klar til at komme igang og gå, fik vi af vores guide at vide, at selskabet havde glemt vores indgangsbilletter, så vi skulle vente med at gå til efter frokost.
(Inka stien til Machu Picchú er 50 km lang, er Sydamerikas største turistattraktion, man lukker maksimum 500 personer (ca. 20 grupper) ind ad gangen).
Efter frokosten gik vi 11 km på stierne, hvilket tog omkring 4 timer. Niclas klarede det uden problemer, kun med lidt sved på panden. Det var mere hårdt for mig, men jeg fik fulgt med gruppen, selvom de gik raskt fremad til trods for de væsentlige stigninger.
Under turen var der enkelte stop, hvor vi kunne nyde udsigten, mens guiderne fortalte.
Da vi kom frem til camp'en, havde porterne slået lejr for os, og efter kort tid fik vi aftensmad og bagefter tidligt i seng.

Tirsdag blev vi vækket kl. 5. Jeg havde ikke sovet særlig godt og frosset om natten, selvom jeg var godt pakket ind.
Vi spiste morgenmad, hvorefter vi drog ud på den eftersigende hårdeste dag på turen med 5 timers opstigning til Death Woman's Pass (4215 m), efterfulgt af 1 1/2 timers nedstigning.
Til trods fra opstigningen gik det faktisk fint, bl.a. pga., at vi kunne gå i vores eget tempo.
Med trætte ben, i hvert fald for mit vedkommende, ankom vi til camp'en omkring kl. 13, hvor vi fik serveret frokost, hvorefter vi kunne bruge eftermiddagen og aftenen på at slappe af og gå tidligt i seng.

Onsdag blev vi vækket kl. 5. Ligesom sidste nat sov jeg ikke særlig meget. Vi sov i en højde på ca. 3800 m, så vi fik i det hele taget kulde, som min krop ikke nød særlig godt af. Flere blev halvdårlige og fik dårlig mave, hvilket kan siges ikke er særlig sjovt, når man befinder sig i Andesbjergene, hvor toiletterne bestemt ikke er noget at råbe hurra for!
Dagens trek begyndte kl. ca. 6.15 og vi var netop begyndt at gå, da vi fik regntiden at føle. De første 2-3 timer var bestemt ikke sjove. Det silede ned, det første stykke inkluderede en opstigning, og selvom vi havde regnponchoer på blev vi våde og flere var dårlige.
Heldigvis lysnede det efter en pause, og naturen ændrede sig. Vi gik nu ind i urskoven, nemlig starten af Amazonas.
Dette fortsatte efter frokost. Turen var skøn. Kun med nedstigning hele vejen, mens vi gik på en masse små stiger, hvor vi bl.a. mødte lamaer, vi så fire forskellige inka sights og vi havde en fantastisk udsigt hele vejen ned!
Efter ca. 8 1/2 time ankom vi endelig til vores camp. Det var dejligt at kunne slappe af i en 3-4 timer, inden den stod på aftensmad.

Torsdag blev vi vækket kl. 3 om natten i det vores guide havde fået en idé om, at vi skulle være de første, der passerede check point'et til Machu Picchu, hvilket resulterede i, at vi skulle vente i næsten to timer kl. 03-05 om natten før, at det åbnede.
Efter vi fik lov til at passere, havde vi ca. 2 timers skiftende op og nedstigninger, inden vi nåede Macchu Picchú.
Endelig kunne vi se målet. Det var fantastisk! Vi fik taget det "klassiske" Machu Picchú billede hvorefter vi fik en guidet tur i ruinerne.
Efter en spændende tur ved Machu Picchu, gik vi ned til byen, hvor vi skulle have frokost og med toget hjem.
Da der var et frirum, valgte Niclas og jeg at få en times full body massage for sølle 50 soles (110 kr). Det var virkelig skønt og alle pengene værd.

Kl. 20 ankom vi endelig til vires hostel i Cusco og tog ud at spise på en af de bedste restauranter i Cusco, hvor vi flere dage i forvejen havde bestilt bord.
Vi fik hver en rigtig lækker alpaca steak med tilbehør, dessert og ikke mindst fantastisk lokal rødvin til mig, som jeg havde drømt om de seneste fire dage.

Godt nok var restauranten fin og maden super lækker, men ikke desto mindre lå både Niclas og jeg med dårlig mave hele natten, så helt gode må maden så alligevel ikke have været.

Fredag drog vi med dårlige maver med fly fra Cusco til Lima, hvor Anne og Pepe tog imod os i lufthavnen.
Jeg lå i sengen stort set hele dagen, men det var dejligt at kunne overnatte ved Anna og Helmuth, inden vi søndag fløj fra Lima til Mexico City.

Dette blev slutningen på rejsen gennem Peru. - Første land ud af tre!

Et land jeg vil se tilbage på som et land med en masse historie, store oplevelser og den mest fantastiske og skiftende natur.